Den kunne også have heddet Flottenheimer

Stepskonote til anmeldelsen af T.S. Høegs snurrende Albue

Jeg glemte rent i min begejstrede (og nok derfor!) anmeldelse af T.S. Høegs digtsamling Albue (der bare har at komme i avisen på fredag) at forklare, HVORFOR den hedder Albue. det gør den, fordi T.S. altid har syntes, at det er sådan et smukt ord, ganske simpelt, som det nemlig fremgår af følgende lille passage (reciteret på cd'en Det talte ord & raske råberemser, 2001) fra romanen Gutboy, 1996 (som var noget af det allerførste, jeg anmeldte (begejstret) på WA); hoved- og titelperson og muteret alter ego Gutboy tænker tilbage på sin barndom, da han gik rundt og samlede på ord, and don't we all?:

"Albue og skumring var smukke ord, så de kom ned i den hvide kasse. Derimod var trend et åndssvagt ord, der ikke fortjente andet end den grå kasse. Og sådan hobede ordkasserne sig op, så der til sidst ikke var mere plads til Gutboy selv. Han måtte simpelthen tage ordene med udenfor, så de kunne gives videre til andre.
  Derude gik han så blandt menneskene og henvendte sig med dagens bunke. det kunne være epoxy, falanks, humbug, slave, flottenhejmer eller camouflage."

Den kunne også have heddet Guttermand, romanen, digtsamlingen, anmeldelsen, tilværelsen.