St. Naja

(2. blogpost på Blogdahl. den fri version 2.0. 1./2 2009)

Dette er den sidste blog-post, jeg skrev på Weekendavisens hjemmeside, publiceret natten til onsdag 25. november, næste nat skete bagholdsangrebet. Jeg kan ikke læse det hele, fordi det er en en spøgelsesversion, som jeg ad kringlede veje er nået frem til, gennem Infomedia bl.a. , men jeg tror min rekonstruktion er sådan cirkus korrekt. Underrubrikken var "Seje kvinder i mandtal i uge 48" og dette var brødteksten:

1. Naja Marie Aidt i går i Kritikersalon på Forf.skolen, efter Theis Ø, og før vi, mig og Tue og Lars, ævlede fantastiskheden ned: Hendes toughe, toughe sødme, fx sådan (og det læste hun ikke op, men det var som om hun gjorde):

En eller anden
besvimer på gaden
iført perler og lak.
Et hegn, et våben,
himlen gul som gift.
Så blev jeg til en voldelig
mand.
En dag er noget nok,
et hul i hovedet,
er det ensomhed
her stinker af?
Hæsligt.
Flugt over pigtråd
halsende hunde
nogen råber mig an.
Dette er ødeland,
dette er kviksand.
Nu køres jeg væk
i en ramponeret vogn:
skæbne uvis,
ukendt identitet.

2. St. Vincent i Vega her til aften, som opvarmning til tralle-soniske Grizzly Bear, hendes søde, søde toughness, dukkefjæs og elektrisk guitar, fx sådan:

You're a supplement, you're a salve
You're a bandage, pull it off
I can quit you cut it out
You're a patient, iron lung

You're a cast signed broken arm
You're an actor out of work
You're a liar and that's the truth
You're an extra lost in the scene

You´'re a boxer in the ring
With brass knuckles underneath
You're the curses thorugh my teeth
You're the laughter, you're the obscene

You're a supplement, you're a salve
You're the bandage, pull it off
I think I love you, I think I'm mad

Forumprotestdigtning

Pryds + Schnack gik mod den anti-poetiske strøm

Jeg havde i en kommentar i fredagens WA harceleret over den eklatante mangel på poetiske indslag på årets Bogmesse, og søndag overværede jeg to gedigne protestaktioner; den ene blev inititeret af mig selv, da jeg som start på min samtale (om den umulige arkæologiske roman Hej menneske) med Merete Pryds Helle bad hende oplæse et digt fra Hvedekorn 4, 2007, hendes debut i bladet - og jo også for at fejre, at Rosinante&Co har overtaget Hvedekorn: YEEEEEEH! -  og det gjorde hun gerne, og gjorde hun flot:

Han kunne forestille sig
at jeg var en mand
indeni selvfølgelig
jeg kan lide bøssetelefoner, bøssehunde
og kører hurtigt i bil på solsvedne italienske motorveje
med aramanisolbriller imod en hvid sols genskin i asfalt
og bokser
og fars pige, forkert, fars dreng.
Altid forkert.

Den anden aktion stod mr. Bebop, Asger Schnack, for, da han til slut i sin samtale med Christian Braad Thomsen om dennes nye jazzbog inisterede på at oplæse Erik Knudsen elegi for Charlie Parker (fra Sensation og stilhed, 1958), skønt insisteret (og jeg lyttede på med den perfekte medlytter, T.S. Høeg):

Stilheden under urolige stjerner.
Stilheden i et hjertes eneværelse.
Stilheden før den blege dag vågner
og fejer os bort som brugte billetter.
Stilheden når stemmerne synker,
når tiden sætter sig ned og lytter:
Blev ingen toner tilbage?
intet ekko
fra smertens lange erfaring?

Kun en vinkende hånd,
dråber af sol, den sidste perron

og toget vi aldrig slipper ud af.

- og næste år har DR (sort på hvidt) lovet sin Forum-scene bort til Hvedekornsdebutanter. Guerillakampen (mod neddøvningen) er rullende!

Ingen pis * Pia Vandt!

En sindssygt god digter vinder Danske Banks Litteraturpris for en åndssvagt god bog: Crazy!

300.000 kr.
til Pia Juul
for Mordet på Halland:

Der er sgufandme retfærdighed til

(hvis hun altså så også lige får Montana- prisen, Kritikerprisen, DR-Roman-prisen, De Gyldne Laurbær, Weekendavisens Litteraturpris og hvad fanden den nu end hedder, Berlingskes og Bibliotekernes pris?)

*

Det er spild
af den god urin
at skylle den ud
i kloakken
Tænk på alt det
den ku testes for
- sukker og syre
sære sygdomme
graviditet
Og Hvad nu med dem
jeg ku ha pisset på
- en stråle så
ætsende sur der
ramte plet
og plettede silken
og rygtet
og æren
de troede at ha
i behold
Det er spild af urin

- fra Sagde jeg, siger jeg, 1999

Og hvad sagde jeg: Pia skulle vinde, og det gjorde hun og fik pennies fra a/s heaven.
TILLYKKE, poetisk prosaiske væsen!

Solen stammede

Erik Stinus 1934-2009

Erik Stinus

DRAMATISK SOLOPGANG

Det har længe villet skrives
gennembruddet, strækningens forvandling.

Længe mødte de rejsende ikke solen
deres ansigter var gustne kloder

de råbte om kap for at holde varmen
og skutted sig under byrden af tøj.

Men en morgen brød ruden i tø
varmet af fingre og ånde

en morgen brast frostens hud
en stråle blod bøjed af mod glasset
der med eet, mat og orange
luned de stavende hænder.

Solen stammede, ville knap være sig bekendt
men branden lod sig ikke tæmme

den havde tag i sneen

et myldr af koral og tårer
krydsede ulvens veje

en brand uden aske
kold som månemørket

red ud på de hvide grøfter
i dødelig galop.

Gnister sprang fra de voksende klipper
der opsamled skyggernes pile med foragt.

Lyset i skår bag hegnets træer.
Senere: solens triumferende middag
når stammerne grønnes

ikke med blade, med mos
med snyltere.

Det har længe villet skrives
det har længe villet synges.

-  fra Hvedekorn 3, 1958, redigeret af Torben Brostrøm

Absolut jolifanta

Nonsenscensur

Et ALTafgørende afsnit er brutalt skåret ud af min (med rette!) hysteriske kommentar bag på WA Bøger (og nedenunder Lars Vegas' fine, fine Hvedekorn-tegning), et nonsensafsnit nemlig, fremhævet her med FED:

POESIFORBI På Bogforum denne weekend er ikke-Bennysk poesi inderligt bandlyst, og langsomt, men dødsikkert lukkes luften ud af kvalitetsprosaen - med et sssssssuk

Bogmiseren

af Lars Bukdahl

Blandt de 850 programpunkter i programmet til årets Bogmesse i Forum har jeg optalt i alt 4 (fire!) punkter, hvor poesien på en messescene eller en forlagsscene spiller hovedrollen:

  Lørdag kl. 15:20, multi-forlagsscenen Under Uret, ”Benny Andersen læser op af sin nye digtsamling ”Kram” – med efterfølgende signering” (ikke af Benny, men af hans bog, formoder vi). Lørdag kl. 18:00, messescenen Scenen, ”Benny Andersen i samtale med Thomas Thurah om ”Samlede sange” samt sin nye digtsamling ”Kram” Også (!) lørdag kl. 18:00, messescenen Bogcafeen, ”Peter Adolphsen og Ejler Nyhavn [som har begået et snurrigt bind parodiske/pastchiøse vers, men vel ikke til hverdag kalder sig poeter, hvilket jeg er ret sikker på, at Benny Andersen til hverdag (og fest) gør LB] i samtale med Kamilla Löfström om ”Katalognien”. Søndag kl. 11:20, multi-forlagsscenen Under Uret, ”Peter Adolphsen og Ejler Nyhavn præsenterer sammen deres versroman ”Katalognien””.
  Det er betydeligt sølle, rekord-sølle! Og ikke bare for dårligt, men også for dumt, i forhold til hvor meget lyd og show og gammeldags spektakel, der er i poesioplæsninger nu om stunder, sammenlignet med den gennemsnitlige, solidt hensnorkende forfattersamtale; rent oplevelsesøkonomisk fatter jeg simpelthen ikke, at poesien ikke har en kæmpe Benneweis-manege akkurat midt i Forum.

   Ser man nøjere efter imidlertid, står ikke bare poesien i særdeleshed, men den gode skønlitteratur i almindelighed absolut sløjt repræsenteret på årets bogmesse, rekord-sløjt. Jeg prøvede at opliste forfattere, jeg (helt, halvt, pletvist) respekterer, med selvstændige optrædener på messe- og forlagsscener (i rollen som skønlitterære forfattere, Dorrit Willumsen og Inge Eriksen fx har i år skrevet erindringer, og erindringer og SAMTALEBØGER elsker messen). Så få ca.: Andersen, Adolphsen/Nyhavn, Bodelsen, Fupz, Guldager, Helle (Pryds), Jepsen, Jessen, Juul, Leine, Madsen, Marx (Vibeke!), Mortensen, Rifbjerg, Svendsen, Thomsen, Zola (Christensen!).
   Med den kvalitative bundrekord in mente bliver det jo desto absurdere, at en af messens absolutte hovedbegivenheder er afsløringen af, hvem der får ”Danmarks største litteraturpris”, Danske Banks nemlig: Pia Juul for romanen Mordet på Halland (som I har at klikke til sejr, på danskebank.dk/litteratur ), Juliane Preisler for romanen Privatpersoner eller Søren Ulrik Thomsen for essayopsamlingen Repremiere i mit indre mørke, alle tre farveægte digtere med vægtige lyriske forfatterskaber bag sig (og, tror vi på, foran sig).
  Juul har to optrædener, Thomsen en enkelt, mens Preisler slet ingen steder er til at få øje på! Dvs. heller ikke på hendes forlag Gyldendals egen Tranescenen, hvor den skønlitterære nedskalering så også er radikalt blodig: 65 forfattere i alt, hvoraf kun 11-12 stykker – inkl. kriminalister, som jeg godt kan have overset et par stykker af - optræder i rollen som skønlitterære forfattere. Rekord-flovt! Ud over Preisler har de ikke plads til fx vinderen af Nordisk råds Litteraturpris 2008, Naja Marie Aidt, på sjældent besøg fra NY og aktuel om et par uger med digtsamlingen Alting blinker; hun må nøjes med en perifer panel-optræden oppe på balkonen apropos en noir-antologi.

  Gyldendals trøstepræmie til sine skønlitterater var anden årgang af København Læser-arrangementet ”12 timer med litteratur, samtaler og musik hos Gyldendal” i deres eget lokale Trykkeriet i onsdags, her optrådte både Abildgaard, Aidt, Boberg, Fruelund, Jensen (Louis), My Jones, Jørgensen, Llambías, Marstrand-Jørgensen, Moestrup, Preisler, Skinnebach, Sørensen (Knud), Ørnsbo (Tore) og Ørntoft, men i sammenligning med horderne i Forum er det jo nærmest at betragte som en privat fest, hvilket sgu er en trist mahogni-vinkling af egen litterære skønhed.
   Nej, den rigtige, ambitiøse, viltre bogmesse pågik for tre uger i ÅRHUS som en ”Poesifestival, Publikationsmesse & Udstilling” i Århus Kunstbygning under det smukke navn – hentet fra syredigteren Johs. L. Madsen udsyrede roman - Verbale Puiller. Her havde alle de bittesmå forlag fra Arena til * [Asterisk], der lige nu står for mindst 50 % af kvalitetspoesien, deres helt egne stande, og her oplæste for fuld udblæsning smalle koryfæer fra norske Jan Erik Vold og finlandssvenske Cia Rinne til elektrisk pæredanske Vagn Steen og Niels Frank og Peter Laugesen, der med pokefjæs og malmrøst gav et dadaistisk lyddigt af Hugo Ball til bedste, så god en poetisk kendingsmelodi som nogen:
  ”jolifanta bampla ô falli bambla/ grossige m’pfa habla horem/ égiga goramen/ higo bloiko russula huju/ hollaka hollala/ anlago bung/ blago bung/ blago bung/ bosso fataka/ ü üü ü”   
  Til den forkerte bogmesse i Forum foreslår jeg følgende, enkle huskeråd fra Naja Aidts nye digtsamling som usynlig, allestedsnæværende jingle:
  ”hvis du kommer til Danmark/ kan du klæde dig ud som/ wienerbrød/ så kan du bo/ i bagerens vindue/ indtil du bliver spist/ eller smidt ud/ så ligger du ingen/ til last.”

HVEDEKORN ER FANDME TIL

Rosinante&Co overtager Hvedekorn fra 2010 og 1000 år frem, yeeeeeeeeeeeeeeees!

Den afgørende brik, tror jeg på, var Henrik Nordbrandts smukke, bevægende oplæsning af titeldigtet i F.P. Jacs samling Jeg er fandme til, der udkom på forlaget Swing í 1979, til Jac-mindeoplæsningen på Palæ Bar onsdag aften:

smælde af fuld hals
smælde af fuld hals,

forover ind i dit liv
for overalt springer farver og identiteter
frem i en overvældende glæde,

se de smukke kvinder
marchere gennem gaderne,
med lyse råb til friheden,

og alle os forfængelige bag afspærringerne
der sidder og rubricerer dem
i virkeligheder der fortælles igen og igen,

for alting ændrer sig i disse nætter
og spontaneiteten
bliver den eneste reelle virkelighed
der også gør friheden til et syn,

af fuld hals synger vi
og slår vores sommerhænder
igennem parader af sinkende vinduesfag,

og her står vi så
og pryder hinanden i venskaber
mellem glasstykker og blodansamlinger,

vi føler vi er til som udvalgte genfødte
når vi sødt indtager vores pladser
blandt de vandrende i byens rå gader,

overalt fyldes gaderne
og menneskemængderne
er ikke til at skille ud
fra de elskende par,

vi er fandme til
vi er fandme til

Så var der ingen vej udenom, at Hvedekorn fandme var til atter, og her til formiddag røg følgende pressemeddelelse ud i alle rørsystemerne, mission frydefuldt accomplished, tak for hjælpen, Henrik (i Hvedekorn siden 1966) - og Flemming (i Hvedekorn siden 1977 og med igen i nr. 3, 2009):

PRESSEMEDDELELSE, 13. NOVEMBER 2009

Rosinante & Co overtager Hvedekorn

Rosinante&Co har overtaget kunst- og lyriktidsskriftet Hvedekorn fra Borgens Forlag.
Hvedekorn udkom første gang i 1920. Tidsskriftet redigeres af forfatteren og
litteraturanmelderen Lars Bukdahl sammen med billedkunstredaktøren Christian Vind.
Lars Bukdahls forgængere på redaktørposten har bl.a. været Halfdan Rasmussen, Ivan
Malinowski, Torben Brostrøm og Poul Borum. Mange af de største danske digtere, som
fx Benny Andersen, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg, Peter Laugesen, Michael
Strunge og Søren Ulrik Thomsen er debuteret i Hvedekorn.

Forlægger Jakob Malling Lambert fra Rosinante&Co siger: "Som et litterært forlag er
vi begejstrede for aftalen. Hvedekorn har gennem 90 år været et pejlemærke for dansk
poesi. Det skal blive en fornøjelse at få lov til at videreføre tidsskriftet, som
Borgen har forvaltet så fornemt i mange år. Jeg er glad for at Rosinante&Co kan
tilbyde trygge rammer for bladet og byder velkommen i et levende miljø af forfattere
og forlagsfolk."

Lars Bukdahl siger: "Jeg er på Hvedekorns og poesiens vegne ovenud lykkelig over, at
Rosinante&Co har sagt ja til at blive Hvedekorns nye forlag. Hvedekorn har brug for
et trygt forlagshjem med litterært højt til loftet, og det er akkurat, hvad det får
i Rosinante&Co. Nu kan unge, ustyrlige talenter også fremover få svar på tiltale, og
vi andre kan sort på hvidt få lov at følge deres første, tøvende skridt, side om
side med veteraners drevne og dristige dansetrin. Tak til Borgen for deres hjerterum
i 45 år! Nu begynder en ny, poetisk æra hos Rosinante&Co, og jeg glæder mig vildt!"

Som noget nyt indgår Hvedekorn fremover i et fast samarbejde med DR. Hvert nyt
nummer af Hvedekorn vil være repræsenteret med forfattere og tekster i DRs digitale
litteraturklub for ny litteratur, DR Testklubben. Og en række af de talenter, som
Hvedekorn graver frem, vil fremover løbende indgå i DRs litteraturprogrammer og
events.

Borgen udgiver endnu ét nummer af Hvedekorn i begyndelsen af 2010, hvorefter
Rosinante&Co tager over.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Lars Bukdahl, 26 81 04 13

Jakob Malling Lambert 29 64 08 58

Hvedekornskomiteen now in session

Supervisiret på plads!

Medlemmerne af Hvedekornskomiteen (også kaldet Klinte-kontroludvalget), seks poetisk sindede hæderspersoner

Lone Hørslev, digter, født 1974, i Hvedekorn siden 2000

Eske K. Mathiesen, digter, født 1944, i Hvedekorn siden 1969

Morten Søndergaard, digtere, født 1964, i Hvedekorn siden 1987, lyrikredaktør af Hvedekorn 2002-2007

Anne Marie Mai, litterat, født 1953

Ferdinand Aham Krag, billedkunstner, født 1977, Hvedekornskunstner i nr. 2, 2009

Andreas Brøgger, billedkunstkyndig, født 1970, billedkunstredaktør af Hvedekorn 1996-2005

- ser de ikke godt OG RIGTIGE ud, hver for sig og tilsammen!?

(!)

(!)

(!)

...

...

...

Dobbeltpoetisk Vega this evening

Gy- og Hvedekorn-debutanterne Theis og Nicolais hemmelige identitet som popstjerner

I aften er Twins Twins opvarming til koncerten med Oh No Ono på Vega, hvilket nemlig også er en POETISK begivenhed  - før i tiden ville digterne frygtelig gerne være popstjerner (Jørgen Leth backstage i Spoken Word-teltet på Roskilde efter øredøvende bifald: det må være sådan, det er, at være Mick Jagger). I dag ER digterne popstjerner - VED SIDEN AF at være digtere (Jørgens søn Kristian har skrevet et par glimrende digtsamlinger og er samtidig forsanger i gruppen The William Blakes): Forsanger i Twins Twins er Theis Ørntoft, som dette forår med debuterede med offensivt charmerende Yeahsuiten på Gyldendal, keyboardspiller i Oh No Ono er Nicolai Koch, som debuterede med  6 sirligt (og sitrende) hermetiske digte i Hvedekorn 3, 2009 (og var blandt de nominerede til prisen som Årets Skovhuslyriker). Og fordømt, at jeg skal i noget så håbløst gammeldags i teatret i aften (bortset fra at jeg sgu heller ikke vil gå glip af Jokums burleskedrama), ellers havde jeg været der som et (rustent) søm! Her et digt, der ikke er en popsang (og dog!), af Nicolai (i bladet skæmmet af en trykfejl, som er rettet her, omsider):

det sker du løber blind
nærmest filmisk passet
ind mellem to sæler i brystet

midt på stien
stiger du mod tvivlen
tviner mod vinden som et luftskib

under dig skærer
en sild sine bønner
udbrændt og besvimet af bevægelse

Og her et digt, der næsten er en popsang (og dog), af Theis:

Det er bare lunt

Den her gråvejrsdag kommer som sendt med regnen
det er sindssygt lunt, 10-15 grader - så kan det jo ikke blive lunere!
og himlen er virkelig, virkelig grå
det er de faktuelle facts

imens er jeg lige så langsomt gået hen og stået på bussen

musikken jeg hører er vildt udmærket
det er nok noget af det mest udmærkede musik jeg nogensinde har hørt
det er relativitet på realplanet
og imens er jeg gået hen og stået af bussen
og imens er jeg gået ind i gården og imens er jeg gået op ad trappen
og imens har jeg låst mig ind

hver gang jeg tager et valg mister jeg alt andet

jeg åbner døren og går ud på mit værelse
ud på tynd is

- god koncert, poeter!

Evig skildpadde og udødelig flodhest

Viggo får livsvarigt!

Kære Nils Gunder Hansen, søde Morten Søndergaard og rare Christina Hesselholdt i Kunstfondens litteraturudvalg har i deres dugfriske visdom besluttet at indstille Viggo Madsen til Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse med følgende (vel)oplagte begrundelse:

Forfatter Viggo Madsen, f. 1943

Viggo Madsen er født i Esbjerg, uddannet bibliotekar og debuterede med romanen Brandmand på to hjul i 1966. Siden har han udgivet en lang række digtsamlinger, prosa– og børnebøger. Hans forfatterskaber har bevæget sig fra naivisme og sprogorienteret poesi til popkunstnerisk inddragelse af massekultur i sen-60'erne hen mod en mere særegen og mere udfoldet absurdisme op gennem 70'erne, 80'erne og 90'erne. Bøgerne er ofte kommet på undergrundsforlag, for det har været en bevidst strategi hos Madsen at afsøge og dyrke afkrogene i både det litterære og det sproglige. Det er i randen og i det upåagtede at ”lyset vælter sin kegler”, ”gulvtæppet synger for tapetet” og ”ansigtet vender udad”. Der er noget velgørende i den Madsenske insisteren på, at alt kan tage sig anderledes ud set gennem Viggo-briller, og at sproglige kastevinde kan blæse læseren helt andre sted hen, sådan som det ofte sker i læsningen af hans digte. Madsen modtog Emil Aarestrup-medaljen i 2000 og har tidligere modtaget Kunstfondens 3-årige arbejdsstipendium. Viggo Madsens forfatterskab har hele vejen igennem dyrket det glade vanvid, forstået som både en glæde ved galskaben og et skarpt blik for det absurde og det sprogligt krøllede. Lige siden debuten har Viggo Madsen stået for at udføre sin egensindige og galgenhumoristiske manøvre med det danske sprog, der i sproglige glimt og udladningen får læserne til at ane nye forbindelser mellem sprog og verden. Madsen tager faste vendinger under kærlig behandling og stiller skarpt på hverdagssituationer, så de står frem i et sprogligt modlys, der både gør dem absurd morsomme og foruroligende. Eller som han selv siger det: ”Jeg er ikke syg. Det er bare min indkøbsvogn, som trækker skævt”. Det sproglige overskud kommer også til udtryk i bogtitler som for eksempel Livet er den fattige mands udgave af evigheden (1983) eller Længslen er sin egen vampyr (1976). Viggo Madsens bøger hører til blandt de mere gakkede, paradoksale, naive, fabulerende, løjerlige, pornografiske og sære kreaturer i det danske litterære reservat og bliver forhåbentlig ved med at dukke op længe endnu:  

Skønheden er en flodhest
Der græsser på en mark.
Varsomt ser den op mod solen,
lyse stråler varmer den om
munden.

- Hørt! Med stor, hjertestyrkende glæde (Flodheste-digtet er (jo) fra Madsens i mange år uudgivne debutdigtsamling fra 1964-65, En flodhest går om hjørnet).

TILLYKKE MED LIVRENTEN, DIGTER (jeg skrev først: UDSIGTER!)! MÅ DEN VARE I MANGE ÆONER (en anden Madsen, Svend Åge, svarede forleden jysk tv, da han på sin 70 års fødselsdag blev spurgt, hvor længe han ville blive ved med at skrive: måske ikke 70 år, men noget i den retning ... Hørt! Èn Madsen, Johs L., døde alt for tidligt, de resterende skal blive ABSURD gamle!)

Lad mig selv - i min glædeligt overraskede målløshed - tilføje endnu et zoologisk digt, fra Viggos seneste bog, J&J-høftet (jeg skal nok få dem anmeldt, skal, skal nok!) Luns af det levende, kvinden kan være staten så:

ORNEKRONE

   det mærkelige ved kærligheden er dens forsvinden
sagde kvinden, så sked hun en fisk, det har nok været en
   en havtaske, den vendte sig i hvert fald en omgang

Rocker-fuckere, en hymne

Den lyriske kærne i Jan Sonnergaards nye novellesamling frisat

Rocker-fuckere, en hymne

Der blev også budt rundt af rocker-fuckere, disse joints med dansk pot, som skal foræres væk og aldrig må sælges for penge. Fra hemmelige marker i Nordsjælland og på Falster, den helt nye trend og den mest moderne måde at omgås cannabis på: At håndtere det som negationen af et kommercielt produkt, at betragte det som en gave og kun som gave, i modsætning til pusherne og rockerne, som tjener penge på det. Jappe kaldte dem ikke kun rocker-fuckere, men også "Altruist-Joints" ... den eneste profit er social og symbolsk, værdiforøgelsen ligger udelukkende i det fællesskabsproducerende element i gaven og det reciprokke i at give og tage, dét Roland Barthes kaldte Potlatch-logikken (...)

Vi vil vist ikke nogen noget ondt. Køber økologisk og giver penge til Care og Amnesty og bruger ikke coke fordi alle pengene går til hardcore mafiafolk i 'Ndranghata eller camorraen eller rockerne, og de af os, der ryger cannabis, gør et stor nummer ud af kun at ryge de såkaldte "rocker-fuckere", som er ikke-kommercielt dyrket økologisk dansk pot, som pr. definition skal foræres væk. Hashpenge er blodpenge, "befri din pot -forær den væk"  og så videre. Vi sidder på barer og cafeer og restuaranter og diskoteker og gør ikke en skid!

og oppe i baren smiler de og vinker og den lille Bastian smider en hel pakke med sødligt smagende rocker-fuckere (økologisk dyrket pot, der cirkulerer i kunstnerkredse og kun må foræres væk, red.) ned i skødet på Søren, der ler højt og føler, at han aldrig har haft en bedre dag i hele sit liv. Han ligner alt andet end det, han i virkeligheden er. Han ligner en rar og kærlig gammel mand, som kun vil sine medmennesker det bedste.

- citater fra side 11, 70 og 193 i Jan Sonnergaards Gamle historier

Fab ab

Støtteerklæring til støtteabonnenterne

ABONNEMENTSTEGNINGEN
TEGNER
LYST!
LYSTEGNINGEN
TEGNER
ABONNEMENT!

Efterstræbt mobbeoffer

Alle vil give Hvedekorn en hånd, en arm, en arm med samt skulder, en arm på skulder med samt hoved (helst)

blev interviewet af stor morgenavis i dag

skal tale med middelstort forlag på tirsdag

venter på mail om samtale med ikke-københavnsk forlag, jeg må hellere ringe igen

enmandsforlag ringede i går aftes og ville høre til økonomien

enmandsforlaget ringede en time senere og havde udgrundet plan om samarbejde med ikke-litterær instititution

en digters frue, ringede hun og fortalte i aftes, havde konfronteret forlagsdirektør til anden digters fødselsdag og fået positiv respons

bestyrelsesmedlem fra lille, smalt forlag ringede i eftermiddags og spurgte, om de kunne hjælpe

redaktionsmedlem fra smalt, lille forlag spurgte i eftermiddags, via Facebook, om de kunne hjælpe

og alskens bare rigtig gode vibrationer fra alle sider, håbet er lyserødt

Seventy Years' Madness

Tillykke til Svend Åge Madsen med en gammel bog af ham til mig

I dag er det Svend Åge Madsens 70 års fødesldag, ARRUH, ARRUH, ARRUH! To gange bliver dagen fejret i det virkelige Århus, med et surprise-party og med en ikke-overraskelses-reception, og samtidig udkommer to bøger, et festskrift, At fortælle Madsen, som jeg stærkt forhastet har bidraget til (og som er anledningen til surprisepartyet), og en stor, svimmelsolid roman, Mange sære ting for, som jeg anmelder på fredag i WA (og mangler ret præcist 30 sider i). Her på bloggen vil jeg fejre fødselsdagen ved at citere halvdelen af en sjælden bog af Madsen, som jeg for en måneds tid siden købte i den gamle, labyrintiske Clausens Boghandel i Århus, som nu er den nye, knap så labyrintiske Vangsgaards Boghandel i Århus, der halvt er en boghandel, halvt en café og halvt et antikvariat, - altså en dyr gave til og af fødselsdagsbarnet, som jeg har givet mig selv! Titlen er Modsatterne og omvendterne, forlaget Borgen og genren billedbog, med illustrationer ved Kirsten Ruth Mikkelsen, og der er både en tekst foroven og en tekst forneden, der imildertid vender er på hovedet (hvis det ikke er omvendt jo). Her er teksten på hovedet forneden (hvis ikke omvendt):

Ole Omvendt hed Ole Omvendt
fordi hans efternavn var Ole,
og hans efternavn var Omvendt.

Mor Omvendt havde altid meget travlt.
Når hun havde god tid fortalte hun sin dreng Ole
om menneskene nede i jorden, som man kalder Modsatterne,
fordi de er præcis ligesom menneskene oppe på jorden,
men bare modsat.

Mor Omvendt fortalte Ole,
at når Ole går på jorden og fløjter,
så går det måske en dreng mage til Ole nede i jorden,
og måske synger han, og måske hedder han Mads.
Og når Ole tænker på Mads,
så tænker Mands måske på hvad Ole mon tænker på.

Oles mor blev ikke helt færdig med historien,
for hun kom pludselig i tanke om, at hun havde meget travlt.
Og så måtte Ole gå ud og lege i stedet for,
men det var jo lige så godt.
Udenfor kom Ole til at tænke på historien.
Hans prøvede at gøre den færdeig selv, og han tænkte på,
om der nu skulle være en Modsatter lige nede under ham,
nede i jorden.

Ole tænkte på,
at hvis han slog et ordentligt slag i jorden,
så kunne han måske ramme en af Modsatterne lige oven i hovedet.
Men med et fandt Ole noget mystisk.
foran ham var der et stort hul i jorden,
men der var nogen, der havde prøvet at gemme hullet,
og havde fyldt det helt op med jord,
så det var meget svært at finde.

Ole tænkte sig om,
og fandt på den måde ud af, at det hul, som man havde gemt,
måske var lige nedenunder ham,
og så var der bare lagt lidt jord ovenpå for at narre
alle dem, der kom forbi.
Og han prøvede at give et stort bump i jorden for at se,
om det var et hul der.

Ole Omvendt tænke sig om en gang til.
Og nu fandt han på at lægge øret helt ned til jorden
for at høre om han kunne høre hullet dernede.
Ole kunne godt høre et eller andet, måske,
men han vidste ikke rigtig, hvordan huller plejer at lyde,
så han var ikke sikker på noget.

Ole skulle aldrig have lagt øret til jorden,
for lige med et får han et kæmpestort gok,
som om hele jorden pludselig bulede opad.
Måske var det hullet, han havde hørt,
måske var det en Modsatter, der havde gjort det for at drille ham.

Ole blev mere og mere sur i skralden over det bump,
han havde fået af menneskene nede i jorden,
og så skulle han nok finde dem,
og så skulle han nok lære dem,
så de holdt op med at bumpe på den måde.

Ole Omvendt skyndte sig at grave så hurtigt, som han
overhovedet kunne,
for at få det gjort, mens han stadig var gal i skralden.
og hans hul skyndte sig med at blive dybere og dybere.

Selv om Ole gravede og gravede i lang tid,
mødte han ikke en eneste Modsatter nede i jorden.
Han syntes, det var mærkeligt,
og til sidst kravlede han ned i bunden af hullet
for at se, om han snart kom til mModsatterne.

Nede i bunden af sit hul fandt Ole noget spændende.
Det var et lille hul i hullet.
Hans prøvede forsigtigt at stikke det ene ben ned i det.
Og da der ikke skete noget ved det prøvede han meget forsigtigt
at stikke det andet ben ned i det også.
Og lidt efter var han ved at kravle helt ud
gennem det lille hul.

[her kan man vælge at svinge bogen rundt en halv omgang til teksten nedenunder, det gør jeg så ikke]

Det blev meget lyst for øjnene af Mads,
og så blev det lige så mørkt,
og så blev det lyst igen.
Og Mads så sig meget fortumlet om,
og han anede ikke, hvor han var kommet hen,
og hvordan han var blevet så møjbeskidt.

Mads var lige ved at komme til at græde.
Han var blevet helæt bange for,
aty han var braset igennem jordskorpen og var havnet
på den anden side.
Men så opdagede han heldigvis sin egen bakke igen.
Og nu var han klar over, at han bare var rutschet
hele vejen ned ad den,
dengang han blev så bange.

Efter den tur skyndte Mads sig hjem.
Han tænkte på sin bakke, og på at han måske ikke behø-
ved at have lavet den for at slippe væk fra menneskene
nede i jorden,
for det findes nok alligevel ikke sådan nogen i virkeligheden.

Da Mads kom hjem til Mor Omvendt, havde hun meget travlt.
Men Mads fik hende alligevel til at fortælle en historie.
Og den handlede om en dreng og en mor, der sad nede
i jorden og fortalte historier.

- og Mads og Ole voksede op og blev på 1 gang Svend Åge Madsen (også kaldet Seven Age Madsness, hvis ikke, som i den nye roman, Alian Sandme). Ekkýllit til og med ham!

Digtstøtte

fra Cecilie Lind, født 1991, bidragyder til Hvedekorn 4. 2008, og 2, 2009

lille Hvedekornshymne

Hvedekorn
dit kanylesugede
samplingsbreak i forhindrede
tanker eller ord det er mere andet end rytmeridt i
krageben
afklaret
ytringseskapadepromenade lige
der
der
der her hører det ikke og atter og aldrig op
sat af efter feber ved
strande uden planter eller lyrisk animeret hysteri det
er ikke det
darling på druk og i søvne bare og bare
fordi det fortsætter i
vinklet sult efter skrift
på nye
tunger slikkes
frimærker
snart
tekst i afsindig progression hindres ikke
af destrueret økonomisk
overambition
sprogspankuleringsleg
(eller sprogsorgsspekuleringsbleg!?)

kh Cecilie

Ud & Se, men ikke læse

Gå ikke over sporet: der kommer piratnovelle!

Christian Yde Frostholm har fået en novelle til Ud & Se censureret, fordi en fiktiv opdatering via mobiltelefon tidligt i novellen angiveligt (men uden nærmere forklaring) udgør en sikkerhedsrisiko - eller måske rettere en sikkerhedsrelativering eller en sikkerhedsmistænkeliggørelse (og hvad så med min egen Ud & Se-novelle for 100 år siden, hvor en terrorist ved navn Skæbnen Hansen hærgede?) - nemlig denne:

"Man kunne overveje, om det overhovedet er forsvarligt at beholde et tog i rute, når lyset er gået i samtlige vogne?"

Nej, det hverken kan eller må man overveje åbenbart!

Derfor deler forfatteren og kumpaner novellen ud som flyveblad, i perfekt Ud & Se-layout, til mandagens togpassagerer i Storkøbenhavn - en pdf-fil kan downloades fra CYF' blog, hvor man også finder en nærmere udredning af hans sammenstød med Kafkaekspressen - og hvis jeg så bare havde haft nogen steder at tage hen i dag, på torsdag skal jeg til Sønderborg, hvilket er en hæslig lang rejse, hvor jeg nok kan få brug for piratnoveller, men i dag sidder jeg bare på min pind og pipper min respekt til novellepiraten!

Åbent gavebrev til hvilket som HELST forlag

Vær så poetisk!

                                                                Frederiksberg oktober 2009

Kære Aalborg Universitetsforlag
         Aarhus Universitetsforlag
         Abacus
         Academica
         Actum
         Agurk
         Ahorn
         Akacia
         Al-Ayam
         Alinea
         Allgopress
         Alma
         Anblik
         Ansgars Forlag
         Antroposofisk Forlag
         Apollo Books
         Apostrof
         Arena
         Attika
         Bager Iben
         Baobab
         Basilisk
         Baskerville
         Bazar
         Bebop
         Beaver Media
         Bibelselskabets Forlag
         Biologisk-kemisk forlag
         Black Dwarfs I/S
         Bogbryggeriet
         Bogfabrikken
         Det Bogløse Forlag
         Books On Demand
         Brøns
         Budskabet
         Bugbook Publishing
         Buster
         Byggeplads Danmark
         Børneforlaget
         Caluna
         Carit Andersens Forlag
         Carlsen
         CDR-forlaget
         Cengage Learning
         Ceoneo
         Cicero
         Clockwise
         Codriver
         Columbine
         Columbus
         Copenhagen Business School Press
         Cut'n Paste
         & co.

Har I ikke LYST til at udgive et 83 år gammelt purungt tidsskrift for POESI og kunst ved navn Hvedekorn?

kærlig hilsen
redaktøren Lars      

OG HVEDEKORNET DØR IKKE

Farvel Borgen! Goddag forlaget Godot!

TIDSSKRIFTER FORGÅR, MEN HVEDEKORN BESTÅR!

- Poul Borum

Om en i skrivende nu 45 minutter, klokken 14:03, bliver det officielt - og det gør det så altså i stedet i dette øjeblik på bloggen, passende nok - i radioprogrammet Skønlitteratur P1, ved min WA-kollega Klaus Rothstein, at Borgens Forlag mandag klokken 13:07, efter 45 år og i et rungende mødelokale på Valbygaardsvej, opsagde tidsskriftet for kunst og poesi Hvedekorn, redigeret af mig og Chr. Vind,  fra og med næste årgang, den fireogfirsindstyvende. Pga. forlagets dårlige økonomi og deraf resulterende nye identitet som IKKE et førende skønlitterært og poetisk forlag.

FORBANDET OG
FORPULET NOK!

Men, som jeg manisk råber op i radoprogrammet, Hvedekorn er livsnødvendigt for dansk poesi og vil og må og skal og kan ikke andet end at fortsætte. Spørgsmålet er bare hvor og hvordan og under hvilke økonomiske og praktiske vilkår, og lige nu diskuterer redaktionen på livet løs med sig selv og gode venner, hvilken vej, der er den fornuftigste og abeskønneste at gå, og positive, håbefulde kontakter er allerede etableret og i bevægelse.

SÅ BARE
UROLIG!

I den artikel fra Kritik nr. 75/76 fra 1986 af Poul Borum, Hvedekornsredaktør fra 1968 til sin død 1996, , som bærer overskriften "Og hvedekornet dør ikke" og hvorfra blogpostens motto er hentet, skriver han afslutningsvis og besværgende følgende:

"Så længe der kommer bidrag, som har den nødvendige kvalitet, dør Hvedekorn ikke. Så længe er der behov for tidsskriftet (Bank under bordet).

BANK PÅ DØREN
HOS GODE FORLAG!

For der kommer stadigvæk og ustandseligt bidrag, der har den nødvendige kvalitet, og fx her forleden et brev fra 22-årige Frederikke Lindahl fra Kolding- som jeg havde med, brevet altså, i radioudsendelsen, hvor jeg vist en enkelt gang kommer til at kalde hende Henriette, undskyld, Frederikke! - lad mig citere et andet fino digt end det, jeg i al hast reciterer on the air: 

jeg fulgte trådene
i dine hænder
snublede over en kno

FORDI FREDERIKKE
DERFOR HVEDEKORN!

Konkret tillykke til kraftpræstationen Tania

De eksperimenterende tressere lykkedes!

I dag OMSIDER udkommer min specialevejleder Tania Ørums 753 sider tykke og smukke mursten De eksperimenterende tressere. - kunst i en opbrudstid. Jeg har foreløbig kun, lyksaligt, bladret og pluklæst i storværket, så derfor vil min hyldest bestå i en readymade, en afskrift bare af den dybt forjættende indholdsfortegnelse, for tilsyneladende mangler slet ingenting, og så er der masser af billeder i (også af Tania):

FORORD
INDLEDNING. Mytens tressere. Moderindring. Avantgardebegreb. De euforiske tresere og de skuffede utopier. Den eksperimenterende Kunstskole og den performative vending.
DE TIDLIGERE TRESSERE
1. AVANTGARDEN OG KULTURKRIGENE. Slaget om musikradioen. Kunstfonddebatten. Avantgardens anfægtelser. Avantgardens forsøg på at overskride kulturkløfterne.
2. AVANTGARDE OG TEKNOLOGI. Teknologisk udvikling og teknologisk imagination i den danske tresseravantgarde. Tresseravantgarden som teknologihistorie. Teknologi og æstetik.
3. AVANTGARDEMUSIK OG FLUXUSBESØG. Konfrontationer i første halvdel af 1960erne. Modernisme og avantgarde i musikken. Med fluxus, efter modernismen. To Play To-Day. Fortsat musikkrig.
4. AVANTGARDESTRØMNINGER I 1960ERNE. Situationiserne/ Co-ritus. Köpckes galleri.
5. DEN EKSPERIMENTERNDE KUNSTSKOLES OPRETTELSE OG TIDLIGE ÅR. Kunstskolens tidlige år. Eksskolens hovedfigurer. Troels Andersen. Paul Gernes. Peter Louis-Jensen. Per Kirkeby. John Davidsen. Stig Brøgger. Bjørn Nørgaard. Sommerudstillingen. Samtids-tematiske udstillinger. Collage og nyrealisme. Gernes om skolens fem første år.
6. DIGTE FROR EN DALER OG ANDRE LITTERÆRE NYBRUD. digte for en daler. POEX. Vagn Steens tresserværker. Hans-Jørgen Nielsens konkrete poesi. Den konkrete poesis lange perspektiver. Pop og nyenkelhed.
MIDTTRESSERNE
7. REDUKTION TIL DET MINIMALE. Minimalismedefinitioner. Minimalismens danske udviklingshistorie. Minimalismen som en ny start: En formverden efter zero. Serialiet, modeller: Kirkeby. Minimalisme - skulptur.
8. MINIMALISME I MUSIKKEN. Peller Gudmundsen-Holmgreens eksemplariske minimalisme.
9. NYE HYBRIDFORMER: HAPPENINGS. Happeningsbegrebet og diskussionen om dets status. Den eksperimenterende Kunstskoles happenings. Kantate til Kunstfonden. Minimalistiske happenings. Stars and stripes for ever. Johan Thomas Lundbye eller tiden, stedet og rummet. Afsmitning til teatret: Jørgen Leths Hamlet. Internationale gæster. Skulpturelle demonstrationer. Happenings i New York.
10. TVÆRÆSTETTISKE DIALOGER. Tidlige tværæstetiske eksperimenter: bogstav, billede, tone. Dansk Musik Tidsskrift og Vindrosen som forum for tværæstetisk dialog. Erik Thygesens dialoger med Gernes og Louis-Jensen. Tværæstetiske forsøg i ta'.
11. JOHN DAVIDSEN: KUNSTNEREN SOM PLAYBOY OF THE MONTH.
12. TEGNESERIEN SOM KUNSTFORM.
13. TIDSSKRIFTET ta' SOM MANIFEST
14. LITTERATUR AF BILLEDKUNSTNERE. Kirkebys tekster. Romaner uden ord. Stig Brøggers roman i konvolut. Bjørn Nørgaard i stift bind.
15. SYSTEMDIGTNING, ENVIROMENTROMAN OG PASSAGER. Erik Thygesens romanteori og -praksis. Peter Louis-Jensens passager.
16. REKLAME- OG MODEINTERESSE.
DE SENE TRESSERE
17. FRA KUNST TIL SOCIALE RUM. Minimalisme og politisering. Aktion mod Det danske Akademi. Kunstnernes Efterårsudstilling. Demokrati i dansk kunstliv. Dumpingfestivalen. Kunst og politik.
18. RADIOEKSPERIMENTER. Mediet er budskabet. Roman for øjnene. Radiospil. Peter Louis-Jensens radiopassage. Vagn Lundbyes trivialgenrer i lydmediet. Liv, kunst og politik. Radiotegneserie. Andre tekst/lyd-kompositioner. Per Højholts radiospil.
19. EKSSKOLEN OG UNGDOMSOPRØRET. Ungdomskultur og avantgarde. Ungdomskultur og ungdomsoprør. Grünbaums danske provolinie. Eksskolen som del af ungdomsoprører: Hætsjj m.m.
20. KUNST OG POLITIK: ta'BOX OG MAK. Plasticposetidsskriftet ta'BOX. Festival 200. Slump 1. "Fantasien til MAKten".
21. ABCinema. Forhistorier. En alternativ vej til filmen: Ole John og Jørgen Leth som eksempel. ABCinema dannes. Meningsforskelle og fællessæstetik. Filmmediets muligheder. ABCinemas kollektive film. Besættelsen af Filmskolen februat 1969. Slump, Frændeløs og andre filmprojekter: Frændeløs. Eftersøgningen.
22. DET ÆSTETISKE BRODERSKABS FILM. Stig Bøggers film. Peter Louis-Jensens film. Erik Thygesens film. Ole Johns eksperimenter med film.
23. EN RADIKALDEMOKRATISK ÆSTETIK. Ballade hver gang - Bjørn Nørgaards ABCinema-film.
24. PER KIRKEBY: FILM ER BILLEDER.
25. JØRGEN LETH: DOKUMENTARISK POP ART.
26. ABCinemas KULTURPOLITISKE EFTERVIRKNINGER. Kortfilm.
27. EKSPERIMENTERNDE KVINDEFILM, Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersens film. Tre piger og en gris. Ursula Reuter Christiansen.
28. ALERNATIVE SAMFUNDSVISIONER. Den anti-kommercielle Ungdomsuge. Projekt Hus, Hus-film, film som guerillaaktivitet. Thylejren. Hjardemaal.
29. KIRSTEN JUSTESEN. : SAMMENHÆNGE I PERIODEN.
30: POLITISERINGEN SLÅR IGENNEN: EKSSKOLEKREDSENS OPLØSNING. Tabernakel, Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen: Fra Livø til Eksskolens Trykkeri. Gernes: Fra kunst til storfamilie. Erik Thygesen: Fra avantgarde til folkelig og politisk praksis. Stig Brøgger: Kunsten i verden.
CODA: TILBAGEBLIK. En blok på tværs. La belle époque. En rune for Paul Gernes.
VÆRKFORTEGNELSE.
INDEX.
ILLUSTRATIONSLISTE.

= til sammen en illuminationsliste!

Vahlstrøm-korrespondancen

Via Viggo fra en vis Jonas

Det nye nummer 2, 2009, af Hvedekorn indeholder 10 digte af Jonas Vahlstrøm (eller Vahlström), delvist videreformidlet, íkke just med hans gode vilje, af digteren Viggo Madsen, fast bidragyder til Hvedekorn gennem 40 år; her følger den samlede Vahlstrøm-korrespondance:

- 1. brev (skrevet på ternet papir med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine):

Kære Hvedekorns-redaktør!

Under en mellemlanding i det gamle land har jeg lige lejlighed til at tilsende tidsskriftet vedlagte digt, som I kan antage eller lad vær efter forgodtbefindende. Jeg står allerede med et ben ude af landet igen.

Jeg har aldrig tidligere været optaget i Hvedekorn, men haft en del spredte tekster i Øverste Kirurgiske, som vist nu er gået ind. Ergo forsøger jeg Hvedekorn.

Personaleoplysning: Jeg er født i 1968 som et spinn-off efter the summer of Love; hvis motto (make love not war) jeg siden ganske eftertrykkeligt har forsøgt at efterleve, for min del ved at droppe ud af skolen og flytte til Sydøstasien (tailand), hvor jeg har ernæret mig siden på måder, det nok ikke er opportunt at skrive hjem om.

Medsendte digt skulle give udtrykt for et orientalsk tankesæt, som jeg finder interessant - og i visse sammenhænge slet ikke uerotisk.

Venlig Hilsen

Jonas Vahlström

- 2. brev (en mail)

Kære Lars! Nu skriver jeg på brugt brevpapir igen, det er nok mere dovenskab end økologi. Jeg har en lille sag her: en (efterhånden ikke helt) ung fusentast, Jonas Vahlström, var i Danmark for en lille måneds tid siden og slog en enkelt aften teltpælene op hos mig, inden han skulle tilbage til sit elskede Thailand. Nedkradset i margenen på en avis, som var faldet ned bag sengen, fandt jeg for nylig dette digt, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal stille op med andet end at sende det til dig, i Hvedekorn? Smide det helt ud turde jeg dog ikke. Nu er det din hovedpine!
Mange hilsner, Viggo
digtet indsættes her:

- 3. brev (en mail)

Kære Lars! Det er dog helt utroligt, men så er den gal igen! Den mand, Vahlstrøm, formår jo at svine med henkastede digte næsten hvorsomhelst! Denne gang fandt jeg en afrevet side fra en notesbog indlagt som bogmærke i mit eksemplar af bruno k. öijers
samlede digte, i afdelingen giljotin (l981) ved siden med stk CI: i telefonkatalogen/står dom/korsfästa i/alfabetisk ordning - ja, jeg ved faktisk ikke, hvordan man ansvarer for sådanne efterladenskaber - om man ikke er nævenyttigt selvbestaltet, hvis man befordrer dem til tryk? På den anden side må han vel have en mening med alle sine skriverier? Måske et forfængeligt håb om, at noget alligevel samler dem op? Eller er det hele bare en spin-off effekt fra livets opslidningsmotor?
Heldigvis for mig kan jeg jo bare hælde det videre til dig og lade være med at sidde her og få grå hår på mit gamle hoved! Jeg mener: Hvis du alligevel kan bruge hans digte kan du da også se på dette. Mange hilsener, Viggo

Digt indsat her (for min part for meget pagode og mandalay - mudderskredet er jo trådt ind i den virkelige verden efter digtets nedfældning, så der er ikke noget der)

- 4. brev (håndskrevet med sort kuglepen på ternet papir (under digt skrevet med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine))

Kære Lars
Jeg har vist fortalt, at jeg - mens jeg var i Sverige - var uforsigtig nok til at låne nøglen til mit sommerhus til Jonas Vahlstrøm - og senere at lade ham overnatte i mit hjem!
Nu er jeg omsider selv hernede for at slå græs - allerede alt for højt - og finder endnu en efterladenskab efter bemeldte - vedlagte betroelse, eller hvad man skal kalde det - og nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth! - stukket ned i halsen på whiskyflaske, som han har tømt!! fuldstændigt! Som tak for whisky - og ellers ikke et ord! Det der krænker mig mest er dog nok at han har skrevet det på min skrivemaskine, det er formodentlig noget Freudiansk - men de digte der kommer ud af min maskine burde dog være mine, eller hur?
Skrot skidtet! Jeg ansvarer ikke!
mange hilsner Viggo

- 5. brev (skrevet på ternet papir med sort farvebånd på akustisk skrivemaskine)

Kære Lars! Mig igen!
Nu forsøger jeg i det mindste at generobre min skrivemaskine!

Medsendte klamamse fandt jeg i lommen på min regnfrakke - hvad den så har der at gøre!?
Og når jeg kommer den direkte i en kuvert til dig skyldes det udelukkende, at jeg ikke gider tage den med hjem og taste den ind og afsende den pr. mail - jeg er lumsk bange for, at jeg ville føle mig fristet til at arkivere den lodret.

Men en eller anden hensigt må han vel have haft med at efterlade alle disse tekster så nogen kunne finde dem?

For mit eget vedkommende bunder min modvilje mod manden jo nok i en form for jalousi, skrivemaskinefetichisme: lille spejl på væggen gher, hvem skriver smukkest på maskinen der? Jeg skal ikke nægte, at jeg er imponeret over, hvor ubesværet han skildrer sine eskapader.

Omvendt er jeg måske genstand for en næsten freudiansk fixering: hvad har den mand, som jeg ikke har? Hvordan kan han så ubesværet rejse jorden rundt, vælte sig i pigebørn overalt?

En sammenligning med mit trøstesløse liv som lønmodtager er jo knusende! Sønderknusende!

Let gang på jorden, sagde Agnes Henningsen. De uskyldige skal arve guds rige! Så kan alle vi arme synere stå tilbage med håret ned af nakken, stege i vores eget borgerskabs fedt!

Nok! Nu expederer jeg skidtet videre til dig! Jeg gider ikke høre om den Aladdin mere!

Mange hilsner Viggo

- 6. brev (en mail)

Kære Lars! Jeg tager en eksp. af børnerimene med til Litaraturhaus torsdag - jeg ser, du også deltager - hvis vi skulle gå hen og blive tidsforskudte, lægger jeg den til dig i baren.
Og apropos jonas vahlstrøm ((johan må være en fejlskrivning)) må jeg bare synge som pigen i musicalen: I'm gonna wash that man right out of my hair! Han hænger mig ud af halsen! Jeg sendte et par af hans efterladenskaber videre til dig via hvedekorn. Smid skidtet ud, hvis det er for meget! Mange hilsener  Viggo

- 7. brev (en mail)

Kære Lars, jeg er egentlig ked af at have belemret dig med Vahlstrøms notater hist og her - det er jo noget af en pestilens at skulle ansvare for andres efterladenskaber - mit råd nu som tilforn vil dog være: lad falde hvad ikke kan stå! (Tæl lige flovserne i ovenstående!). Altså: smid ud, hvis det ikke dur. Nyeste vedlagte er fundet under en tømt glenfiddish og formodentlig som betaling/erstatning for selv samme - ja, han har haft fart på, manden!  Jeg indsætter hans 'digt' eller erindringsskitse her nedenfor. Mange hilsener Viggo

8. (og foreløbigt sidste) brev (skrevet på ternet papir med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine (efterskriften skrevet i hånden))

Kære Lars!

HJÆÆÆÆLP! Endnu et digt fra mister Vahlstrøm! Denne gang et, som var faldet ned bag musikanlægget, formodentlig mens han har skiftet cd - jeg kan sgu ikke engang afgøre hvilken en af skiverne han har afspillet under sine udfoldelser - det er dog de fuldfedeste metaforer i mands minde! Ja, jeg er snart træt af den karl og hans evindelige efterladenskaber. Jeg skulle aldrig have lånt ham nøglen in the first place! Nå, men man er jo en samivttighedsfuld medborger - og man smider jo ikke andre digteres ting væk, før de har stået deres distance! Så nu ligger han, igen-igen, tungt og flot på dit skrivebord. Gør med ham, hvad du vil!
Personligt kan jeg godt misunde ham hans Aladdin-attitude: at slentre så ubekymret gennem livet! Jeg, der stort set altid har stået i lort til halsen! Men det bliver han vel ikke en bedre digter af?
Nok om ham. Undtagen: Det støder mig selvfølgelig også at alle hans digte er skrevet på MIN SKRIVEMASKINE, fandme sÅ! Smid ham ud!

Mange hilsner Viggo

- og endnu et, fandeme så! smidt ind under sengetæppet i gæsteværelset! Ja, man skulle tro, jeg boede i en rodebutik! Men det skal blive løgn, skal det!
V.

Fortsættelse følger måske!

(29/10 2009)

Hvedekorn 2, 2009, FINDES!

Ommmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm(64)sider

DEN HER SMAGER AF KAT!

Hvedekorn nr. 2, 2009, skummer over af poesi! 

Af veteraner, også i Hvedekornssammenhæng, som Vagn Lundbye, født 1933, der synger ”En fællessang alene”, og Henning Mortensen, der fejrer sin 70 års fødselsdag med følgende knaldperle:

At slikke hende
mellem benene
herfra og til
Kina.

Og kneppe hende

hele vejen hjem
igen:

Af inderligt slagkraftige debutanter som Joachim Aa. Sørensen, født 1990, der erklærer, at ”jeg hælder 1 liter kaffe ud over perronen./ jeg dyrker mine idoler i en tid hvor læderet sidder løst./ dyrker mine pyntegenstande. mine pyntegræskar/ inden jeg hælder et ’strictly limited’ tandsæt ud på vejen/ jeg har ikke bedt om vejrrapporter eller lyse nætter.”

Derimellem er der ingen ende på egensindige bølgeslag. Fra dybt pseudonym-mistænkelige Jonas Vahlstrøm og endeløst snurrige Birgit Munch (hendes første optræden i Hvedekorn!) og distinkt lune Thøger Jensen og elektrisk hybride Steen Møller Rasmussen og vidunderteenager Cecilie Lind og eks-forfatterskolerektor Hans Otto Jørgensen, der rimer og remser offensivt, om verden og poesien naturligvis:

Den her smager af kat
Den her hedder *Tag bedre fat*
Den her hedder *Slip øre*
Den her er ellers godt oppe at køre

Det er Hvedekorn også, rigt illustreret af Erik Liljenbergs brusende tuschtegninger! Anti-efterår!

En hvid by

NY poesi 6

James Schuyler

En hvid by

Mine tanker søger mod syd
en hvid by
vi vil vågne i hinandens arme
jeg vågner
og hører damprøret banke
som et hjerte af metal
og opdager det har sneet.


A White City

My thoughts turn south
a white city
we will wake in on one another's arms
I wake
and hear the steampipe knock
like a metal heart
and find it has snowed.

- fra Selected poems, købt i en vis Barnes & Noble

Hitlists for Misfits

Eksperimental-Top 14 vs. Monster-Top 7

TOP 14 OVER DANSKE EKSPERIMENTALROMANER (dvs. avantgardistiske ikke-monstre)

1. Johannes L. Madsen: For en person med verbale pupiller

2. Jens August Schade: Kommode-Tyven

3. Svend Åge Madsen: Tilføjelser

4. Emil Bønnelycke: Spartanerne

5. Viggo Madsen: Brandmand på to hjul

6. Gustav Wied: Dansemus

7. Per Højholt: 6512

8. Hans Otto Jørgensen: Molly

9. Per Kirkeby: 2,15

10. Kirsten Hammann: Bannister

11. Hans-Jørgen Nielsen: Den mand der kalder sig Alvard

12. Pablo Henrik Llambías: Rådhus

13. Henrik Bjelke: 100 postkort fra Helvede

14: Mette Moestrup: Jævnet med jorden

Boblere: Eksperimentalromaner af bl.a. Adolphsen, Blendstrup (flere utrykte!), Borum, Bruun, Buchwald, Frank, Frost, Guldager, Grønfeldt, Hesselholdt, Holten, Høeg (TS!), Leth, Llambías, Lundbye, Major, Reinholdt, Smærup, Thomsen (Kasper!), Vizki, Ørnsbo,

TOP 7 OVER DANSKE PROSA-MONSTRE

1. Per Højholt: Auricula

2. Henrik Bjelke: Saturn

3. Peer Hultberg: Requiem

4. Svend Åge Madsen: Syv aldres galskab

5. Jeppe Brixvold: Forbrydelse og fremgang

6  Niels-Henrik Svarre Nielsen: Biografisk Skygge Leksikon

7. Martin Larsen: Monogrammer

Hvis den

NY poesi 5

e. e. cummings

hvis den

grønne
åbner
en smule en
smule
var meget og meget
er

også hvis

den grønne kappe
å
b
n
e
r
og to er

vildejordbær


if the

green
opens
a little a
little
was
much and much
is

too if

the green robe
o
p
e
n
s
and two are

wildstrawberries

- fra AnOther E.E. Cummings, købt i St. Mark's Bookshop

4 (- 1) x 7 Johannes L. Madsen

Bogstaveligt nodeark til Verbale pupiller

7 portrætter af Johannes L. Madsen

1.
Johannes L. Madsen & johannes l. madsen & Johannes Madsen & J.L. Madsen & Johannes Lund Madsen & J. Lund Madsen & Johs. Lund & Johannes eL Madsen & Joh. L. Madsen & Iohannes L. Madsen & JLM.

2.
Madsen i Ulrik Gräs’ interviewbog Kærligheds fortabelse: ”I fængslet traf jeg Nick Romano. Motleys hovedperson i (…) Lev stærkt, dø ung. (…) Når det var muligt at læse Motley i et ungdomsfængsel, skyldtes det Fremads Folkebibliotek hvortil fangerne havde adgang og det indeholdt en masse kvalitetslitteratur./ Hold kæft jeg læste!/ Men jeg var ikke færdig med lave knæk, og jeg havde ikke mistet interessen for kombinationslåse, hvilket alt sammen førte mig til et statsfængsel med udvidede studier i litteratur der lod sig rekvirere fra mere udsøgte biblioteker./ Der var sket noget./ Jeg havde mødt Morten (Nielsen), Vagn (Steen) og (Martin) Berg, to digtere og en forlægger./ Det begyndte med at jeg rakte hånden ud efter en tilfældig bog på biblioteket, idet jeg lod hånden blive ført af ånden, og så stod jeg med et digt der forvandlede mit liv. Bagefter gik jeg i gang med alle modernisterne, de hjemlige og modernisterne udenfor landets grænser, især de svenske der igen førte mig til tysk konkretisme.”

3.
Poul Borums teori i et anmeldelsesnotat: Omkring 1960 landede en Madsen-ufo fra Madsen-planeten med lutter ekstraterrestielle Madsener ombord: Svend Åge, Viggo, Holger (Viggos sagesløse bror, nominelt forfatter til Viggos bog Den gamle dame og hunden) og Johannes L.

4.
Knud Holten i romanen Englen med det langsomme smil: ”(…) efter lidt stædig virksomhed med albuerne lykkeds det at komme på nogenlunde på hold af midtpunktet, Elektriske Johannes, som umådelig bleg – dog tilsyneladende fattet på sin unikke manér – var i færd med at betjene sin omfangsrige Orakelmaskine, placeret nær vinduerne på et vakkelvornt træbord, der var overstrøet med papirer, plasticbægre og cigaretskod … Han havde iklædt sig en vidunderlig smuk, pakistansk vest, broderet med pupur- og guldtråd, tyndslidte arbejdsbukser og jetsorte, nypudsede sko fra de tidligste rock’n roll dage. Han gjorde en glimrende figur, konstaterede jeg, og hans svirrende, overfyldte øjne lignede grangiveligt blæselamper – eller snarere gevindskakter, fræsende tværs gennem klodens magma.”

5.
Poul Borum i Danske digtere: "Jeg nærer ikke den ringeste tvivl om disse bøgers genialitet, deres enestående sprogkraft og deres lynglimt af indsigter. Men samtidig må man også sige, at de er komplet ubegribelige (…) Som læser tænker man ofte: manden er jo hvinende gal, men så tænker man også: OK – hvis han kan holde det ud, så kan jeg som læser også – og han finder ud af noget!”

6.

Jørgen Sonne i anmeldelse af Madsen-udvalg: ”Gads Danske digtere bind 5 siger nu påståeligt om Madsen ”gal … galskab”. Nej, han er aldrig spærret inde, og der er følgelig systemer i galenskaberne. Madsen løber bare over af natursans, høj humor og livssundhed. Noget galt ved det? (…) Det er Thøger Larsen 1968."

7.
Lucy, in the sky with diamonds! Få din psykedeliske røv ud af den himmel umiddelbart! Det er Johannes’ diamanter, du gør dig lækker med. Se selv! De har hans øjne! Og de blinker! Som besat!

7 digte af Johannes L. Madsen

1.
”Federe” fra 20 opdigte, 19652.
”Understøttelse” fra A B Se digte, 1965

3.

”sneen er hvid” fra I sig selv, 1968

4.
”nedspildt spruttende af syre” fra nedspildt spruttende af syre, 1969

5.
”sproget har fuglekasser i munden i dag” fra smarte pletter mellem fingrene, 1970

6.
"skriver med solstråle i min pencil" fra Er skriften løgn fordi lysets baggrund altid er sort? 1974

7.
”Bevidsthedsbevis” fra Hvedekorn nr. 1, 1982

[+ min tekst fra Verbale Pupiller-kataloget, "SORT HUL BOGFØRT/ 7 spejlvendte kontaktlinser til Johannes L. Madsens Verbale pupiller" i dagens anledning omødbt til "7 forord til Johannes L. Madsens Verbale pupiller" og med citat-afsnittet udskiftet med en top 14 over danske eksperimnetlle romaner (se senere!)]

7 sekventielle cut-ups af de 14 kapitler i Johannes L. Madsens For en person med verbale pupiller

1.
lys slynget op i en trættende længde af larm

Han stikker. Smilet. I Brystlommen.

Knivens gniiiiistrende/ spids vendt direkte mod fremtiden
MAN holder ånde i stilheden og lytter med fingeren
og alle de smukke maddikepiger bøjer de blege ansigter
inden længe kommer en mand og smælder torskerogn i hovederne på gæsterne

flænger læberne og syer fortænderne dybt ind i kødet
A smider armene efter hende og slikker blodet af sine hænder
skridende mellem de to bevæbnede mænd lister han i smug en fravendt haand ned i en paraply BLOMSTERNE KNÆKKER, ORDENE KNÆKKER, STILHEDEN KNÆKKER
kvinden ligger i hundredeogfiretres glasskåle
den hvinende stemme ændrer ustandselig retning
brystsvære krager, med brede luffevinger, som jeg blæste ind i mørket
du danser om din egen krop og jeg er vågen

2.
Arnie omdøbt til ærteblomst vugger i vinden
Tynde hår. Vokser på. Hans latter.
tiden er/ en sætning
MAN er i pludselig materiel skikkelse
alle forfatternavne på denne strækning begynder med L
der strømmer elektrisk blod på betongulvet

han smager et kort øjeblik hendes blik
En taburet vokser ud på Es bagdel
de farer forvirret omkring som flimrende sorte klatter
HAN SPADSERER PÅ LOFTET
manden trækker sølvtråde gennem hendes krop
hun knapper sine skulderblade af
røde vinduesruder som lyset sner igennem
måske skal jeg en nat komme til et skrig

3.
et bord der er gået fuldstændig i baglås
Og. Bordet. Svæver op.

en høne/ der lægger marmoræg
MAN bruser op som stemmer
han stirrer vredt tilbage over sin egen skulder
et cirkelrundt orkester til højre for en stribe herrerygge
temperaturen er fed og mudret
A er i færd med at sy sin mave sammen
bagved de uspændte tove patruljerer sorthvide politibetjente
KVINDEN HAR SKRÅLENDE TÆNDER
hendes plasticben er foret med skumgummi
gummerne knirker frem og tilbage
men døden er i dybfrost og cellofan
gruset er et hårdt ord

4.
OG HVEM ANDRE END ARNIE GÅR OP I RØG
Hendes sorte øjenbryn. Damper.
tiden er/ en høne
MAN er knippel
med skvulpende ryg der bulner ud
halvnøgne pigebørn der vajer i fjer og masker
rummet hvirvler pludselig op
E sluger en sovsekande
i alle træer ser han mennesker
MANDEN HAR SØVNIGE KINDBEN
kvinden er to millimeter høj
en stenhaand mejslet ud af græs
jeg åbnede lidt for den halve gud
træet er den ægte refleks

5.
Arnie plukker et æble med sin abefod
Og et stykke bøf. Drømmer.
en sætning/ der lægger marmoræg
MAN smager af kaffe
det gigantiske rum er fyldt med bøger
den lille satyr bobler med lykkelige smaskelyde
en sort finne snitter gennem vand og luft
A blader hurtigt gennem røgslørene
han danser kvalt på stedet en slags skt. veitsdans
HAN SVINGER I HENDES SLANGEKRØLLER
mandens hænder hænger i hendes ører
en eller anden har åbnet for stilheden
jeg fortalte papiret en hemmelighed
nej vi kan ikke mødes her

6.
Arnie tager en af sine papmasker af
Han kigger. Frem under. Næsen.
han bider/ sig fast (haps)/ i hendes svingende ja/ hofter
MAN har dem stadig i forvirringen
her lugter af papir læder og støv
du baner dig vej mellem damesko og brystvorter
han skrumper ind i en opblødt bil
Es færdigrøgede stemme kommer atter kravlende
pludselig springer noget hvidt inde i hans hoved DONG
HAN HVISKER MED EN LÆDERLÆBE
øjenbrynene kravler på loftet
han vokser gennem hendes tunge øjenlåg
jeg er heldigvis et spejl
vist kan du forskyde dig

7.
Arnie nikker og smiler

Vrøvler. Lækkert.
han bider igennem sproget
MAN vover en to tre hjørner

Du slår op på side 65
ham der vipper med lyset
solen lugter uendelig rådden
Fjernsynet går ud på altanen
alt er opbrud og flugt
BYEN REGNER MOD EN MUR
deres stemmer lyder fra en hatteæske
den tomme luft spærrer for alle udgange
set fra den synsvinkel er jeg snarere en transformator
mine ene kind eksploderer og jeg siger det er dig

Populær- vs. Pupillærlitteratur

Tag en helikopter til Danmarks eneste bogmessse: De verbale

Skrumleslumrende i ikke-lyntoget på vej hjem fra Jørgen Leth-foredrag for 7 dedikerede sjæle på Ørum Bibliotek (mødelokalet over for sportshallen, tjat, tjat, tjat, tjat (= badmintonlyd), i kulturhuset) denne onsdag NAT deprimerede jeg mig mørkt over kataloget til Bogfoum 2009 (13-15. november); først dyrkede jeg bare de blandede følelser af fornærmelse og lettelse over, at jeg kun har 1 interviewjob på messen, Merete Pryds Helle lørdag 13.00, men hurtigt opdagede jeg, at det fanden ikke var fordi der var så frygtelig mange andre folk, jeg overhovedet havde LYST til at interview, ikke mange flere end Svend Åge Madsen (interviewes tre gange af Skyum, det må da blive kedelig for dem begge to!), Pia Juul og Henning Mortensen, at der faktisk ikke var så frygtelig mange skønlitterære forfattere på de større scener, forlagenes og de officielle (men nu heller ikke de små), overhovedet, at bare på Gyldendals Tranescene er fordelingen (ca., der kan være krimi- og spændingsforfattere, jeg er lykkeligt uvidende om) 43 faglitterære forfattere og 12 skønlitterære  - alle, der er smallere end pænt brede, er relegeret baglæns ud til "Forfattermarathon" i GY-lokalet Trykkeriet onsdag 12. november (hvor jeg interviewer Henning Mortensen og Naja Marie Aidt (på sjældent DK-besøg, Nordisk Råd-vinder, novelle-bestsellerforfatter, ny digtsamling til november, alligevel ikke folkelig nok til bogmessen!)) og deraf følgende markant usynlighed - at der af POESIforfattere på større scener er i alt 2½ (TO EN HALV!), Benny Andersen og Peter Adolphsen/ Ejler Nyhavn! Dundrende deprimt!

Nej, kom til Århus, min ven, hvor poesifestivalen (der også er en kunstudstilling og en "publikationsmesse" for bittesmå forlag) VERBALE PUPILLER, arrangeret af lutter, højt flammende ildsjæle, i dag søndag synger på sidste, skønne vers. Jeg var forbi festivalen, symbolsk udspillende sig i KÆLDEREN under Kunstbygningen, torsdag aften og medvirkede selv med et potpourri af tekster om of af Johs. L. Madsen (hvis 1970-roman jo har lagt navn til festivalen). Derudover holdt Peter Laugesen en heftigt glødende åbningstale feauturing først og fremmest Rimbaud, Niels Fran læste snurrige og smældende svar + spørgsmål op fra sit work in progress, Vagn Steen konkretisme-gøglede, Cia Rinne konkretisme-pludrede, forfatterskole-elever, Rasmus Graff, Theis Ørntoft (åh, bus/metro-digtet), Amalie Smith (som jeg ikke havde hørt før, hun er sgu god, til at være skrap!) (Daniel Bondebjerg nåede jeg ikke, the midnighttrain to Kbh. kaldte atter) trådte i karakter! Med bogmesse-miseren i baghovedet var det så fedt, at det var til at græde over - og i aften optræder Anne Cotton (en tysker!) og Morten Søndergaard, Ron Winkler (en til tysker!) og René Jean Jensen, Uljana Wolf (endnu en tysker!) og Ursula Andkjær Olsen og Er de sjældne med Lone Hørslev - ikke noget at betænke sig på, overhovedet! - og der er også et lille, tykt og skarpt katalog, med gode præsentationer af de medvirkende digtere og billedkunstnere og glimrende artikler af bl.a. Charles Bernstein, Thomas Hvid Kromann og hunden, sagde mig. En virkelig bogmesse og et virkeligt bogmessekatalog! New Århus!

Forår

NY poesi 4

Chloë Honum

Forår

Mor forsøgte at tage sit liv.
Istapperne tøede.
Huset, en våd frakke,
vi ikke kunne tage på igen.

Haven, imidlertid, skyndte sig,
markerne var faste.
Fugle fløj fra skovens
fingerspidser. Mellem blade

og pinde og brunende frugt
sad vi i græsset og
skændtes, bandt tusindfryd, bad.
Alt der falder gribes. Medmindre

det ikke standser, som månelys,
der ingen særlig hastighed har,
falder gennem cedergrenene,
falder gennem stenen.

Spring

Mother tried to take her life.
The icicles thawed.
The house, a wet coat
we couldn't put back on.

Still, the garden quickened,
the fields were firm.
Birds flew from the wood's
fingertips. Among the petals

and sticks and browning fruit,
we sat in the grass and
bickered, chained diaisies, prayed.
All that falls is caught. Unless

it doesn't stop, like moonlight,
which has no pace to speak of,
falling through the cedar limbs,
falling through the rock.

- fra tidsskriftet Poetry, november 2009, købt i St. Marks Bookshop

Dette for det

NY poesi 3

Ron Padgett

Dette for det

Hvad skal jeg have til morgenmad?
Jeg ville ønske jeg havde nogle blommer
som dem i Williams' digt.*
Han sagde undskyld til sin kone
for at have spist dem
men hvad han ikke
gjorde var at sige undskyld til dem
der læste hans digt
og heller ikke kunne spise dem.
Det er derfor jeg kan lide hans digt
når jeg ikke er sulten.
Lige nu kan ikke ikke lide ham
eller hans digt. Dette er bare
for at sige det.

This for That

What will I have for breakfast?
I wish I had some plums
like the ones in Williams's poem.
He apologized to his wife
for eating them
but what he did not
do was apologize to those
who would read his poem
and also not be able to eat them.
That is why I like his poem
when I am not hungry.
Right now I do not like him
or his poem. This is just
to say that.

- fra digtsamlingen How to be perfect, 2007, købt i en eller anden Barnes & Noble

*
William Carlos Williams:

This is just to say

I have eaten
the plums
that were in
the icebox

and which
you were probably
saving
for breakfast

Forgive me
they were delicious
so sweet
and so cold

De vidste hvad de ville have

NY poesi 2

John Ashbery, igen, indleder antologien The Best American Poetry 2009, indeholdende digte udvalgt fra utallet af amerikanske litterære tidsskrifter, med dette kostelige digt (første gang trykt i London Review of Books og Vanitas):

They Knew What They Wanted

They all kissed the bride.
They all laughed.
They came from beyond space.
They came by night.

They came to a city.
They came to blow up America.
They came to rob Las Vegas.
They dare not love.

They died with their boots on.
They shoot horses don't they?
They go boom.
They got me covered.

They flew alone.
They gave him a gun.
They had just got married.
They live. They loved life.

They live by night.
They drive by night.
They knew Mr. Knight.
They were expendable.

They met in Argentina.
They met in Bombay.
They met in the dark.
They might be giants.

They made me fugitive.
They made me a criminal.
They only kill their masters.
They shall have their music.

They were sisters.
They still call me Bruce.
They won't believe me.
They won't forget.

Alle digte i antologien kommenteres til slut af digterne selv, og John Ashbery afslører, at "This poem is a collage of movie titles. I came upon it, almost fully formed [som man kan se, snyder han en smule med alfabetiseringen LB], while consulting one of Leonard Maltin's film guides one day. Suddenly a poem seemed to jump out at me."

Jeg slog op i Gyldendals filmnguide. Danske film fra A til Z for at lave en fordanskning af Ashberys digt, men ingen danske film begynder med 'De', en hel del til gengæld begynder med 'Det', ergo lyder min oversættelse således:

Det gælder os alle

Det begyndte ombord.
Det bli'r i familien.
Det bødes der for.
Det ender med bryllup.

Det er ikke appelsiner - det er heste.
Det er nat med Fru Knudsen.
Det er så synd for farmand.
Det er så yndigt at følges ad.

Det gælder din frihed.
Det gælder livet.
Det hændte i København.
Det skete på Møllegården.

Det stod i avisen.
Det støver stadig.
Det var en lørdag aften.
Det var på rundetårn.

Hvilket til gengæld er nemt at oversætte tilbage til engelsk, via Leonard Maltin's Movie Guide 2010:

It All Came True

It all starts today.
It always rains on sundays.
It came from beneath the sea.
It came from Hollywood.

It came from outer space.
It came without a warning.
It comes up murder.
It conquered the world.

It could happen to you.
It happened on the world's fair.
It happened here.
It happened in Brooklyn.

It happened one night.
It happened one summer.
It happened to Jane.
It happened tomorrow.

It happens every spring.
It lives again.
It only happens to others.
It runs in the family.

It's a big country.
It's a bikini world.
It's a date.
It's a gift.

It's a great feeling.
It's alive!
It's all true.
It's always fair weather.

It's a mad mad mad world.
It's a wonderful life.
It's a wonderful world.
It seemed like a good idea at the time.

It should happen to you.
It shouldn't happen to a vet.
It's in the bag!
It's love that I'm after.

It's my party.
It's my turn.
It's not the size that counts.
It's only money.

It's Pat.
It started in Naples
It started with a kiss.
It started with Eve.

It's the rage.
It takes all kinds.
It takes two.
It! the terror from outer space.

Nej, det bedste danske svar til Ashberys digt er Hans Otto Jørgensens "En af de sjældne" fra det nye pragtalbum Hjernens egen store hund - hvoraf jeg gerne så hver eneste linje filmatiseret, af Roman Polanski:

den her er farveblind, den her har en plet, og den her er meget sjælden

den her er en blomst

den her vil selv, den her kender en ophugger

den her er lykkelig, den her er ulykkelig, den her er syg

den her har ikke indtaget føde i flere dage, den her er sulten, den her er saftig, den her er fra rio

den her vil aldrig giftes, den her arbejder i en bank

den her gør det rigtige

den her er utålmodig, den her vil ikke vente længere, den her kan lide fisk, den her trænger til en pause

den her har være udsat for tortur

den her gør rent, den her er meget vred, den her får penge tilbage i skat

den her taler ikke dansk

den her bor på hotel, den her bor på det samme hotel

den her undrer sig, den her har ikke flere penge, den her har mange søskende

den her er i haven, den her ser film, den her har fået en abort

den her spås en stor fremtid, den her kan ikke lide fremmede, den her kan godt lide fremmede

den her kan bedst lide min mand, den her har mistet begge ben

den her har ryggen fri, den her er mere festlig, den her har flere fejl

den her er flygtning

den her bærer paryk, den her har sukkersyge, den her er hjemløs

den her er ikke mere ung, den her har brug for flere hænder

den her hedder buller

den her har en pind at slå med, den her bliver selv slået, den her spiller død

den her taler fransk, den her er katolik, den her ser sig ikke ordentligt for

den her fuldt udvokset, den her hedder max

den her har et renseri, den her er mor, den her er jehovas vidne

den her er forkølet, den her er retsløs, den her er statsløs

den her har fået en udvisningssag på halsen

den her er selv ingeniør, den her er grønlænder, den her fra fur

den her hedder tove, den her har aldrig kendt sine forældre

den her går til ridning, den her har fået en ny bil, den her har ikke tegnet kasko

den her er nærmest en fisk

- Kan I ikke se det for jer: This One Is Almost A Fish, starring Jack Nicholson and Uma Thurmann, directed by Roman Polanski.

Fortabt sonet

NY poesi 1

John Ashbery

FORTABT SONET

De vokser op for hurtigt
nu om stunder. Uprætentiøsitet
bliver uhåndterligt, skovene
et sted man forlader i hast.
Du siger din listige facon
er ukunstlet? Det er jeg så også
indeholdende dig, mester.
Dine spor liver op med ny interesse.

Vejen ser altid hvad der er længere fremme,
nemlig modstand. Ingen tand
eller stjerne modsiger hvad der er skabt
og svært at spolere. Vask gæstens
fødder, piloten. Jack var hans navn
og vi var som brødre, selv om vi aldrig kendte hinanden.

LOST SONNET

They grow up so fast
these days. Unassumingness
becomes unwieldy, the woods
a place to walk from briskly.
You says your cunning comportment
is artless? Well then so am I
for containing you, champ.
Your tracks are alive with new interest.

The trail always sees what's up ahead,
which is resistance. No tooth
or star contradicts what is made
and hard to screw up. Wash the guest's
feet, the aviator. Jack was his name,
and we were like brothers, though we never knew each other.

- fra The New Yorker, oct. 12, 2009, købt i aviskiosk på Grand Central

Laugeseniana 2

Quiz-udgaven!

Da jeg skrev en blogpost om de to eksklusive numre af tidsskriftet Gräs featuring Peter Laugesen udløste det en veritabel mailstorm fra poetens mange og trofaste, yngre fans: Hvor, hvor, hvordan, hvordan kunne de få fingre i hæfterne. Dagens stykke laugensiana er ikke nær så svært at komme i nærheden af, derfor vil jeg QUIZ-agtigt sløre publikationen: det er et uhæftet katalog i overstørrelse til en dansk 80'er-billedkunstners udstilling i en større dansk provinsby ....................................   Laugesen bidrager med 4 flintrende monumentale digte - og splintrende, ikke mindst splintrende, dette er det første, ren stadionrock (lørdag morgen klokken 7:10 på mennesketomt Århus Stadion fx):

Det er en spraglet sne, der spreder sine
krystaller gennem århundreder. Ind over
kirkernes mure, ind gennem tidernes huse.
Alle vegne blæser de hen, røde og blå, gule
og grønne, orange, purpur og alle de andre
nuancer af lyset fra solen, når den brøler
og kaster med epileptiske pletter, når
krystallerne kommer styrtende ned fra
lofterne, byzantinske, og stiller de
største krav, de absolutte, de ultimative
og radikale. det er skønheden, højeste
indsats i spillet, men hvilket spil? Vi
kalder det DADA, det store, nødvendige,
det blodigt desperate opgør med stumper
og skår af, hvad der dengang gik i stykker.

Gæt hvor og hvem! Hurtigt!

Priser og atter præmier

Maja/ Maja2/ Lone/ samme Lone/ Lone2/ Peter/ Line/ Per Aage/ Merete/ Kim

Skovhus-pris til Sigurd Buch Kristensen, Enquist-pris til Helle Helle, Danske Bank-nominering til Pia Juul. YEAH! YEAH! YEAH! Men det bliver ved:

I fredags i Vejle var jeg som jurymedlem med til at uddele Munch Kristensens Debutantpris på 2 x 50.000 til Maja Swiderska for romanen The Border Breaking Gang (jeg holdt talen, og som sædvanlig forsøger jeg at sælge den som kommentar til WA, og som sædvanlig får jeg den tilbage i hovedet og ud på skærmen som en eksklusiv blogpost, vent og se) og Lone Aburas for romanen Føtexsøen, YEAH! YEAH! Den ene andenplads gik til Maja Elverkilde for novellesamlingen Alt det der er mit, som sgu er lige så skidegod (nomineringen, formuleret af mig, lød sådan her: "Maja Elverkildes Alt det der er mit er en robust foruroligende og gedigent skræmmende novellesamling i egensindig, grundigt fordrømt fortsættelse af den danske tradition for sjælesyg fantastik fra Villy Sørensen og Preben Major Sørensen til Pia Juul og Charlotte Weitze [som vi snart vil have en ny roman fra, Chrlooooootte!] - lad os kalde det trolde- og elvermodernisme. Maja Elverkilde er et ægtefødt spøgelsesbarn") så bortset fra de manglende penge (kan jeg sagtens sige) var det også en førseplads, YEAH!

Lone Aburas har også lige fået en af Statens Kunstfonds præmier for nyudgivelser på 75.000, YEAH! Det samme har Peter Laugesen for digt- og krusedullesamlingen Fotorama. YEAH! Og Lone Munksgaard Nielsen og Knud Odde for billedbogen Vinden jeg kaldte isbjørn. YEAH! Kunstfondens litteraturudvalg består af Nils Gunder Hansen, Christina Hesselholdt og Morten Søndergaard, de er ikke uefne, synes vi nok.

Samtidig har Det Danske Akademi, hvor jo bl.a. Pia Juul og Peter Laugesen sidder, offentliggjort, at de til deres årsfest 27. november uddeler Kjeld Abell-prisen til Line Knutzon. YEAH!! Otto Gelsted-prisen til Per Aage Brandt. YEAH! Beatrice-prisen til Merete Pryds Helle. YEAH! Og Silas-prisen til Kim Fupz Aakeson. YEAH (det er nemlig en børnebogspris)!

Dvs. alt i alt (med dobbelt YEAH til Lone A og delt YEAH til Lone MN og Knud O):

YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH! YEAH!

(tak for lån af YEAHS til Theis Yeahsuiten Ørntoft)

Stem på Pia lige om lidt

Juul og Preisler og Thomsen kandidater til Danske Banks Litpris: Yes! Okayyyy? Arhhh ...

På Gyldendals hjemmeside støder jeg ind i en forbiflydende reklame for Juliane Preislers monstrøst umulige (og jo dermed sympatiske men ved gud ikke vellykkede) roman Privatpersoner, der proklamerer, at den er indstillet til Danske Banks Litteraturpris 2009; de indstillinger har jeg da ikke hørt om, jeg forsøger at google "Danske Banks Litteraturpris 2009", inde på Danske Banks egen hjemmeside står der slet ingenting og først langt nede på googles oplistning finder jeg en kort nyhedsnotits fra Berlingske (jeg ved ikke om den også findes i papiravisen), der ganske rigtigt fortæller, at Preislers Privatpersoner er indstillet sammen med Pia Juuls roman Mordet på Halland - JAHUUUUU! - og Søren Ulrik Thomsens essaysamling Repremiere i mit indre mørke - HVADFORNOGET? kunne juryen (bestående af Mai Misfeldt, Marie Tetzlaff, Lars Handesten og Lasse Horne Kjældgaard) ikke have foretrukket en af de mange fuldfede, helstøbte eller helsplintrede digtsamlinger fremfor en lyrikers skramlede opsamling af femten års essays - men det gider jeg da virkelig ikke surmule over, når Pia Juuls perfekt humørsyge roman er indstillet, for så er der intet at betænke sig på for mig og jer derude: STEM PIA NU! bortset fra, at det kan vi ikke ENDnu, selvom der i Berlingeren står, at det skulle have være muligt fra klokken 7 i dag på danskebank.dk/litteratur, men det er det, så vidt jeg kan se, og det burde sgu da være muligt at se, ikke!

Helt uden idiotisk suspense til gengæld kan vi juble over, at Helle Helle i fredags fik overrakt den prestigefyldte, af manden selv indstiftede Per Olov Enquist Pris, cool, cool, velfortjent ære!
Andres priser er ikke altid det værste, man har!

Bonjour monsieur Jehova

Gedigen gengæld: dobbeltlem!

De sidste to lørdag morgener er jeg på vej hjem fra Lagkagehuset på Vesterbrogade blevet attakeret af det samme midaldrende, uhyggeligt revisorudseende Jehovas Vidne, der indladende spørger: Kunne det friste med noget læsestof? mens han står og fægter med Vagttårnet som var det hans revisor-visitkort - på næste lørdag, lover jeg, får han ikke åbnet munden, før JEG spørger HAM, om det ikke kunne friste med noget læsestof og stopper min dublet af Eske K. Mathiesens too-good-to-be-true-digtsamling  Bonjour monsieur Satie - udkommer på Bebop 6. oktober - ned i revisorlommen på hans revisorblazer, for når han samme aften hjemme i sit revisorhjem i revisor-Brøndby kommer til at kigge i bogen, er han - DADADADADADADADADADADADADADADADADADA! - på stedet omvendt til dadaist:

Et guldkorn. Eller to. En drøm.

En nat, den sidste tid
på sygehuset hos nonnerne,
drømte Satie, den uforlignelige og
kapriciøse, at han var blevet
udstyret med to eksemplarer af det
mandlige lem i stedet for ét.
Hvad kunne man ikke udrette med sådan
et apparat! udbrød han til sygeplejersken,
da han vågnede. Tænk dem!

Det var ikke hans sidste ord i livet,
men næsten