Rimer på Krodrøm

Modtageren af Bebop-prisen 2009 afsløret + en gammel tak

Det er i dag gjort vitterligt af digteren og Bebop-forlagschefen Asger Schnack, at modtageren af Bebop-prisen 2009 særdeles fortjent bliver forfatteren og kritikeren Torben Brostrøm, TILLYKKE MED DET, MR. NESTOR! Brostrøm, f. 1927, har været en skattet anmelder af ikke mindst poesi på dagbladet Information gennem seks (6!) årtier, har skrevet flere muntre og gedigne kritiske værker og var 1955-60 (ung) redaktør af Hvedekorn . Prisen, 25.000 kr. + et grafisk tryk af Per Kirkeby med navns nævnelse, bliver overrakt ved en munter højtidelighed hos Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg Runddel torsdag 24. september kl. 15:00 til 16:00, og jeg synes da, I skal møde op for at hylde Brostrøm og poesien og Bebop!

Og hvorfor ikke benytte lejligheden til at aftrykke 2008-prisvinderen takketale, som han egen avis nemlig ikke ville vide af,  det er på tide, at den får et aflæseligt hjem (det er klart (og rimeligt!) nok også en kvalifikation, hvis man trofast har anmeldt Bebop-bøger positivt):

LET IT BEBOP Dette er ikke en takketale for modtagelsen af Bebop-prisen 2008, men bare en alt for sen, aldeles ukritisk anmeldelse af 4 eksemplariske Bebop-bind af Francis, Per og Torben

Overskæg med stueetager

Af Lars Bukdahl

Hvis jeg skulle lave et forlag, det kunne fx (efter Storm P.) hedde Bibenbabu, skulle det være akkurat ligesom Asger Schnacks Bebop: Det skulle udgive dels oversættelser af dadaisters og surrealisters og assorterede avantgardisters bøger fra 10’erne, 20’erne og 30’erne, dels 2. udgaver af store danske digteres vigtige og tidlige bøger, og dels bøger af Eske K. Mathiesen, Torben Ulrich og Dan Turèll (og bøger med fotografier forestillende Morti Vizki!), og alle bøgerne skulle have cool krusedulle-forsider af Per Kirkeby. Men heldig- og lykkeligvis findes Bebop til stadighed, så jeg behøver (endnu) ikke udgive bøger, jeg kan nøjes med at skrive bøger (ikke alt for mange) og anmelde bøger (alt, alt, ALT for mange).

  Og fx denne emblematiske bunke på 4 fra Bebop, Francis Picabias Poesi brum brum (40 sider, 150 kr.) og Tanker uden sprog (120 sider, 150 kr.), begge sirligt (galsindigt) fordansket af Peter Borum, genudgivelsen af Per Kirkebys hemmelige poetiske hovedværk 2 digte fra 1973 (96 sider, 150 kr.) (jeg har lige læst, at Mester Per ikke orker at blive kanoniseret som digter også, men lidt aktiv kult er vel OK!?) og Torben Ulrichs uden videre splinternye digtsamling Stilhedens Cymbaler (88 sider, 150 kr.), hans anden for Bebop og nogen-fucking-sinde. Dada, danefæ, Torben Ulrich: Bebop i et lilletrommeskind.

  Fælles for de fire bøger er ambitionen om øjebliksillumination, nu-driblen (svært at undgå sportsmetaforerne, når Torben Ulrich er på banen): at etablere og effektivisere en skrive-læse-samtidighed 1:1 og så bare groooooooooooooove på den. Tid in real time. Eller som Ulrich formulerer det i den såkaldte ”rodtekst”, hvorfra resten af bogen impro-systemisk genereres: ”sound of line/ sound of pulse/ sound of sound/ line of pulse/ line of sound/ line of line/ pulse of sound/ pulse of line/ pulse of pulse.” Og vi tillader os med poetisk licens at læse Line som det kønne danske pigenavn også: sound of Line / line of Line/ pulse of Line.