The Daily Avantguardian 27

Søndag 5. april (falsk dato 25): Co.'s ivrige sprællen i Mette Moestrups (og uddøde indianeres) ord-net

Mette Moestrup og alle mulige: http://web.archive.org/web/20091118180206/http://www.kollektiv-anonymt.dk/

Jeg forlader med det samme min tekst og går ind på den hjemmeside, kollektiv-anonymt.dk, Mette Moestrup skabte i marts sidste år, og som stadig skal forestille at være i funktion - øjeblik! - og NU er jeg tilbage igen; jeg scrollede (hedder det ikke det?) dernedad et pænt stykke og klikkede mig ind på et af de mere populære ord, "Du", hvorpå følgende intruktion poppede frem: "Du/ Skriv en sætning, hvordet valgte ord - Du - indgår./ Det, du skriver, skal være sandt for dig// [lang tom firkant at skrive i]/ Tilføj tekst [i lille grå firkant at trykke på]// Eksempel:/ Det valgte ord er "armbånd."/ Sætningen er: "Jeg så et oldgammelt armbånd på Djurslands Museum."/ Du må godt ændre ordets form, altså fx skrive armbåndet eller armbåndene i stedet for armbånd." Jeg skrev: "Jeg skriver om dig lige nu, Mette, på http://web.archive.org/web/20091118180206/http://www.weekendavisen.dk i den tomme firkant, for det var i hvert fald ikke løgn, og trykkede på "Tilføj tekst" og blev bedt om at rette i min sætning eller gå videre, jeg gik videre, og vupti, var min sætning - og denne blogpost - en del af det aldrigfærdige kollektive og anonyme værk (selvom den selvfølgelig ikke er helt anonym, sætningen, i hvert fald ikke hvis man har fulgt linket og læser med her nu!).

Udgangsspunktet og - hvad skal man kalde det? - værk-nettet (det er så meget bedre med grid på engelsk) i kollektivt-anonymt.dk er 192 ord, som Moestrup har oversat fra en ordbog over et uddødt indiansk sprog, hun faldt over i Argentina. Søsterværket (helt ud i titlen jo) er det grande. vægtige nummer "Primitivt-privat" fra Moestrups prisvindende digt- og tekstsamling kingsize, 2006, hvor værk-nettet  udgjordes af fragmenter fra Knud Rasmussens opslagsbog 500 Leveregler, gamle Ord og Varsler; forskellene er flere mellem de to aktioner: i "Primitivt, privat" er der 1 svar eller udsagn pr. fragment (højst, flere er ubesvarede) pr. fragment, i kollektivt-anonymt.dk kan der skrives så mange sætninger som overhovedet muligt; i "Primitivt, privat" er det digteren selv og ingen anden, der skal (forestille at) skrive sande (primitive og private) udsagn, i kollektivt-anonymt.dk er det hvem som helst, der besøger siden (inkl. gymnasieeelver, som tvinges af deres dansklærer!), der skal skrive sande (og ikke nødvendigvis primitive og private) sætninger, og hvor fragmenterne i "Primitivt, privat" fluktuerede mellem et og flere ord og mellem enkle og komplekse set-ups, er ordene i kollektiv-anonymt.dk enkeltord (nu og da bestående af to ord!), allesammen elementære og de allerfleste betegnende konkrete fænomener - kroppen fylder meget (albue!) -  og handlinger. kollektivt-anomymt.dk bliver dermed helt anderledes broget og kaotisk og kantet (albue!) myldrende end "Primitivt, privat", men overraskende nok rent kvalitativt litterært akkurat ligeså vellykket.

Og jeg tror vellykketheden har meget med konkretionen i ordbogsordene at gøre; de anonyme forfattere tvinges igen og igen til at tænke og formulere sig konkret og direkte i stedet for tåget "lyrisk" og forgrublet; ikke fordi der ikke også er masser af tågesnak og fis og ballade og politisk propganda og obstruerende vrængen i gang, det er bare altsammen (også tilsammen) i mindretal i forhold til alle de skægge og rørende og foruroligende specificiteter, som dynamsik og musikalsk sætter hinanden i spil i både det enkelte ord-afsnit og det hele eksploderende spørgeskema. Og virkelig mærkeligt og virkelig virkelig tankevækkende, at det ikke bare som konceptuelt koncept, men også nede i og henover teksten opleves som så umiskendeligt, råt og intrikat Mette Moestrupsk:

Kindben. Mine kindben stikker frem, som smilet på en sindssyg Pjerrot. Hvem der bare havde kindben som dine. Kindbenene vender nærmest omvendt, de huler ligesom indad bag rynkerne. Jeg slutta og spise--og fikk nye kindben-- Høje kindben er sexede, de der ikke er høje ser jeg ikke. Det er længe siden,at mine kindben har modtaget en kindhest Jeg brækkede hans kindben med et alubat Knæhase. Hendes knæhase er blød som smør, men tør, men glat som skinke, let behåret som en plantestilk. De fleste kvindelige Hollywood stjerner har en mandlig knæhase-stunt. Jeg ville ønske, at du helt af dig selv ville kysse mig i knæhaserne. Jeg sveder i min knæhase

Jeg prøver lige én gang til:

Er det løgn at min lillesøster havde en dukke med en pladespiller indeni?

- Åh nej, jeg skulle have skrevet 'grammofon'.