The Daily Avantguardian 16

Onsdag 25. marts (falsk dato 14): Rasmus Halling Nielsens stimulerende stressede støjsendinger

Rasmus Halling Nielsen: Bilag til Niihlsø 98-09. 2 x 10 sider i konvolut, 50 kr. Forlaget 28/6 , 2008 (udsolgt)

Rasmus Halling Nielsen: Ojo. 24 sider, 50 kr. Koordinat, 2009

Rasmus Halling Nielsen (tekst) og Mette Norrie: Amireka. Upagineret, 75 kr. Koordinat, 2009

Mette Norrie: April. Upagineret, uoplyst pris. Selvudgivet (hjemmeside: http://web.archive.org/web/20091118175833/http://www.mettenorrie.dk/ ), 2008 (vistnok udsolgt)

Rasmus Halling Nielsen fortjener en særlig Eksperimentel Flidspræmie , og måske burde faktisk en sådan indføres som enhjulet sidevogn til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris, det vil priskomiteen, bestående af mig, lige overveje; et løsagtigt bogprojekt, Bilag til Niihlsø 98-09, udkom sidste år hos 28/6 og 2 faktisk hæftede hæfter, Ojo og Amireka, er netop udsendt af forlaget og digtergruppen Koordinat, som Halling Nielsen har været tilnyttet i flere år. Alle tre udgivelser er lige et par grader herligere at fingerere ved og kigge på, end de er faktisk at læse, men de er så også MEGET herlige at fingerere ved og kigge på: Bilag består af 2 x 10 beige A4-ark med lille og STOR og tilSORTnet tekst på den lange led lagt ned i en SØLVkonvolut, det mindre hæfte Ojo har et skarpt gul-grønt cover, de fleste sider er let forskudte (og svært læselige) doubletakes af tekstduoer med som regel en stump fra den ene eller den anden stikkende ud nederst, Amireka er igen i A4-format med sort cover og 5 (visuelt) fredelige tekstsøljer og 15 spektakulært sære, stadig mere abstrakt fabulerende tuschtegninger af Mette Norrie, der ikke bare er billedkunstner, men (i bl.a. Hvedekorn) også digter, og som i 2008 hjemmelavede et virkelig nydeligt, lille hæfte, April, sammenbundet med hvide gavebånd og indeholdende 30 betitlede eller undertekstede tegninger med en helt egen distinkt og fordrømt deadpan-humor, de fem sidste titler/tekster: "I drømmen bestod jeg heller ikke prøven/ Hvis det var en maskine virkede den ikke/ Sommetider blev frakken et dyr/ Måske var det vigtigt/ Ingen vidste hvor længe det ville vare." Tilbage til Rasmus Halling Nielsen og hans besværede og besværlige bogstavelighed: I de med løs klo spredte tekster i Bilag bryder syntaks og retskrivnjing hele tiden sammen, og mest læsværdigt bliver ulæseligheden så absolut, når energien fordeles ligeligt mellem opbygningen af nybygningen og nedstyrtningen af den, i nemlig de så godt som fremadvæltende så godt som episke skramle-grotekser om Hank og Rip og Rap og Rup o co., dér ca. midtvejs mellem undergrundskolleger Kasper Thomsen og Jesper Elving, hvor en fælt forbistret sætning som fx følgende kan være i sin forbandet gode ret:

En politbil standser hvor vi' strandet og to politibetjente stiger ud og spørger om vej. 'Jeg tror I skal den vej' siger hun og peger løsslupt slapt med højre pegefinger, der med mange guldringe kalder en retning for retning for os alle de guldbelagte gader ringler fingrene hendes ud af mit nu bratte opkast som en 15 bag udrettet is.
Det forstår jeg de kritiske grotrianske 45 % aldeles udmærket! Anderledes enhedsligt opfører de to de to Koordinat-hæfter sig, sådan rent værkmæssigt. Først Ojo, hvors såvel de omtalte doubletakes som den afsluttende længere tekst, "autoresumé", angiveligt (angivet af presseanmeldelsen) er "skrevet oven på ugebladsnovellen "Kærlighedens blændværk" af Henriette Hertz" , hvilket ganske givet er helt korrekt, så sandt som teksten/teksterne på en prik ligner fragmenter af en iturevet fuldstændig banal ugebladnovelle limet sammen på kryds og tværs ikke kun med hinanden, men også diverse egenhændigt Hallingske støjstykker, hvilket - gennem doubletake-opsætningen yderligere forvrægning og specielle effekt - resulterer i en sjovt renfærdig - renfærdigere end originalens altmodsiche kitcsh nemlig- sabotageaktion:

Jeg bliver bare liggende i sengen hele dagen. Anders kommer en dag og redder. Men Anders? Ulla sætter sig op i sengen. I dag ggøørr jeg det, tidligere standsede jeg bilen nu standser jeg sengen. Ulla standsede selv sig selv. Anders var ikke med i bilen. Ulla var ikke andet end Anders og en bille hård som sten.

De fem afsnit eller kapitler i Amireka er en støjsenderfri, men tautologi- og gentagelsesrig, swingende sørgmunter litani over småborgerlig tosomhed (som Norries tegninger gør en hel det grummere), der farligt (for ham selv) demonstrerer, at Halling Nielsen sagtens skriver stiligt/stiliseret friktionsløst, hvis han bare giver sig lov (hvilket jeg nemlig godt synes han må, halvdelen af tiden i hvert fald):

De kunne have købt dyner. De købte ikke dyner selvom det var en mulighed da de stod i forretningen hvor de har købt deres nye madrasser. De købte deres nye madfrasser efter at havde afprøvet dem i forretningen hvor de havde købt deres nye madrasser. Det var fredag. Nu er det lørdag morgen. Det var fredag efter arbejde. det var en mulighed at købe dyner, men deres dyner er gode nok, ligesom deres bil er god nok, de er ikke blevet ramt af en mur, mure er noget en murer laver, en murer bruger sten og mørtel til at lave mure af, hvis en mur var hvad de havde ramt var deres forhold ikke solidt, deres forhold er bygget af noget specielt.

Godt og glimrende tekstarbejde, saftsuseme! Det ved jeg ikke endnu, om Bilag til Niihlsø 98-09 og Ojo er, jeg skal lige lære at læse dem først.