Laugeseniana på gräs
En suveræn liflighed at modtage, i et brev fra Brabrand, de to seneste og sidste numre, 40 og 41, af det eksklusive og primitive svenske tidsskrift Gräs, redigeret af Kennet Klemets og Jörgen Lind, som nemlig begge to har mesteren Peter Laugesen i (de)centrum; nr. 40 er decideret skrevet af Laugesen, på skrivemaskine og med fyldepen, mens nr. 41 fyldes op af et vidende og grundigt fortryllet, titelløst (der er for få titelløse essays og anmeldelser!) essay af den "frilansande kulturskribent" Nils-Aage Larsson, som demonstrerer, at det faktisk er muligt for svenskere at læse Peter Laugesen, det har der ellers længe været tvivl om, og en del af problemet, påpeger Nilsson, ligger i Laugesens gennemgribende selvironi, sådan en har svenskere ikke sans for, eller rettere: sådan en sans har svenskere ikke:
En suveræn liflighed at modtage, i et brev fra Brabrand, de to seneste og sidste numre, 40 og 41, af det eksklusive og primitive svenske tidsskrift Gräs, redigeret af Kennet Klemets og Jörgen Lind, som nemlig begge to har mesteren Peter Laugesen i (de)centrum; nr. 40 er decideret skrevet af Laugesen, på skrivemaskine og med fyldepen, mens nr. 41 fyldes op af et vidende og grundigt fortryllet, titelløst (der er for få titelløse essays og anmeldelser!) essay af den "frilansande kulturskribent" Nils-Aage Larsson, som demonstrerer, at det faktisk er muligt for svenskere at læse Peter Laugesen, det har der ellers længe været tvivl om, og en del af problemet, påpeger Nilsson, ligger i Laugesens gennemgribende selvironi, sådan en har svenskere ikke sans for, eller rettere: sådan en sans har svenskere ikke:
Jag har redan jämfört honom med Bengt Anderberg, Tomas Tranströmer, Lars Norèn och Göran Sonnevi - och borde väl nämna Bruno K Öijer också, med tanke på den anarkistiska och vanvördiga upprosanda som Laugesen och han har gemensam. Men Laugesen er en outsider med tydlig distans till all outsiderromantik:
Jeg skrev for drankerne
junkierne
og flipperne
og de sindssyge indtil det gik op for mig at de ikke læser digte
Men primær-lifligheden er naturligvis Laugesens på et øjeblik og en eftermiddag selvskrevne og -redigerede, 20 A4-sider sider korte nr. 40; det må være sådan det var for 30 år siden at modtage en af Laugesens små hæfter fra Jorinde & Joringel eller Swing; man føler sig heldig helt enkelt, målrettet og direkte tilsmilet - af VILD nysselighed. Første tekst er en håndskrevet oneliner:
General Rimbaud.
Hvorpå en følger en sirlig strøm af top-digte om fugle og blomster og bær og Achmed på det lokale bibliotek. Næstsidste tekst, en håndskrevet, sidelang smøre, vender tilbage til bitte Arthur - og dengang for 30 år siden:
At drikke en en halv flaske snaps hurtigt og skrive så meget som muligt før man faldt i koma. Mest breve. Jeg skulle ligesom have en person at skrive til, en konkret person, jeg på den må¨de kunne glemme, og det er ikke helt uden betydning, at skriften i farten kan læses som både måde og nåde, eller at Rimbaud, som for Breton og Soupault, havde skrevet det hele i forvejen. Min [slettet:orden] ordre er af en anden slags, men det var den kloge dreng, der gav mig den, og jeg må ikke glemme at sige ham tak, den beskidte mordreng af en vagabond, for den modbydelige gave. [sidste linje skrevet på skrivemaskine:] Hans bjæffende ordre og spidse små tænder, hvalpen fra Charleville ... køter
Nu og for 30 år siden er parolen og credoet enslydende - med stadig nye ord:
Det jeg gør
og det der gør
mig er skrift
Ikke underligt at de alleryngste avantgardister sad med julelys i øjnene, da Laugesen forrige torsdag nat fra 00:00 til 02:35 på 20. etage i SAS-hotellet i højeste. flintrende humør total-læste Anarkotika, han er stadig den radikaleste skriver. Med lyd på! Og i!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar