The Daily Avantguardian 7

Mandag 16. marts (falsk dato 5): Lars Skinnebachs snerrende huskesedler

 

 

Lars Skinnebach og Cecilia Westerberg: Post it. 53 sider, 100 kr. Forlaget Hurricane

Den er nysselig på en ret skarp facon, digter Lars Skinnebachs og billedkunstners Cecilia Westerbergs bittelille bog Post it, der nemlig akkurat ligner en samling autnetiske gule post it-noter påtrykt tekster og tegninger og limet sammen i ryggen; oprindeligt er tekster og tegninger, fortæller en note, blevet til i en mail-stafet mellem digter og kunsner i 2006, men det er man egentlig ked af at få at vide, den står klarere ren gul eller gulere klart ren. Westerbergs tegninger er dæmoniske doodles: små absurde-uhyggelige tusch-vignetter af mennesker og hunde og det der er utydeligere, et løsagtigt mareridt-storyboard; Skinnebachs tekster er typisk (dvs a la (de fleste passager) i de som regel ret meget længere kakafoni-digte i de to seneste samlinger, I morgen findes systemerne igen, 2004, og Din misbruger, 2006) vrængende, vrissende, hånende beskeder til et (stakkels!) du (= den elskede og/eller læseren) og/eller digteren selv; "Du gør mig så lykkelig" er der godt nok en besked, der lyder, men to sider længere henne er tonen tilbage på (af)sporet igen: "Sig mig, har du det godt, svin?" Og det har man/hun jo så ikke. Post it er et glimrende eksempel på en fiks idè: en bog som en post it-blok, der kvalificerer og kvalificeres AF sit (dobbelte/hybride) indhold: Westerbergs unheimliche (FORDI henkastede) kratterier og Skinnebachs intimiderende (FORDI ordpåholdne) vrisserier (og så er han stadig, meget meget mod sin vilje (og også derfor!), så fin en billedmager!), uhygge og aggression på en fingerfærdig studs; de første tre beskeder til DIG:

Kom ind
og få vasket
følelserne
af dig

Sy mine øjne sammen
med en tråd
af samvittighed

Når du lyner gylpen ned
synger et kor af udstødte

- Selvklæbende grrr.