Torsdag 12. marts (falsk dato 1): Jonas Bruuns jordslåede morbiditeter
Jonas Bruun: Totenlieder. 60 sider, 160 kr., Forlaget Tab & Nar
Jonas Bruun startede ud som traditionel undergrundsdigter med to kapable digtsamlingerr på Biblioteket Øverste Kirurgiske
, Når, 2000, og
Et foreløbigt alibi, 2001, hvorpå han i 2006 brat skiftede spor med en skæv altmodisch præstegaårsskrimi på Gyldendal,
Drivjagt, som han sidste år valgte at følge op med den uskæve, men også upræcise kunstscenekrimi
Morelli metoden, og pludselig sidder jeg med endnu en hemmelig digtsamling,
Totenlieder, udkommet på forlagte Tab & Nar, som dog hænger meget godt sammen med krimierne, eftersom det gennemgående, markeret konceptuelle tema er tragisk og voldsom og grusom gud, ekkoende den solide gotiske tradition fra Edgar Allan Poe til Nick Cave
(Murder Ballads); der er i digtene en god vilje til at berette blodigt og pointere morbidt i postmoderne skillingsvise-format, men dens slags stiløvelser behøver altså en hel del mere pastihiøs stil og energi end Bruun kan (eller orker at) mønstre for a optimalt at fungere, jf bare prosaiske mestermænd som Preben Major og Harald Voetmann, og måske skulle bogen simplethen bare have
rimet noget mere; mest originalt forsøger Bruun sig et par steder med gotiske
meta-effekter, og den her bløder sgu da ret flot:
Hvis du forventer
en flot indsigt eller
en kvik bemærkning
i slutningen af dette digt
bliver du skuffet
for måden dette digt
slutter på
er så morbid
at jeg vælger
at skåne
dit afskårne øje og øre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar