torsdag den 22. oktober 2009

Forår

NY poesi 4

Chloë Honum

Forår

Mor forsøgte at tage sit liv.
Istapperne tøede.
Huset, en våd frakke,
vi ikke kunne tage på igen.

Haven, imidlertid, skyndte sig,
markerne var faste.
Fugle fløj fra skovens
fingerspidser. Mellem blade

og pinde og brunende frugt
sad vi i græsset og
skændtes, bandt tusindfryd, bad.
Alt der falder gribes. Medmindre

det ikke standser, som månelys,
der ingen særlig hastighed har,
falder gennem cedergrenene,
falder gennem stenen.

Spring

Mother tried to take her life.
The icicles thawed.
The house, a wet coat
we couldn't put back on.

Still, the garden quickened,
the fields were firm.
Birds flew from the wood's
fingertips. Among the petals

and sticks and browning fruit,
we sat in the grass and
bickered, chained diaisies, prayed.
All that falls is caught. Unless

it doesn't stop, like moonlight,
which has no pace to speak of,
falling through the cedar limbs,
falling through the rock.

- fra tidsskriftet Poetry, november 2009, købt i St. Marks Bookshop

Ingen kommentarer:

Send en kommentar