Lille Forum-mosaik
T.S. Høeg, der ved fælles morgenvækning Under Uret forundret opdagede, at idag var det mig, der var den iltre opråber, og ham, der var den ømme poet.
Lone Hørslev, der havde sin bowler med, men ikke på, og som i Bogcafeen forklarede, hvordan en parantes lyder: (hviskende).
Bo Reinholdt, der på Springs bittelille stand intenst talte Midgårds-Loke et øre af, når han ikke furiøst deklamerede latinske citater.
17-årige debutant i Hvedekorn nr. 4, Cecilie Linds bedsteforældre, der var mødt op til min oplæsning hos Danske Kulturtidsskrifter af nummerets greatest hits, fordi Cecilie selv er for genert til at lade dem se hendes (kantet lysende) poesi.
Helle Helle, der Under Uret med et høfligt suk godt kunne se, at hundene i Ned til hundene kan symbolisere alt muligt og umuligt, hvilket jo imidlertid virkelig ikke er hendes ansvar, først og fremmest og til syvende og sidst er og bliver hundene hundene.
Helle og hendes veninde Kirsten Hammann næste dag ved 14-tiden, fuldstændigt overstadige over, at Kirsten tre timer tidligere og yderst fortjent havde vundet Danske Banks Litteraturpris på 300.000 kroner; Yiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiih!
Maria Helleberg, der Under Uret pralede af, at hendes roman Druknehuset indeholdt dansk litteraturs første folde-ud-neger.
Forfattere og forlæggere, der i ét væk spørger: Bliver bog A C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å snart anmeldt? For hvad tror de jeg svarer: Nej, nix, njet? Næh, jeg svarer træt og automatisk jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja, ork jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja, men jeg er for fanden da ikke til at stole på!
Morten Sabroe, der Under Uret (jeg nåede sjældent ret meget længere, og derovre til højre på Borgens stand lå jo også min egen, nyfødte bog) fik selveste Jørgen Leth til at foredrage en til lutter positivitet redigeret udgave af min onde WA-anmeldelse af Kærlighedskrigeren; for nok var teksten groft skamklippet, men det var stadig mine formuleringer, Leth gav suverænt synkoperet mæle: ""(...) begyndelsen [pause] eller "prologen" [pause], side 9-29 [pause], er faktisk skidegod [pause]: en intens [pause], dobbeltløbet [pause] erindringstekst [pause] om at blive svigtet [pause]: af danserinden Vicky Alvarez (...)". Det var stort!
Læserne, der i store stimer åbenbart findes, men jo først når de kommer hjem og faktisk læser.
Lone Hørslev, der havde sin bowler med, men ikke på, og som i Bogcafeen forklarede, hvordan en parantes lyder: (hviskende).
Bo Reinholdt, der på Springs bittelille stand intenst talte Midgårds-Loke et øre af, når han ikke furiøst deklamerede latinske citater.
17-årige debutant i Hvedekorn nr. 4, Cecilie Linds bedsteforældre, der var mødt op til min oplæsning hos Danske Kulturtidsskrifter af nummerets greatest hits, fordi Cecilie selv er for genert til at lade dem se hendes (kantet lysende) poesi.
Helle Helle, der Under Uret med et høfligt suk godt kunne se, at hundene i Ned til hundene kan symbolisere alt muligt og umuligt, hvilket jo imidlertid virkelig ikke er hendes ansvar, først og fremmest og til syvende og sidst er og bliver hundene hundene.
Helle og hendes veninde Kirsten Hammann næste dag ved 14-tiden, fuldstændigt overstadige over, at Kirsten tre timer tidligere og yderst fortjent havde vundet Danske Banks Litteraturpris på 300.000 kroner; Yiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiih!
Maria Helleberg, der Under Uret pralede af, at hendes roman Druknehuset indeholdt dansk litteraturs første folde-ud-neger.
Forfattere og forlæggere, der i ét væk spørger: Bliver bog A C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å snart anmeldt? For hvad tror de jeg svarer: Nej, nix, njet? Næh, jeg svarer træt og automatisk jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja, ork jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja, men jeg er for fanden da ikke til at stole på!
Morten Sabroe, der Under Uret (jeg nåede sjældent ret meget længere, og derovre til højre på Borgens stand lå jo også min egen, nyfødte bog) fik selveste Jørgen Leth til at foredrage en til lutter positivitet redigeret udgave af min onde WA-anmeldelse af Kærlighedskrigeren; for nok var teksten groft skamklippet, men det var stadig mine formuleringer, Leth gav suverænt synkoperet mæle: ""(...) begyndelsen [pause] eller "prologen" [pause], side 9-29 [pause], er faktisk skidegod [pause]: en intens [pause], dobbeltløbet [pause] erindringstekst [pause] om at blive svigtet [pause]: af danserinden Vicky Alvarez (...)". Det var stort!
Læserne, der i store stimer åbenbart findes, men jo først når de kommer hjem og faktisk læser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar