Så har jeg lært det! Hvor frustrerende det er at være tidsskriftredaktør: Man får så godt som ingen anmeldelser og knap nok notitser, og dem man får er fuldstædnig villkårligt og distræt ikke-illuminerende. Jeg har nu redigeret fire numre af Hvedekorn, hvoraf af de tre er udkommet (og til at købe for billig penge, kun 100 kr.! hos velassocierede boghandlere), og det eneste medie, der har givet alle tre numre kvalficerede: detaljerede, diagnosticerende, diskuterende anmeldelser, er net-litteraten Martin Johs. Møllers blog. Nr. 3 er netop blevet avisanmeldt i Nordjyske af Christian Stokbro Karlsen således (i en bunkeanmeldelse):
"Det ny Hvedekorn med Lars Bukdahl ved det poetiske ror og Christian Vind som kustode viser sig hamrende flot. Der er meget stor forskel på værdien af de trykte tekster, men sådan er det og skal det vel være med et tidsskrift som Hvedekorn? Der er helt urimeligt dårlige digte imellem, der fuldstændig er udvandet til maner, men så er der også Ask Katzeffs "Mit indre marked", der fortjener et lille hæfte for sig selv. Billedsiden eksekverer Morten Søkilde skideflot; der er tale om nogle til tider surrealistiske figurative tegninger med reminiscenser fra Englands største moderne og alt for tidligt døde kunstner, Francis Bacon. Disse to kunstnere er langt mere værd end blot tre stjerner. Hvedekorn koster KUN 98 kroner, så det er værd at få bestilt hjem. "
Og af Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken (mest målrettet, det er en vildt (ad)spredt bunkeanmeldelse) således:
"Hvedekorn er nogle gange ved at kamme over i kærlig fremførelse af ikke altid gode digte - selv om de denne gang har fået det loykkelige indfald at lade Morten Søkilde stå for tegninger overalt."
Jeg er glad for Stokbros ros til Ask Katzeffs digt og begge anmelderes begejstring for (modtager af Klaus Rifbjergs Debutantpris 2008 - for lyrik) Morten Søkildes tegninger, men kunne jeg dog ikke have fået bare 1 konkret henvisning til de noget af tiden "ikke (...) gode digte" elller decideret "urimeligt dårlige digte (...) der er fuldstændig udvandet til maner", for jeg synes mærkeligt nok - og har brugt åndssvagt mange kræfter på at sikre mig - at nummeret består af lutter helgode digte. Men naturligvis i ret mange forskellige tonarter, og min fornemmelse er, at det er digtene i den legende og gøglende og fjantede tonart, som de højere herrer har problemer med, hvad med fx Claus Ejners "God film i flimmeren":
Langtrukne tanker
er til at tørre røv i
hun trækker tankerne lange
når sloggi trusserne trækkes over navlen
hun tror jeg er til chips, cola og en god film
en lem klappes i, et lem klapper i
hedder filmen, altså den vi skal se :-)eller Anja Hitz' "Dukudagikuduik":'
Dukudagå
kuduik
ellerej
Dukudase
kuduik
ellerhva
Dukudafå
såduhar
hvadutar
Dukudagi
sådefår
hvaduhar
seåsder
sesåsder
Dukudagi
For jeg tror ikke, det er Tor Ulvens lille epigram (oversat af Glenn Christian og Simon Tolsgaard):
De ler af os
Når vi graver dem ud.
Selvom det jo klart og tydeligt siger alt om risikoen ved at læse poesi med skyklapper på
vrisser redaktøren sukkende - eller omvendt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar