Viser opslag med etiketten Joachim Aa. Sørensen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Joachim Aa. Sørensen. Vis alle opslag

onsdag den 28. oktober 2009

Hvedekorn 2, 2009, FINDES!

Ommmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm(64)sider

DEN HER SMAGER AF KAT!

Hvedekorn nr. 2, 2009, skummer over af poesi! 

Af veteraner, også i Hvedekornssammenhæng, som Vagn Lundbye, født 1933, der synger ”En fællessang alene”, og Henning Mortensen, der fejrer sin 70 års fødselsdag med følgende knaldperle:

At slikke hende
mellem benene
herfra og til
Kina.

Og kneppe hende
hele vejen hjem
igen:
Af inderligt slagkraftige debutanter som Joachim Aa. Sørensen, født 1990, der erklærer, at ”jeg hælder 1 liter kaffe ud over perronen./ jeg dyrker mine idoler i en tid hvor læderet sidder løst./ dyrker mine pyntegenstande. mine pyntegræskar/ inden jeg hælder et ’strictly limited’ tandsæt ud på vejen/ jeg har ikke bedt om vejrrapporter eller lyse nætter.”

Derimellem er der ingen ende på egensindige bølgeslag. Fra dybt pseudonym-mistænkelige Jonas Vahlstrøm og endeløst snurrige Birgit Munch (hendes første optræden i Hvedekorn!) og distinkt lune Thøger Jensen og elektrisk hybride Steen Møller Rasmussen og vidunderteenager Cecilie Lind og eks-forfatterskolerektor Hans Otto Jørgensen, der rimer og remser offensivt, om verden og poesien naturligvis:

Den her smager af kat
Den her hedder *Tag bedre fat*
Den her hedder *Slip øre*
Den her er ellers godt oppe at køre

Det er Hvedekorn også, rigt illustreret af Erik Liljenbergs brusende tuschtegninger! Anti-efterår!