Jeg bruger den til at slå lamme slammere i hovedet med i min næstsidste yndlingsaversion i morgendagens avis, men her vil jeg gerne uden falbelader (som om!) reklamere for den halvdel (den anden halvdel, Anders Østergaards dumt reduktive doku-mash-up, har jeg annmeldt (til Vangede Politi) i forrige nummere af Ekko) af det nye Dan Turèll-bokssæt, der er dvd'en Velkommen i tv - de kalder mig D.T, der indeholder så godt som komplette udgaver af sådan cirka samtlige Dan Turèlls tv-optrædener, i alt 4 timer, inkl. hele det med rette legendariske, tre kvarter lange lørdagshjørne fra 1979. Det er for en inkarneret fan helt svimlende fedt at få fingre i. Nå, men én sjælden optræden, som jeg sagtens kan huske, og som vi desværre ikke får in toto, er sammen med Poul Borum som værter lørdag aften i prime time (!!!!!!!!!) i udsendelsen Det vil vi se, 1985, og det de bl.a vil se er Sonny Rollins (DT) og Lars Hug (PB), men først præsenterer de hinanden (og til Per Højholts 60 års fødselsdag i 1988 sad jeg mundlam og purung midt mellem de to titaner, og jeg husker intet, men nu kan jeg igen og igen invitere dem ind i min egen stue) og så fabulerende præcist lyder brintoveriltede Borums intro til stilige Turèll (der bag solbrillerne har meget, meget svært ved at finde en grimasse, der kan passe (uden at spasse!)):
Dan Turèllen er en underlig fisk, selvom den selv tror, at den er ganske almindelig. Dan Turèllen svømmer som en fisk i vandet, og sommetider synes man den svømmer i rørte vande. Dan Turèllen var meget svær i sin ungdom, og den gød og gød, eller hedder det gydede, men der var ingen, der forstod det, indtil den fangede Vangede. Dan Turèllen bevægede sig egentlig meget mystisk i siv og tang og alger, men nu til dags flipper den kun offentligt og for betaling. Dan Turèllen er dækket af de fineste sølvstjerneskæl og har sorte gæller. Dan Turèllen er en af de dybeste dybhavsfisk jeg kender og med en imponerende evne til at lade som om, den svømmer lige i overfladen. Dan Turèllen slår med halen. Dan Turèllen slår med hovedet. Dan Turèllen tilhører schlager-familien. En af Dan Turèllens gamle schlagere er den kinesiske visdomsbog I Ching, hvor man kaster nogle pinde og slår op på en side, og så får nogle gode råd. Det har jeg gjort med tre af Dan Turèllens udgydelser fra tre forskellige perioder. Først fra en bog fra 1972 med en lang, lang titel, hvoraf de to første er Sidste forestilling. Jeg slår op på side 111: "PÅ VEJ IND I CENTRUM AF EN KOSMISK EKSPLOSION - BEVÆGELSE I FORVREDNE STRIBER OG HVIRVLER AF FORSVUNDET STOFMØNSTER - HUNDREDE SOLE EKSPLODERER HVERT ÅR I UNIVERSET". Sådan er Dan Turèllen. Og jeg slog op i Vangede Billeder fra 1975, side 97: "Men senere fik klubben mere velinformerede medarbejdere med lugtesansen i behold. Og der blev indført en helt ny hård kurs, og alle der fyrede blev smidt ud." Sådan er Dan Turèllen også. Og endelig slog jeg op i kriminalromanen Mord i mørket [jeg kom først til at skrive Mormormørket LB] fra '81, side 7: "- Hallo? sagde jeg./ Ikke særlig genialt, heller ikke specielt opfindsomt, men kl. 3:30 er ikke tidspunkt for åndrigheder, og for resten er "Hallo" ikke noget ringe ord. Det siges at være selveste Edison der har opfundet det, så jeg gik i hver fald i de bedste fodspor./ - Hallo? gentog jeg lokkende." Sådan er Dan Turèllen nemlig også. Hallo, Dan Turèll!"
Hallo, Poul Borum og Dan Turèll, vi savner jer åndssvagt, men I svarer stadig, i tekst og på dvd, lykkeligvis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar