torsdag den 26. marts 2009

The Daily Avantguardian 5

Lørdag 14. marts (falsk dato 3): Øverste Kirurgiske lever og nærmest livlig

Andreas Schulenbuerg (og co.): Mad og poesi. 24 sider, ? kr. Øverste Kirurgiske

Øverste Kirurgiske nr. 50. red. Blendstrup, Budtz m.fl. 60 sider, 50 kr.

Ikke meget, ud over de månedelige oplæsninger der nu mindre tydeligt er flyttet fra The Lab på Vesterbro til Den Sidste Hal i (vistnok, jeg har været der 1 gang) Valby, hører vi længere fra den tidligere så markante litteraturorganisation Øverste Kirurgiske (der forlængst heller ikke bebor Øverste Kirurgiske-gangen helt oppe under taget på Diakonissen), men i al tysthed ankom ind under vinter både det dybt forsinkede dobbelte jubliæumsnummer nr. 50 af tidsskriftet, der i stedet for 10-året nu markerer 11-året, og et lille særtryk, Mad og poesi. Og lad os tage særtrykket først, der indeholder 10 fuldstændig pokerface-straighte, kosteligt tautologiske opskrifter (med tilhørende enkle illutstrationer) ved Ø.K.s huskunstner Andreas Schulenburg, nemlig følgende: Helkogt æg med blødkogt æg henover, Brasede kratofler med pommes frites (som der optræder en ret uhyggelig filt-skulptur af i Schulenburgs stærkt seværdige (fordi genuint poetiske) katalog Alles ist verkehrt fra sidste år), Grøn stegt peberfrugt på ovnbagt rød peberfrugt, Majskolbe med løse majs, Hel grillkylling med halv grillkylling indeni, Kartoffelmos med kartoffel (så kan jeg som inkarneret kartoffelhader ikke forestille mig noget værre), Indbagt bolle (altså bolle i bolle), Store rejer med små rejer ovenpå, Familiepizza med frokostpizza ovenpå, Hummus med kikærter. Helt unødvendigt leverer så medlemmer af Ø.K.  forceret spøjse og fiktive kommentarer til opskrifternes kulinariske absurdisme, og kunne de da have holdt nallerne væk, lige bortset fra, passende nok, huskunstner nr. 2, Chr. Schmidt-Rasmussen, der nemlig syrer sig helt bort:

Lyde i mørket; støn, støn, snøft, rrrrr, (roteren af butterfly), wush, rasle rasle, wank, wank, rrrrrrr, ..... (en sky), ....... (udstillingsvagt), en trepunktsparkering, en dåseåbner og noget vasketøj, der venter på at blive hængt op.

Jubilæumsnummeret indeholder, foruden et nyttigt register over alle bidragydere (medsamt ("formentlige") pseudonymer, Yngle Grumberg og Gitte Krympe bl.a.) fine, klassisk snurrige tekster af de stadigværende Ø.K.'ere Jens Blendstrup, Thomas Ahrensbøll Hansen, Niels Henrik Svarre Nielsen, Thomas Krogsbøl, Martin Budtz og (collage comix-pseudonymet) Elton Jorn, splinternye "hypoteser", så meta-friske som for 10 år siden, af de gamle Ø.K.ere Morten Søndergaard og Tomas Thøfner ("Lige som mennesker kan små bogstaver beholde deres udseende som voksne", elsker den slags!), Stefan Kjerkegaards krønike om og afsløring af det mindeværdige ("Sweeper ved midnat") pseudonym Bob Hvid Green (som værende ham selv nemlig), et uroligt erindringsrids af Ø.K.-godfather T.S. Høeg ("Beatnik punk post neo hybrid gibberish"), et konkretistisk nonsensdigt ET KONKRETISTISK NONSENSDIGT af Peter Laugesen AF PETER LAUGESEN og endelig, ikke overraskende min klare favorit, et ALFABET, "Kunstens kødelighed - en kirurgisk totalscanning" af gale Ø.K.-onkel Viggo Madsen, Q er for: QUOD ERAT DEMONSTRANDUM:

Papiret er taknemligt! Det behøver ikke bevises, det er bevist. Vælg selv mulighederne: Det er bevist for længst (1), det er hermed bevist (2), det er bevis nok i sig selv (3). Mere behøves ikke! Det hænger os allerede langt ud af halsen!

Det pibler mærkbart i sårranden, Øverste Kirurgiske er IKKE død, hjernevindende tillykke med det fra en (lige så) aldrende sympatisør og hangaround.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar