Det nye nummer 2, 2009, af Hvedekorn indeholder 10 digte af Jonas Vahlstrøm (eller Vahlström), delvist videreformidlet, íkke just med hans gode vilje, af digteren Viggo Madsen, fast bidragyder til Hvedekorn gennem 40 år; her følger den samlede Vahlstrøm-korrespondance:
- 1. brev (skrevet på ternet papir med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine):
Kære Hvedekorns-redaktør!
Under en mellemlanding i det gamle land har jeg lige lejlighed til at tilsende tidsskriftet vedlagte digt, som I kan antage eller lad vær efter forgodtbefindende. Jeg står allerede med et ben ude af landet igen.
Jeg har aldrig tidligere været optaget i Hvedekorn, men haft en del spredte tekster i Øverste Kirurgiske, som vist nu er gået ind. Ergo forsøger jeg Hvedekorn.
Personaleoplysning: Jeg er født i 1968 som et spinn-off efter the summer of Love; hvis motto (make love not war) jeg siden ganske eftertrykkeligt har forsøgt at efterleve, for min del ved at droppe ud af skolen og flytte til Sydøstasien (tailand), hvor jeg har ernæret mig siden på måder, det nok ikke er opportunt at skrive hjem om.
Medsendte digt skulle give udtrykt for et orientalsk tankesæt, som jeg finder interessant - og i visse sammenhænge slet ikke uerotisk.
Venlig Hilsen
Jonas Vahlström
- 2. brev (en mail)
Kære Lars! Nu skriver jeg på brugt brevpapir igen, det er nok mere dovenskab end økologi. Jeg har en lille sag her: en (efterhånden ikke helt) ung fusentast, Jonas Vahlström, var i Danmark for en lille måneds tid siden og slog en enkelt aften teltpælene op hos mig, inden han skulle tilbage til sit elskede Thailand. Nedkradset i margenen på en avis, som var faldet ned bag sengen, fandt jeg for nylig dette digt, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal stille op med andet end at sende det til dig, i Hvedekorn? Smide det helt ud turde jeg dog ikke. Nu er det din hovedpine!
Mange hilsner, Viggo
digtet indsættes her:
- 3. brev (en mail)
Kære Lars! Det er dog helt utroligt, men så er den gal igen! Den mand, Vahlstrøm, formår jo at svine med henkastede digte næsten hvorsomhelst! Denne gang fandt jeg en afrevet side fra en notesbog indlagt som bogmærke i mit eksemplar af bruno k. öijers
samlede digte, i afdelingen giljotin (l981) ved siden med stk CI: i telefonkatalogen/står dom/korsfästa i/alfabetisk ordning - ja, jeg ved faktisk ikke, hvordan man ansvarer for sådanne efterladenskaber - om man ikke er nævenyttigt selvbestaltet, hvis man befordrer dem til tryk? På den anden side må han vel have en mening med alle sine skriverier? Måske et forfængeligt håb om, at noget alligevel samler dem op? Eller er det hele bare en spin-off effekt fra livets opslidningsmotor?
Heldigvis for mig kan jeg jo bare hælde det videre til dig og lade være med at sidde her og få grå hår på mit gamle hoved! Jeg mener: Hvis du alligevel kan bruge hans digte kan du da også se på dette. Mange hilsener, Viggo
Digt indsat her (for min part for meget pagode og mandalay - mudderskredet er jo trådt ind i den virkelige verden efter digtets nedfældning, så der er ikke noget der)
- 4. brev (håndskrevet med sort kuglepen på ternet papir (under digt skrevet med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine))
Kære Lars
Jeg har vist fortalt, at jeg - mens jeg var i Sverige - var uforsigtig nok til at låne nøglen til mit sommerhus til Jonas Vahlstrøm - og senere at lade ham overnatte i mit hjem!
Nu er jeg omsider selv hernede for at slå græs - allerede alt for højt - og finder endnu en efterladenskab efter bemeldte - vedlagte betroelse, eller hvad man skal kalde det - og nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth! - stukket ned i halsen på whiskyflaske, som han har tømt!! fuldstændigt! Som tak for whisky - og ellers ikke et ord! Det der krænker mig mest er dog nok at han har skrevet det på min skrivemaskine, det er formodentlig noget Freudiansk - men de digte der kommer ud af min maskine burde dog være mine, eller hur?
Skrot skidtet! Jeg ansvarer ikke!
mange hilsner Viggo
- 5. brev (skrevet på ternet papir med sort farvebånd på akustisk skrivemaskine)
Kære Lars! Mig igen!
Nu forsøger jeg i det mindste at generobre min skrivemaskine!
Medsendte klamamse fandt jeg i lommen på min regnfrakke - hvad den så har der at gøre!?
Og når jeg kommer den direkte i en kuvert til dig skyldes det udelukkende, at jeg ikke gider tage den med hjem og taste den ind og afsende den pr. mail - jeg er lumsk bange for, at jeg ville føle mig fristet til at arkivere den lodret.
Men en eller anden hensigt må han vel have haft med at efterlade alle disse tekster så nogen kunne finde dem?
For mit eget vedkommende bunder min modvilje mod manden jo nok i en form for jalousi, skrivemaskinefetichisme: lille spejl på væggen gher, hvem skriver smukkest på maskinen der? Jeg skal ikke nægte, at jeg er imponeret over, hvor ubesværet han skildrer sine eskapader.
Omvendt er jeg måske genstand for en næsten freudiansk fixering: hvad har den mand, som jeg ikke har? Hvordan kan han så ubesværet rejse jorden rundt, vælte sig i pigebørn overalt?
En sammenligning med mit trøstesløse liv som lønmodtager er jo knusende! Sønderknusende!
Let gang på jorden, sagde Agnes Henningsen. De uskyldige skal arve guds rige! Så kan alle vi arme synere stå tilbage med håret ned af nakken, stege i vores eget borgerskabs fedt!
Nok! Nu expederer jeg skidtet videre til dig! Jeg gider ikke høre om den Aladdin mere!
Mange hilsner Viggo
- 6. brev (en mail)
Kære Lars! Jeg tager en eksp. af børnerimene med til Litaraturhaus torsdag - jeg ser, du også deltager - hvis vi skulle gå hen og blive tidsforskudte, lægger jeg den til dig i baren.
Og apropos jonas vahlstrøm ((johan må være en fejlskrivning)) må jeg bare synge som pigen i musicalen: I'm gonna wash that man right out of my hair! Han hænger mig ud af halsen! Jeg sendte et par af hans efterladenskaber videre til dig via hvedekorn. Smid skidtet ud, hvis det er for meget! Mange hilsener Viggo
- 7. brev (en mail)
Kære Lars, jeg er egentlig ked af at have belemret dig med Vahlstrøms notater hist og her - det er jo noget af en pestilens at skulle ansvare for andres efterladenskaber - mit råd nu som tilforn vil dog være: lad falde hvad ikke kan stå! (Tæl lige flovserne i ovenstående!). Altså: smid ud, hvis det ikke dur. Nyeste vedlagte er fundet under en tømt glenfiddish og formodentlig som betaling/erstatning for selv samme - ja, han har haft fart på, manden! Jeg indsætter hans 'digt' eller erindringsskitse her nedenfor. Mange hilsener Viggo
8. (og foreløbigt sidste) brev (skrevet på ternet papir med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine (efterskriften skrevet i hånden))
Kære Lars!
HJÆÆÆÆLP! Endnu et digt fra mister Vahlstrøm! Denne gang et, som var faldet ned bag musikanlægget, formodentlig mens han har skiftet cd - jeg kan sgu ikke engang afgøre hvilken en af skiverne han har afspillet under sine udfoldelser - det er dog de fuldfedeste metaforer i mands minde! Ja, jeg er snart træt af den karl og hans evindelige efterladenskaber. Jeg skulle aldrig have lånt ham nøglen in the first place! Nå, men man er jo en samivttighedsfuld medborger - og man smider jo ikke andre digteres ting væk, før de har stået deres distance! Så nu ligger han, igen-igen, tungt og flot på dit skrivebord. Gør med ham, hvad du vil!
Personligt kan jeg godt misunde ham hans Aladdin-attitude: at slentre så ubekymret gennem livet! Jeg, der stort set altid har stået i lort til halsen! Men det bliver han vel ikke en bedre digter af?
Nok om ham. Undtagen: Det støder mig selvfølgelig også at alle hans digte er skrevet på MIN SKRIVEMASKINE, fandme sÅ! Smid ham ud!
Mange hilsner Viggo
- og endnu et, fandeme så! smidt ind under sengetæppet i gæsteværelset! Ja, man skulle tro, jeg boede i en rodebutik! Men det skal blive løgn, skal det!
V.
Fortsættelse følger måske!
(29/10 2009)
- 1. brev (skrevet på ternet papir med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine):
Kære Hvedekorns-redaktør!
Under en mellemlanding i det gamle land har jeg lige lejlighed til at tilsende tidsskriftet vedlagte digt, som I kan antage eller lad vær efter forgodtbefindende. Jeg står allerede med et ben ude af landet igen.
Jeg har aldrig tidligere været optaget i Hvedekorn, men haft en del spredte tekster i Øverste Kirurgiske, som vist nu er gået ind. Ergo forsøger jeg Hvedekorn.
Personaleoplysning: Jeg er født i 1968 som et spinn-off efter the summer of Love; hvis motto (make love not war) jeg siden ganske eftertrykkeligt har forsøgt at efterleve, for min del ved at droppe ud af skolen og flytte til Sydøstasien (tailand), hvor jeg har ernæret mig siden på måder, det nok ikke er opportunt at skrive hjem om.
Medsendte digt skulle give udtrykt for et orientalsk tankesæt, som jeg finder interessant - og i visse sammenhænge slet ikke uerotisk.
Venlig Hilsen
Jonas Vahlström
- 2. brev (en mail)
Kære Lars! Nu skriver jeg på brugt brevpapir igen, det er nok mere dovenskab end økologi. Jeg har en lille sag her: en (efterhånden ikke helt) ung fusentast, Jonas Vahlström, var i Danmark for en lille måneds tid siden og slog en enkelt aften teltpælene op hos mig, inden han skulle tilbage til sit elskede Thailand. Nedkradset i margenen på en avis, som var faldet ned bag sengen, fandt jeg for nylig dette digt, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal stille op med andet end at sende det til dig, i Hvedekorn? Smide det helt ud turde jeg dog ikke. Nu er det din hovedpine!
Mange hilsner, Viggo
digtet indsættes her:
- 3. brev (en mail)
Kære Lars! Det er dog helt utroligt, men så er den gal igen! Den mand, Vahlstrøm, formår jo at svine med henkastede digte næsten hvorsomhelst! Denne gang fandt jeg en afrevet side fra en notesbog indlagt som bogmærke i mit eksemplar af bruno k. öijers
samlede digte, i afdelingen giljotin (l981) ved siden med stk CI: i telefonkatalogen/står dom/korsfästa i/alfabetisk ordning - ja, jeg ved faktisk ikke, hvordan man ansvarer for sådanne efterladenskaber - om man ikke er nævenyttigt selvbestaltet, hvis man befordrer dem til tryk? På den anden side må han vel have en mening med alle sine skriverier? Måske et forfængeligt håb om, at noget alligevel samler dem op? Eller er det hele bare en spin-off effekt fra livets opslidningsmotor?
Heldigvis for mig kan jeg jo bare hælde det videre til dig og lade være med at sidde her og få grå hår på mit gamle hoved! Jeg mener: Hvis du alligevel kan bruge hans digte kan du da også se på dette. Mange hilsener, Viggo
Digt indsat her (for min part for meget pagode og mandalay - mudderskredet er jo trådt ind i den virkelige verden efter digtets nedfældning, så der er ikke noget der)
- 4. brev (håndskrevet med sort kuglepen på ternet papir (under digt skrevet med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine))
Kære Lars
Jeg har vist fortalt, at jeg - mens jeg var i Sverige - var uforsigtig nok til at låne nøglen til mit sommerhus til Jonas Vahlstrøm - og senere at lade ham overnatte i mit hjem!
Nu er jeg omsider selv hernede for at slå græs - allerede alt for højt - og finder endnu en efterladenskab efter bemeldte - vedlagte betroelse, eller hvad man skal kalde det - og nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth! - stukket ned i halsen på whiskyflaske, som han har tømt!! fuldstændigt! Som tak for whisky - og ellers ikke et ord! Det der krænker mig mest er dog nok at han har skrevet det på min skrivemaskine, det er formodentlig noget Freudiansk - men de digte der kommer ud af min maskine burde dog være mine, eller hur?
Skrot skidtet! Jeg ansvarer ikke!
mange hilsner Viggo
- 5. brev (skrevet på ternet papir med sort farvebånd på akustisk skrivemaskine)
Kære Lars! Mig igen!
Nu forsøger jeg i det mindste at generobre min skrivemaskine!
Medsendte klamamse fandt jeg i lommen på min regnfrakke - hvad den så har der at gøre!?
Og når jeg kommer den direkte i en kuvert til dig skyldes det udelukkende, at jeg ikke gider tage den med hjem og taste den ind og afsende den pr. mail - jeg er lumsk bange for, at jeg ville føle mig fristet til at arkivere den lodret.
Men en eller anden hensigt må han vel have haft med at efterlade alle disse tekster så nogen kunne finde dem?
For mit eget vedkommende bunder min modvilje mod manden jo nok i en form for jalousi, skrivemaskinefetichisme: lille spejl på væggen gher, hvem skriver smukkest på maskinen der? Jeg skal ikke nægte, at jeg er imponeret over, hvor ubesværet han skildrer sine eskapader.
Omvendt er jeg måske genstand for en næsten freudiansk fixering: hvad har den mand, som jeg ikke har? Hvordan kan han så ubesværet rejse jorden rundt, vælte sig i pigebørn overalt?
En sammenligning med mit trøstesløse liv som lønmodtager er jo knusende! Sønderknusende!
Let gang på jorden, sagde Agnes Henningsen. De uskyldige skal arve guds rige! Så kan alle vi arme synere stå tilbage med håret ned af nakken, stege i vores eget borgerskabs fedt!
Nok! Nu expederer jeg skidtet videre til dig! Jeg gider ikke høre om den Aladdin mere!
Mange hilsner Viggo
- 6. brev (en mail)
Kære Lars! Jeg tager en eksp. af børnerimene med til Litaraturhaus torsdag - jeg ser, du også deltager - hvis vi skulle gå hen og blive tidsforskudte, lægger jeg den til dig i baren.
Og apropos jonas vahlstrøm ((johan må være en fejlskrivning)) må jeg bare synge som pigen i musicalen: I'm gonna wash that man right out of my hair! Han hænger mig ud af halsen! Jeg sendte et par af hans efterladenskaber videre til dig via hvedekorn. Smid skidtet ud, hvis det er for meget! Mange hilsener Viggo
- 7. brev (en mail)
Kære Lars, jeg er egentlig ked af at have belemret dig med Vahlstrøms notater hist og her - det er jo noget af en pestilens at skulle ansvare for andres efterladenskaber - mit råd nu som tilforn vil dog være: lad falde hvad ikke kan stå! (Tæl lige flovserne i ovenstående!). Altså: smid ud, hvis det ikke dur. Nyeste vedlagte er fundet under en tømt glenfiddish og formodentlig som betaling/erstatning for selv samme - ja, han har haft fart på, manden! Jeg indsætter hans 'digt' eller erindringsskitse her nedenfor. Mange hilsener Viggo
8. (og foreløbigt sidste) brev (skrevet på ternet papir med rødt farvebånd på akustisk skrivemaskine (efterskriften skrevet i hånden))
Kære Lars!
HJÆÆÆÆLP! Endnu et digt fra mister Vahlstrøm! Denne gang et, som var faldet ned bag musikanlægget, formodentlig mens han har skiftet cd - jeg kan sgu ikke engang afgøre hvilken en af skiverne han har afspillet under sine udfoldelser - det er dog de fuldfedeste metaforer i mands minde! Ja, jeg er snart træt af den karl og hans evindelige efterladenskaber. Jeg skulle aldrig have lånt ham nøglen in the first place! Nå, men man er jo en samivttighedsfuld medborger - og man smider jo ikke andre digteres ting væk, før de har stået deres distance! Så nu ligger han, igen-igen, tungt og flot på dit skrivebord. Gør med ham, hvad du vil!
Personligt kan jeg godt misunde ham hans Aladdin-attitude: at slentre så ubekymret gennem livet! Jeg, der stort set altid har stået i lort til halsen! Men det bliver han vel ikke en bedre digter af?
Nok om ham. Undtagen: Det støder mig selvfølgelig også at alle hans digte er skrevet på MIN SKRIVEMASKINE, fandme sÅ! Smid ham ud!
Mange hilsner Viggo
- og endnu et, fandeme så! smidt ind under sengetæppet i gæsteværelset! Ja, man skulle tro, jeg boede i en rodebutik! Men det skal blive løgn, skal det!
V.
Fortsættelse følger måske!
(29/10 2009)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar