The Daily Avantguardian 20

Søndag 29. marts (falsk dato 18): Andersens & Nielsens Lyrikkanons legesygt rammende unika-brystpåtrykninger + BREAKING NEWS

BREAKING BET- OG AVANTGURDIAN-NEWS x 2:

1. I dagens kronik i Politiken bakker Henriette Kær, MF for Det Konservative Folkeparti, kraftigt op om Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris og The Daily Avantguardian: "Men som samfund vil vi gerne have, at vi har forfattere, der skriver (...) små finurlige digtsamlinger, der får os til at opleve tingene på en anden måde og er med til at udvikle det danske sprog." Hørt, ørt!

2. De 13 nomineringer til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris er blevet udsat 1 uge til den Weekendavis, der udkommer fredag 26. juni, hvilket til gengæld betyder, at The Daily Avantguardian pludselig har fået tildelt endnu en uge at løbe i , og den vil spæne hele vejen, vil den:

Frederik Bjerre Andersen og Jonathan Nielsen (Andersen og Nielsens Lyrikkanon): P-shirts, 3 kollektioner, 100 kr pr. stk., 2008/2009

I går fik jeg med posten - i en guldkuvert! - en hvid t-shirt med den påstemplede, spøjse neologisme "KINABANAL", der måske, måske ikke er et ordspil (og hvis det er, skal jeg altså ydmygende nok havde det forklaret, hurtigst muligt, bestemt ikke cool at vandre rundt med et ordspil, man ikke forstår!) og det blev jeg sørme da glad for, 1000 mange tak! Af en lille, dinglende  tøjmærkat fremgår det, at t-shirten er en p-shirt (og lidt farligt med P i forbindelse med poesi, det har digteren Christian Yde Frostholm, bagmand for den hysgerrige og kreative hjemmeside afsnitp.dk (der oprindeligt var en boghandel i Nansensgade, som da vist nok også solgte og producerede sine egne t-shoirts), ret meget patent på; Frostholms forrige digtbog, Afrevne ord, 2004, inkluderede både t-shirt-tekst-readymades og en række forslag til "T-shirts som ikke findes", bl.a. disse "TIL RETTE VEDKOMMENDE/ DET KUNNE VÆRE DIG/ TAG MIG PÅ ORDET/ LÆS MIG/ DU DRØMMER/ DU STÅR HER)):

P-SHIRT er et poetisk alternativ til traditionelle t-shirts./ P-SHIRT er poesi der skal bæres og tøj der skal læses; på en gang kunst og påklædning./ P-SHIRT er alene underlagt ordet, sproget ogt skriften./ P-SHIRT er en imperialistisk udvidelse af det poetiske felt./ P-SHIRT er skabt ved hjælp af klassisk trykketeknik; satstyper, tekstilfarve og håndkraft./ P-SHIRT er et unikt produkt; trykket afviger fra eksemplar til eksemplar./ P-SHIRT er skabt af Jonathan Nielsen og Frederik Bjerre Andersen [i fællig optrædende som Andersens og Nielsens Lyrikkanon LB]"

Skægt som det faktisk virker, når det meddeles,, at trøjens tekst er håndtrykt og unik, den bliver straks både dyrebarere og personligere. 3 kollektioner har Andersen og Nielsen foreløbig produceret, 14 + 10 + 10 p-shirts, hvoraf de 17 er "solgt", fra hjemmesiden og fra udvalgte boghandlere. Allerede i den første kollektion er duoen flot på sporet af en egentlig og egen t-shirt-tekst-æstetik (ved siden af selve den ømt gnidrede, visuelle æstetik), mere kuriøst, krøllet legende end de smældende meta-fælder hos Yde Frostholm; særligt indtaget blev jeg i den lille serie med konkretist-idyller, og fremfor alt # 8, "hare og ræv i siv" (jeg kan ikke helt få det til at gå op på skærmen):

             H
SSSSSS A SSSSSRS
I I I I I I R I I I I Æ I
VVVVVV E VVVVV V V

Også de senkapitalistiske imperativer i 2. kollektion - "AB EFTER", "KØB IND", "SÆLG UD" - og de bare fjollede sprogspil i 3. kollektion - "FJORDDREJER"; "FJORDEJER", "SUDANMARKANT" - holder sig effektivt diverterende ved først og/eller andet blik. Men hvad mener I med, at jeg er KINABANAL, drenge?? Jeg tror på, at jeg er det, det er ikke for det, men jeg vil bare gerne fatte den pointe, der er mig, hvis den altså er der!?