Viser opslag med etiketten Morten Sabroe. T.S. Høeg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Morten Sabroe. T.S. Høeg. Vis alle opslag

mandag den 16. november 2009

Forumprotestdigtning

Pryds + Schnack gik mod den anti-poetiske strøm

Jeg havde i en kommentar i fredagens WA harceleret over den eklatante mangel på poetiske indslag på årets Bogmesse, og søndag overværede jeg to gedigne protestaktioner; den ene blev inititeret af mig selv, da jeg som start på min samtale (om den umulige arkæologiske roman Hej menneske) med Merete Pryds Helle bad hende oplæse et digt fra Hvedekorn 4, 2007, hendes debut i bladet - og jo også for at fejre, at Rosinante&Co har overtaget Hvedekorn: YEEEEEEH! -  og det gjorde hun gerne, og gjorde hun flot:

Han kunne forestille sig
at jeg var en mand
indeni selvfølgelig
jeg kan lide bøssetelefoner, bøssehunde
og kører hurtigt i bil på solsvedne italienske motorveje
med aramanisolbriller imod en hvid sols genskin i asfalt
og bokser
og fars pige, forkert, fars dreng.
Altid forkert.

Den anden aktion stod mr. Bebop, Asger Schnack, for, da han til slut i sin samtale med Christian Braad Thomsen om dennes nye jazzbog inisterede på at oplæse Erik Knudsen elegi for Charlie Parker (fra Sensation og stilhed, 1958), skønt insisteret (og jeg lyttede på med den perfekte medlytter, T.S. Høeg):

Stilheden under urolige stjerner.
Stilheden i et hjertes eneværelse.
Stilheden før den blege dag vågner
og fejer os bort som brugte billetter.
Stilheden når stemmerne synker,
når tiden sætter sig ned og lytter:
Blev ingen toner tilbage?
intet ekko
fra smertens lange erfaring?

Kun en vinkende hånd,
dråber af sol, den sidste perron

og toget vi aldrig slipper ud af.

- og næste år har DR (sort på hvidt) lovet sin Forum-scene bort til Hvedekornsdebutanter. Guerillakampen (mod neddøvningen) er rullende!

tirsdag den 18. november 2008

Morten-mig 2-1

Lille Forum-mosaik
T.S. Høeg, der ved fælles morgenvækning Under Uret forundret opdagede, at idag var det mig, der var den iltre opråber, og ham, der var den ømme poet.

Lone Hørslev, der havde sin bowler med, men ikke på, og som i Bogcafeen forklarede, hvordan en parantes lyder: (hviskende).

Bo Reinholdt, der på Springs bittelille stand intenst talte Midgårds-Loke et øre af, når han ikke furiøst deklamerede latinske citater.

17-årige debutant i Hvedekorn nr. 4, Cecilie Linds bedsteforældre, der var mødt op til min oplæsning hos Danske Kulturtidsskrifter af nummerets greatest hits, fordi Cecilie selv er for genert til at lade dem se hendes (kantet lysende) poesi.


Helle Helle, der Under Uret med et høfligt suk godt kunne se, at hundene i Ned til hundene kan symbolisere alt muligt og umuligt, hvilket jo imidlertid virkelig ikke er hendes ansvar, først og fremmest og til syvende og sidst er og bliver hundene hundene.

Helle og hendes veninde Kirsten Hammann næste dag ved 14-tiden, fuldstændigt overstadige over, at Kirsten tre timer tidligere og yderst fortjent havde vundet Danske Banks Litteraturpris på 300.000 kroner; Yiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiih!

Maria Helleberg, der Under Uret pralede af, at hendes roman Druknehuset indeholdt dansk litteraturs første folde-ud-neger.

Forfattere og forlæggere, der i ét væk spørger: Bliver bog A C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å snart anmeldt? For hvad tror de jeg svarer: Nej, nix, njet? Næh, jeg svarer træt og automatisk jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja, ork jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja, men jeg er for fanden da ikke til at stole på!

Morten Sabroe, der Under Uret (jeg nåede sjældent ret meget længere, og derovre til højre på Borgens stand lå jo også min egen,  nyfødte bog) fik selveste Jørgen Leth til at foredrage en til lutter positivitet redigeret udgave af min onde WA-anmeldelse af Kærlighedskrigeren; for nok var teksten groft skamklippet, men det var stadig mine formuleringer, Leth gav suverænt synkoperet mæle: ""(...) begyndelsen [pause] eller "prologen" [pause], side 9-29 [pause], er faktisk skidegod [pause]: en intens [pause], dobbeltløbet [pause] erindringstekst [pause] om at blive svigtet [pause]: af danserinden Vicky Alvarez (...)". Det var stort!

Læserne, der i store stimer åbenbart findes, men jo først når de kommer hjem og faktisk læser.