Viser opslag med etiketten Jørgen Leth. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jørgen Leth. Vis alle opslag

fredag den 25. september 2009

Pop og diskutere

Fra Brostrøm-bruset til Erik hønserøv Svendsen - og Leonora søde

I går ved en fornemt uhøjtidelig (og velsmagende!) højtidelighed hos Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg Runddel blev Bebop-prisen tildelt den livlige legende Torben Brostrøm; i sin offensivt veloplagte pristale optalte prisfrontmand Asger Schnack prismodtageren mange bebopistiske fortjenester og velgerninger, bl.a. og ikke mindst at have været ven med Uffe Harder! Afslutningsvist fortalte Asger, at han og F.P. Jac havde haft aftalt, at de omkring Sankt Hans i år skulle have skrevet endnu et duoværk, med arbejdstitlen Fra Brostrøm til Erik Svendsen - indeholdende digte nemlig til og om danske kritikere. Desværre nåede de, før Jacs død juledag, ikke længere end til indholds/kritikerfortegnelsen, som Schnack hverken i sin tale eller senere mellem 4-8 øjne ville røbe, desværre. Men nej, hvor villle jeg gerne have læst det dér finale, stensikkert ultra-vitriolske digt om og til Erik Svendsen. Jeg var lieg ved at skrive det selv, da jeg på Jyllands-Posten samme eftermiddag læste Svendsens skandaløst sjuskede og matmærkende og bare jammerlige anmeldelse af stortalentet Theis Ørntofts debutsamling Yeahsuiten, som i sin motherfucking helhed lyder således:

Det underholdende og smittende i debutanten Theis Ørntofts digtsamling er den rendyrkede generationsstemme med alt, hvad dertil hører af "vildt syge" tidstypiske vendinger. Nøeh, hvor vi lyder megaunge: »Jeg har et ubegrænset potentiale/jeg er et produkt, og det gør mig egentlig ikke så meget.« Man omgiver sig med "de dejligste mennesker" og »jeg kommer aldrig til at fortryde noget/det er ikke muligt at fortryde noget.« Den slags forestillinger om tilværelsen vil jeg gætte på primært findes hos unge, og det er godt sådan: »Jeg er bare en måde at opleve på.« Godt, at vor helt har appetit på livet. Mindre godt er det sprog, som digteren smykker sig med. Den sure anmelder har sat røde streger ud for flere formuleringer, som er vildt forkerte - med mindre fejlene, turneringen af det gængse sprog, tjener til at sprænge konventionerne - men det kan jeg ikke se. Der er ingen poetisk logik i formuleringerne; det er bare vildt dårligt dansk. Typisk set for genren er digte mærket af et koncentreret sprog; det gælder blot ikke for denne erklæring: »Så på et tidspunkt kom jeg op og diskutere med en af mine venner.«. Det hedder enten "op at skændes med" eller også "op at diskutere med". Den sidste skurrer i mine ører. Den slags gør det svært at tage de digte, som indfører et intellektuelt meta-niveau og har de Kloge-Åge-attituder, der ligger langt fra de øvrige hverdagslige tilkendegivelser, meget alvorlige. Og fejlene laver støj i forhold til de steder, hvor der leges med gentagelser og et fordoblet sprog. »Alt, jeg gør, er en gestus.« Fint nok. Men jeg savner en større sproglig bevidsthed, en mere subtil sproglig gestik.

Ja, han skriver faktisk, at "den slags gør det svært at tage de digte (...) meget alvorlige"! Det skærer i mit øje!

Nå ja, så levede Leonora Christian Skovs anmeldelse af Preben Major desværre fuldkommen op til fordommene, hvilket, skal det siges til hendes ros, hun selv er fuldstændig klar over ("Det er næppe heller svært at afskrive mig som en mandehaderfminist, der ikke skal komme her med mine moralske domme over den store Litteratur"). Men selvfølgelig er jeg stolt over, at hun sammenligner Majoren og menig mig: "(...) det såkaldt energiske sprog, der i påfaldende [!!?? LB] grad minder om Lars Bukdahls. Eller også er det omvendt. Fyldt er det under alle omstændigheder med alenlange indskud, gentagelser, knudrede sætningskonst6ruktioner, effektjageri og ren maner: Obskuranto, kunne man også kalde det (...) imens man staver sig igennem strømmen af "som sagt", "osv.", parenteser og tankestreger (...)." Ja, ja, ja, nemlig, nemlig, nemlig, mere, mere, mere! Det er næsten bedre end at blive rost af Jørgen Leth (i WA-interview også i dag), for Jørgen er jeg forlængst i roseklub med, hvilket ikke betyder, at rosen af hinanden ikke er yderst velbegrundet, jf. bare min egen ros af Jørgen i en bonus-sekvens på hans nye dvd-boks, nr. 6, der udkommer på torsdag: Gid jeg var med i en film af Jørgen Leth, hvilket jeg så dermed er.

Og så vridere!

Og husk at møde op til receptionen for Hans Otto Jørgensens og Maria Wandels eksploderende Skt. Bernhard af en ny bog, Hjernens egen store hund (hvor HOJ snapper efter en "Erik hønserøv Svendsen"), hos Gyldendal klokken 15.00!

mandag den 21. september 2009

Late Night Kanon

Erotisk-poetisk kanon II

(reciteret ved arrangementet Erotik, takfredag 18. september i Huset)

1.
Jørgen Leth, født 1937
(fra Billedet forestiller, 2000):

Kneppe

Det er noget der foregår på øverste etage
hvor fjernsynet står og den store seng.
Det foregår når eftermiddagen er nået til ende
eller efter at fjernsynet har sendt en smadret film
og når det er det der er tilbage at gøre.
Det foregår mellem to kroppe som finder sammen
og har nogle bevægelser at udveksle
og nogle ord at udtale. Kneppe det er et sprog
der bliver brugt og en historie der bliver fortalt
og det er noget der foregår mens havet hvisker
udenfor og himlens stjerner endnu er usynlige
og byens mennesker endnu er i deres huse.
Kneppe det er noget der foregår i den evige eftermiddag
hvor de elektriske pumper og køleskabet er forstummet
og samtaler fra gaden stiger op til øverste etage
med fjensynset og sengen. Det er her med det overvældende
lys ind gennem vinduer og døre at det foregår. Det
udstrækker sig i denne time og tager form i dette rum.

2.
Sophus Claussen, født 1865 (digtere fødes, de dør ikke)
(fra Djævelerier, 1904):

4de møde

Hvis i Engens græs jeg løser dine Strømper, kysser, stormer,
skænd ej paa mig, skrig dog ikke! - Hvad der ligger mig paa Sinde
er ej det, at du er Kvinde og har Jomfru-unge Former,
men at Formerne er dine, og du, heldigvis, er Kvinde.

3.
Jeppe Aakjær, født 1866
(apokryft):

Kragen krær over Karup Aa,
og Frøerne kvækker i Kæret.
Bag Sivene kryber Jens Pæsen paa,
han har alt Røven i Vejret.
Han mærker hvor Maren er rund og trind,
saa sysler han lidt med at luske den ind.
Men Maren klapper hans stubbede Kind:
"lad nu vær mø a lej der å pærk
a vil ha et slav Pik a ka mærk".

Jens Pæsen han vender sindigt sin Skraa
og gi'r hendes Mødom dens Bane,
saa muler han langsomt og sindigt paa,
som det jo er Bøndernes Vane.
Støt vipper hans Buksebag op og ned,
medens Bølgerne klukker ved Aaens Bred,
og Maren stønner: "Bliv ved, bliv ved,
for Jøsses Kors hvor det kilder".

Der er intet saa skønt paa Guds grønne Jord
som at lægge Laarene sammen.
Kun Viben messer Velsignelsens Ord
og Storken knebrer sit Amen.
Da Viben letter med hæse Fløjt,
saa mærker Maren, den gaar af med et Sprøjt.
Hun vrider med Røven og stønner højt
og hvisker, man hører det næppe:
"hvor er det Guds dejligt at knæppe".

Jens Pæsen, han drager sin slantne Pik
af Marens skummende Fisse.
Så rejser han sig med et sindigt Blik
og stiller sig op for at pisse.
Han spytter og ta'r sig en frisk ende Skraa
og lader sit Vand i den Skummende aa.
"Saa, Maren, stræv nu faa Bukserne paa,
vi maa skynde os hjem paa Gaarden,
a vil be' til a mel'ma' er skaaren".

4.
F.P. Jac, født 1955
(fra Vi vil overdøve skammen, 1981):

clitoris siger du og rækker ud efter et stykke fersken, en tungespids svarer jeg og maver mig videre hen over gulvet, vi kan ikke tåle at se mere i dag og skubber det hele ud fingrene, du siger vi har bollet ligesom silke og ikke kan kræve mere af en hovedstad, jeg siger men vi må ikke overse vandet der hele tiden udvider vores alder, vi kan blive i hinanden til i morgen såsom natten iver til en cigaret skiller os i morgenhoster, og jeg vil have fat i din brystvorte mens du bider røgen til alvor, vi vil blive hos hinanden og tromme med tissetøjet, uden at se fabriksskorstenene skifte farverne ud,

5.
Søren Ulrik Thomsen, født 1956
(fra Ukendt under den samme måne, 1982):

Kussens og røvehullets omvendte søer
skyller glinsende over min hud
hårene skilles af springende pis
der tykt og lykkeligt vasker mig varm
               én gang til!
               én gang til!
aldrig før blev jeg slynget så højt
gennem roterende indsøers spejl
slingrende fortsat med hovedet nedad
dybt mod de skrævende skyer.

6.
Niels Simonsen, født 1946
(fra En kusse er en kuffert, 1970):

O at være en kusse
ingen kan finde hvor er
gemme sig dybt under buksen
ligne et rødhudet bær

O at knæppe en kælling
og pikke i saftige bær
bo i en udblokket kusse
sove sig mæt i en seng

O at være to læber
svulme af vellyst og blod
suge begærligt af saften
synke og trække sit vejr

O at være Frank Jæger
eller en helt anden mand
herlig og munter tungsindig
sådan en stodder er han

7.
Jokeren (AKA Jesper Dahl), født 1973
(fra Den Gale Poses cd Flere ho's, 1996):

Flere Ho's (uddrag)
Yo, du vil aldrig se mig svare på kontaktannoncer
Den Gale Pose har flere ho's end alfonser
Så hey, baby, baby, hæng med mig i nat
Jeg tar dig som en hund til du spinder som en kat
Der' intet pjat jeg nakker nok chicks - får sengen til at rocke
Bågoork - was sagst du den gokke?
Det' ik' så svært når du først får det lært
For i mit karabad baby, der' plads til lidt af hvert
Der' plads til en ho med store tasker
Lisså våd som en vasker - XXX som en slasker

8.
Eske K. Mathiesen, født 1944
(fra Skoledage, 1994):

Drøm

En munter drøm, en grinende rødhåret kvinde
med fyldige former, siddende på hug med vidt
skrævende ben. Hun kurer frem og tilbage på
gulvet, og ikke nok med det: Hun høvler!
Hendes kraftige balder er forsynet med høvlskær
og høvler gulvet! Lange smukke slangeagtige
høvlspåner af duftende træ snor sig op efter
hende. Skrævende og hvislende går det frem og
tilbage, og hver gang, hun nærmer sig, lyder det
fra hendes skamlæber, der strutter som en lille
rød højttalertragt: Så er det Bramming! Bramming
næste! Rejsende til Ribe og Tønder skifter!"
I et hjørne af rummet, næsten dækket af
høvlspåner, står gipsafstøbningerne af et par
herresko.

9.
Viggo Madsen, født 1943
(fra Fremtiden hænger i garderobeskabet, 2007):

Fromhed styrker rigerne

Og den årlige nat, den ene nat om året
hvor 20 dervisher fra Traihat-i-aliya samles i salen
for under ledelse af bibliotekaren at fremsige den
monoteistiske sætning
Der er ingen Gud uden Gud
70.000 gange i træk
ligger jeg vågen og tænker på om din kusse mon
er lige så kringlet som din hårpragt, Krøltop:
jeg vil tælle dig i begge ender!

10.
Henning Mortensen, født 1939
(fra So Happy Just To Be Alive, 2009, og Hvedekorn 2, 2009)

Geografisk drømmerapport

At slikke hende
mellem benene
herfra og til
Kina.

Og kneppe hende
hele vejen hjem
igen.

11 etc./boblere til begge kanoner, bl.a.:
Oehlenschläger, Winther, Baggesen, Drachmann, Halfdan, Ursula Andkjær, Blendstrup, Ørntoft, Niels Thomsen, Gjedsted, Laus Strandby, Niels Frank, Morti, Nordbrandt, Henrik Have, Edelfeldt, Thøger Larsen, Strunge, Sarvig, Bodil Bech, Sehested, Nash ...

torsdag den 14. maj 2009

I Never Said I Was Deep

Jarvis Cockers temasang til Jørgen Leth, Jan Erik Vold og alle os andre overfladeskøjtere

Lettere overspringende torsdag, først og fremmest læsende løs i Jan Erik Vold og betragtende ham beundrende på YouTube, hvor han i sgufandeme Japan med hårdt smilende japanerinde bag sig oplæser klassikeren "Kulturuke" (apropos grasserende poesi- og litteraturfestivaller) fra Kykelipi, 1969:

ulturuke
tulkuruke
ultkuruke
ukturulke
tlukuruke
ukturkule
urtukulke
turlukuke
kulrukute
ultrukuke
kuleturuk
ruletukuk
tulekukur
luretukuk
kukuterul
ruktukule
lurekuktu
luekuktur
kutllukure
rukletuku
tuklekuru
urukekult
kuruketul

Jeg kom også forbi Nansengades Antikvariat og lod være at købe til kun halvhamper pris Johs. L. Madsens Og & Og til fordel for - som planlagt hjemmefra - Volds 700 sider korte udvalg af sine Entusiastiske essays, 1960-1974, der bl.a. inkluderer en kronik, refuseret af samtlige norske aviser, udelukkende bestående af ordet "bla". Så blev der vasket op og ikke købt ind, for vi cyklede op til Fiasco, hvor vi ikke har været et par år, og fik velturneret italiensk mad, og nu er familien gået i seng, og jeg nynner apropos alting og det meste den nye sang af Jarvis Cocker, "I Never Said I Was Deep", et sikkert hit, som jeg for ti minutter fandt på idolets hjemmeside, fra hans nye plade Further Complications, der kommer på gaden allerede mandag, og her er sådan cirka omkvædet:

I never said I was deep
But I am profoundly shallow
My lack of knowledge is vast
And my horizons are narrow
I never said I was deep
I never said I was clever
And If your waiting to find
What's going on in my mind
You could be waiting forever
For ever and ever.

Smukkere opsummering af det Jørgen Lethske oeuvre er det sgu svært at finde, men i dag har det i stedet handlet om generationskammeraten Jan Erik Vold, og her er endnu et digt fra magisk friske Kykelipi, det hedder "Lekediktet":

Nå skal vi
ut å leke, vil
du være
med. Nei. Jo

vent litt
a, jeg skal bare
få på meg
støvla først.

Og bare fx på Huset på lørdag klokken 12.45 på 2. sal kaldet Alfabetet skal vi lege, udybt!

onsdag den 29. april 2009

Jacsuk på Forårsvictor

Også i fremtiden vil alle vente  15 minutter på en fadøl i Ny Østergade

intethed i kog -
jeg savner dit sprog, dit drog,
verden som skammekrog,
poesien som æbleskrog,
når DU ikke går på rov,
der kommer aldrig et iltog
eller en brandstige til,
jeg savner din nye bog,
det var dig, der var rigtig klog.

kærlig hilsen min blog,
C.V. 22:15, 29. april, 2009.

- klokken 22:40 kom Jørgen Leth forbi, med dame på,
han var ikke malet blå og jeg skulle hilse.

tirsdag den 18. november 2008

Morten-mig 2-1

Lille Forum-mosaik
T.S. Høeg, der ved fælles morgenvækning Under Uret forundret opdagede, at idag var det mig, der var den iltre opråber, og ham, der var den ømme poet.

Lone Hørslev, der havde sin bowler med, men ikke på, og som i Bogcafeen forklarede, hvordan en parantes lyder: (hviskende).

Bo Reinholdt, der på Springs bittelille stand intenst talte Midgårds-Loke et øre af, når han ikke furiøst deklamerede latinske citater.

17-årige debutant i Hvedekorn nr. 4, Cecilie Linds bedsteforældre, der var mødt op til min oplæsning hos Danske Kulturtidsskrifter af nummerets greatest hits, fordi Cecilie selv er for genert til at lade dem se hendes (kantet lysende) poesi.


Helle Helle, der Under Uret med et høfligt suk godt kunne se, at hundene i Ned til hundene kan symbolisere alt muligt og umuligt, hvilket jo imidlertid virkelig ikke er hendes ansvar, først og fremmest og til syvende og sidst er og bliver hundene hundene.

Helle og hendes veninde Kirsten Hammann næste dag ved 14-tiden, fuldstændigt overstadige over, at Kirsten tre timer tidligere og yderst fortjent havde vundet Danske Banks Litteraturpris på 300.000 kroner; Yiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiih!

Maria Helleberg, der Under Uret pralede af, at hendes roman Druknehuset indeholdt dansk litteraturs første folde-ud-neger.

Forfattere og forlæggere, der i ét væk spørger: Bliver bog A C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å snart anmeldt? For hvad tror de jeg svarer: Nej, nix, njet? Næh, jeg svarer træt og automatisk jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja, ork jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja, men jeg er for fanden da ikke til at stole på!

Morten Sabroe, der Under Uret (jeg nåede sjældent ret meget længere, og derovre til højre på Borgens stand lå jo også min egen,  nyfødte bog) fik selveste Jørgen Leth til at foredrage en til lutter positivitet redigeret udgave af min onde WA-anmeldelse af Kærlighedskrigeren; for nok var teksten groft skamklippet, men det var stadig mine formuleringer, Leth gav suverænt synkoperet mæle: ""(...) begyndelsen [pause] eller "prologen" [pause], side 9-29 [pause], er faktisk skidegod [pause]: en intens [pause], dobbeltløbet [pause] erindringstekst [pause] om at blive svigtet [pause]: af danserinden Vicky Alvarez (...)". Det var stort!

Læserne, der i store stimer åbenbart findes, men jo først når de kommer hjem og faktisk læser.