At Leonora Christina Skov får alle de højfrekvente 90'er- og sen-80'er-kvinder til anmeldelse: Pia Juul, Ida Jessen og i denne uge Merete Pryds Helle og hendes meget herlige arkæologiske roman Hej verden, pisser mig selvfølgelig helt utrolig af, dels er er det jo bare forskudt, kedeligt kønnet typecasting: skrap kvinde anmelder højprofilerede kvinder, og dels er det jo med en absolut mangel på viden og engagement eller bare interesse, overtagelsen foregår, og dels er det jo for helvede bare og fuldstændig hysterisk MINE forfatterskaber - men jeg kan sgu alligevel ikke lade være med at glæde mig til hendes anmeldelse af endnu et tyveri - hun er ikke tyven, NB, det er redaktøren - Preben Major Sørensens kortprosasamling Nattergalens henrettelse; jeg har kun bladret i de nye, overgivne vederstyggeligheder, men svært ikke at bide mærke i den tekst, der hedder "Tilbederen" og begynder sådan her (og fortsætter endnu værre, rent feministisk):
Under mit besøg hos den store danske kvindelige lyriker Pia Tafdrup, spurgte jeg hende selvfølgelig om jeg måtte se Dronningeporten. I formodningen om at det var hendes højt skattede, meget priste digtbog jeg gerne ville se, gik hun hen til en reol og hentede ne bog ned fra en hylde, som hun derpå gik over og rakte mig, som sad i en hjemmets komfortable læderlænestole ved den varme pejs. Det varede noget før misforståelsen gik op for hende, idet jeg påfaldende længe blev ved med at sidde og stirre på bogens omslag uden at åbne den og til sidst lod den falde ned i mit skød med et opgivende suk fulgt af sætningen: "Hold nu op, Pia, det var jo ikke det jeg mente, vel, og det ved du også godt, Pia, ikke." Digterinden så venligt, næsten kærligt på mig med sine kønne, mørkebrune. mauritanske øjne, og jeg blev med det samme klar over at hun til fulde havde forstået min ubehøvlede bemærkning. Og da jeg yderligere tilsendte hende et sjofelt øjekast (den slags kan jeg), der sagde alt, tog kvinden mod til sig, lod ansigtet falde i stramme folder, for ikke at sige det strammest mulige - ja næsten helt lærerinde- eller oldfrueagtige folder og udbrød: "Jeg havde ikke forventet at møde en så grov form for primitivitet fra Dem!"
Titanernes gadekamp! 3, 2, 1, kickbox!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar