Klippet (vinge på) hæl

Og xtra tæer

Slutningen røg af min kommentar i dagens WA Bøger, "Vi gør smalle digtere papirtynde" (hvor jeg også glemte at henvise til Preben Major Sørensens afhopning fra til trygge, men ligeglade Gyldendal til usikre, men entusiatiske Anblik, der til og som gengæld nu får penge fra Gyldendal) guderne må vide hvorfor!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! men den lød og LYDER altså sådan her:

Følg Niels Simonsens ”Køreplan”, der er et digt i Niels Simonsens gamle selvproducerede og -udgivne og -promoverede og -solgte bog [Københvan som en død til stand] fra 1971: ”Berlingerens sidste forbrydelse i ens liv/ mod ens liv og DSBs handlingslammede læsere/ blir at sværte en halvhjertet i nekrologen,/ men man skal ikke lade sig køre ud men være/ præcis som køreplanen og sætte liv i s-toget.”

Og mens vi er i gang, synes jeg også vi tager et lille digt fra debutbogen En kusse er en kuffert, 1969, som jeg netop har indkøbt antikvarisk til en irriterende lav pris, fordi den var 3. oplag nemlig, 1. oplag er fuldstændigt uopdriveligt (men et anmeldereksmeplar lå garanteret et sted inde på Helligåndshusets gulv. da de havde deres store Borum-brandudsalg, og jeg fik fingre i Simonsens to andre udgivelser, København som død tilstand (med indlagt brev fra digteren til kritikeren som sagt i kommentaren) og Sproget er sjælens demokrati (med indlagt Hans-Jørgen Nielsen-anmeldelse fra Information), nå¨, det var det digt, om fire kendte navne i Zürich i 1916:

Se senerne i Lenins arm forstå
at de sensoriske og vasmotoriske nerver fungerer.
Hør hvor stemmebåndet svinger hos Tristan Tzara
åndedræt strube og tunge punkterer stilhed og larm.
Og lugt til Jungs søde og ramme lugte lugt til skridtet
til armhulerne munden og håret og træk i dit vejr.

Føl på Joyces stive pik. Træk nossehuden ud
og skriv dit navn ind der - i Zürich - kvinde.