Laugeseniana 2

Quiz-udgaven!

Da jeg skrev en blogpost om de to eksklusive numre af tidsskriftet Gräs featuring Peter Laugesen udløste det en veritabel mailstorm fra poetens mange og trofaste, yngre fans: Hvor, hvor, hvordan, hvordan kunne de få fingre i hæfterne. Dagens stykke laugensiana er ikke nær så svært at komme i nærheden af, derfor vil jeg QUIZ-agtigt sløre publikationen: det er et uhæftet katalog i overstørrelse til en dansk 80'er-billedkunstners udstilling i en større dansk provinsby ....................................   Laugesen bidrager med 4 flintrende monumentale digte - og splintrende, ikke mindst splintrende, dette er det første, ren stadionrock (lørdag morgen klokken 7:10 på mennesketomt Århus Stadion fx):

Det er en spraglet sne, der spreder sine
krystaller gennem århundreder. Ind over
kirkernes mure, ind gennem tidernes huse.
Alle vegne blæser de hen, røde og blå, gule
og grønne, orange, purpur og alle de andre
nuancer af lyset fra solen, når den brøler
og kaster med epileptiske pletter, når
krystallerne kommer styrtende ned fra
lofterne, byzantinske, og stiller de
største krav, de absolutte, de ultimative
og radikale. det er skønheden, højeste
indsats i spillet, men hvilket spil? Vi
kalder det DADA, det store, nødvendige,
det blodigt desperate opgør med stumper
og skår af, hvad der dengang gik i stykker.

Gæt hvor og hvem! Hurtigt!

Poesien i Fårevejle

Til bevidstløshed bestirret i 17 minutter ved spor 2 på Fårevejle Station dags dato

TØR FED PIK

Trine
(Fårevejleluder)
Du stinker af
LORT

Digtet er en hårtørrer

Bogstaveligt salt

DRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR
siger det mellem facader og tingeltangel,
der er okay, og bøger, der ikke er det,
hele vejen fra hulter til bulter, helter til
skelter, skrider de fra stodderen, som
er min stenede sjæl alene med glitter,
der ikke er poesien, men tankerne om
poesien som raffe klæder uden kejser
dansende rundt om en klovneparyk,
der vel så er inspirationen til mig. Hej!

Dagens digt, årets rim

On the cover of Hvedekorn!?

Jeg har en enkelt patron for Messerschmidt,
for han snakker masser' shit
 

- 11-årig dreng på sommer-rapskole i Århus, som derfor blev lukket (altså sommer-rapskolen, ikke Århus)

Inger C, ABC, 1935-2009

Gammel ny poesi - til trøst

ENERGIEN ER GLÆDEN

Energien er glæden i verden den lyser
ansigtet lyser på den der er glad
Sorgen ser ud som når mennesket fryser
Bare fordi de må undvære mad

(Det, HANDLINGEN, transitiviteter 4.)

SOM SNEEN DEN RENE

Som sneen den rene
hvid og alene
ganske få dage
ganske få dage

jorden
kommer altid tilbage

(Det, TEKSTEN, integriteter 7.)

(begge digte også trykt som selvstændige børnedigte i antologien Vi bor i Danmark. Nye digte og sange for børn, 1969, hvor jeg (uden at have Det i frisk erindring (og det bør man altid have)) nyligt faldt over dem - tak for tekstoplysninger til Asger Schnack, der har AL dansk poesi present)

(5/1 2009)

I dag er det Mette

Et Moestrup-digt, der var forbeholdt nordmændene, inden vi pipper i kor i Sverige

 

Jeg skal optræde med Mette Moestrup på Lunds Universitet senere i dag, og har lige fået et norsk tidsskrift, der rent faktisk hedder Kraftsentrum, ind af postkassen, med et svirpende vredt og sorgfuldt digt af Mette indeni, og det citerer jeg da bare, fordi og derfor:

HELT

Du holder mod oppe på en nål. Tror du ikke jeg kan se dit hul.
Jeg er ikke blind. Jeg er bare hjemme før tid med post
traumatic stress syndrom. Ligesom et vidne. Ikke offer.
Det føles ikke som en følelse. Det er en røver-, en lov-
pris for at have gjort en forskel. Noget stort. Det er billigt
sluppet. At kunne give sig halvt hen. Du er helt
hel. Det går i sin mor, siger du. Senere folder jeg et brugt
bind og og ser dets røde rorschachtest i øjnene, fordi jeg tør
dø. Det er et mønster, som propper mig med hø.
Dømmer mig til at se ned på psykologen. Drømmer om
en formløs mund. Skriver digte til dig bag din ryg. Ved du
hvad jeg gør, hvis du ... så mig sådan? Må. Røde øjne.
Dunsten er brun og jern. Det er som at slikke på bark. Noget blod
er godt at spilde. Noget blod er godt.
Alle mand! Di hvid mælk fra det onde bryst. Thi moder-
tunger raller. Hjertet pumper. Båndet kører
i båndsløjfe under min langskalle. Du reder dit tynde
hår tilbage, glat, så man kan se det hele.
Helt. Det klæder dine kindben
at græde.

Og kom nu endelig forbi, kære bloglæsere, vi er på 16.15 i sol-centrum (!) L201. KH