Gedigen gengæld: dobbeltlem!
De sidste to lørdag morgener er jeg på vej hjem fra Lagkagehuset på Vesterbrogade blevet attakeret af det samme midaldrende, uhyggeligt revisorudseende Jehovas Vidne, der indladende spørger: Kunne det friste med noget læsestof? mens han står og fægter med Vagttårnet som var det hans revisor-visitkort - på næste lørdag, lover jeg, får han ikke åbnet munden, før JEG spørger HAM, om det ikke kunne friste med noget læsestof og stopper min dublet af Eske K. Mathiesens too-good-to-be-true-digtsamling Bonjour monsieur Satie - udkommer på Bebop 6. oktober - ned i revisorlommen på hans revisorblazer, for når han samme aften hjemme i sit revisorhjem i revisor-Brøndby kommer til at kigge i bogen, er han - DADADADADADADADADADADADADADADADADADA! - på stedet omvendt til dadaist:
Et guldkorn. Eller to. En drøm.
En nat, den sidste tid
på sygehuset hos nonnerne,
drømte Satie, den uforlignelige og
kapriciøse, at han var blevet
udstyret med to eksemplarer af det
mandlige lem i stedet for ét.
Hvad kunne man ikke udrette med sådan
et apparat! udbrød han til sygeplejersken,
da han vågnede. Tænk dem!
Det var ikke hans sidste ord i livet,
men næsten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar