Quiz-udgaven!
Da jeg skrev en blogpost om de to eksklusive numre af tidsskriftet Gräs featuring Peter Laugesen udløste det en veritabel mailstorm fra poetens mange og trofaste, yngre fans: Hvor, hvor, hvordan, hvordan kunne de få fingre i hæfterne. Dagens stykke laugensiana er ikke nær så svært at komme i nærheden af, derfor vil jeg QUIZ-agtigt sløre publikationen: det er et uhæftet katalog i overstørrelse til en dansk 80'er-billedkunstners udstilling i en større dansk provinsby .................................... Laugesen bidrager med 4 flintrende monumentale digte - og splintrende, ikke mindst splintrende, dette er det første, ren stadionrock (lørdag morgen klokken 7:10 på mennesketomt Århus Stadion fx):

Det er en spraglet sne, der spreder sine
krystaller gennem århundreder. Ind over
kirkernes mure, ind gennem tidernes huse.
Alle vegne blæser de hen, røde og blå, gule
og grønne, orange, purpur og alle de andre
nuancer af lyset fra solen, når den brøler
og kaster med epileptiske pletter, når
krystallerne kommer styrtende ned fra
lofterne, byzantinske, og stiller de
største krav, de absolutte, de ultimative
og radikale. det er skønheden, højeste
indsats i spillet, men hvilket spil? Vi
kalder det DADA, det store, nødvendige,
det blodigt desperate opgør med stumper
og skår af, hvad der dengang gik i stykker.
Gæt hvor og hvem! Hurtigt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar