Kvalitetsspoiler!

Theis Ørntoft fucking holder!

Jeg havde meget bange anelser, men jeg blev godt grundigt ikke bare attitudecharmeret, men også talentoverbevist, da jeg i én mundfuld læste Theis Ørntofts debutsamling med den akkurat øretæveindbydende titel Yeahsuiten (var det så bare -serien), som udkommer (næste) onsdag den 23. september på Gyldendal og altså først kan blive anmeldt grundigt godt i WA den næstfølgende fredag, men betimeligt, synes, jeg med et postivt håndtegn af den simple slags, et thumps up fx, allerede nu, og et eksemplarisk koket digt, der fuldstændig holder (i og med koketteriet, fordi det er et genuint poetisk og personligt koketteri - det får jeg forhåbentlig forklaret lidt klarere eller i det mindste lidt mere udfoldet tåget i anmeldelsen), lad mig foreløbig nøjes med det hædrende adjektiv Schadesk!:

Klart metro frem for bus

En person spurter imod metroens lukkende døre
jeg står på perronen og hepper på ham:
kom så - du kan godt nå det! råber jeg ud af min mund
og heldigvis lykkes det

personen nåede det fandme, tænker jeg
og lukker munden
nu går jeg ind på cafeen, tænker jeg
og går ind på cafeen

jeg gør hvad jeg kan for at stole på fortovet under mig
jeg har lyst hår eller blå øjne, vælg selv
det er et frit valg, i dag er det i dag, i dag har patent på betegnelsen i dag

nåede ikke bussen i denne omgang - så må jeg vente på den næste
jeg kan stå og kigge lidt på den fascistoide køreplan
det lille fuckte system uden logiske brister
køreplaner siger ikke: sådan her kunne det også være

de siger kun: sådan kunne du have nået bussen
enten når man en bus, eller også gør man det ikke

- og nu kører metroen fandme, Theis, deruda!