Med Schade på hovedet i biografen
Jeg foreslog min søn, at vi skulle se Hitchcocks The Birds, men han ville hellere se en komedie, og så gravede jeg en dvd med Marx Brothers-filmen Horse Feathers fra 1932 frem, den hvor Groucho kaotisk er ny rektor på Huxley College og en af de mest nådesløst anarkistiske værker i Marx-kanonen, og min søn, der aldrig havde oplevet brødrene før, måtte hurtigt overgive sig til almengrinagtigheden, men det jeg ville sige var, at den umoralske slutning på filmen, hvor de tre Marx-brødre, Groucho, Harpo og Chico, alle og på én gang bliver gift med "the college widow" (hvorefter de alle og på én gang springer på hende!) er en nøjagtig spejlvending af slutningen på digteren og den ivrige biografgænger Jens August Schades lystige eksperimentalroman Kommode-Tyven fra 1939 (er p.t. in print i et nydeligt genoptryk fra Arena), hvor titelpersonen i en flyvemaskine bliver gift med romanens tre kvindelige hovedpersoner, Cissy Mulbrin, Fandango og Lucia, hvilket totalt og aldeles eksalterer den kursiverede avisstemme:
E t e j e n d o m m e l i g t b r y l l u p f a n d t i d a g s t e d i d e t f o r a l l e m u l i g h e d e r å b n e f r i e D a n m a r k. Som frie fugle fløj i dag en amerikansk flyvemaskine (det bør noteres, for det ville aldrig kunne finde sted i s e l v e landet på grund af gamle, vedtagne love, men landet lærer jo nok af o s, der lader menneskene ordne deres pirvate sager, som de vil og ønsker - med henblik på naturlige, sociale hensyn, som vi altid tager her i Amerika, de frie menneskers land, som byggede sin kultur op på naturfolkenes (indianernes, eskimoernes, sydhavsboernes og andres) frie moral og samfunds-kærligheds rige traditioners hensyntagen til menneskenes naturlige følelser - og kulturfolkenes (mange europæere, asiater og andres) åndelige vurderingsevne af sociale porblemer og evne og vilje til indtrængen i det sanselige og åndelige livs mysterier) - en klar, kølig og høj dag er det derovre i landet på den anden side af jorden, som ligger og drejer i septembersolen - således telegraferer man fra flyvemaskinen - skovene ligger vidt og bredt i den klare luft - vi modtager i dette øjeblik telegrammet, der løber ud på bordet foran os - "vi ser måne stige op som en lyserød rose, efter som flyvemaskinen stiger - den stiger hurtigere end sædvanligt - månen, mens jorden daler --", men vi glemmer i hastværket - rotationspressen venter på stoffet, dette utrolige stof, som vi har eneret på - købt for 100.000 DOLLARS af vor fremsynede bladledelse, Horatio Adams - vi venter - nej, rotationspressen venter - vi glemmer i hastværket - hold kæft, Joe Smith, dumrian, idiot - der er et telegram om en kongelig forlovelse - hold kæft, siger jeg - tre tankestreger, siger jeg - s t o r e t y p e r - vi frygter i hastværket, at diktafonen har modtaget enkelte lyde eller ord, som vore læsere må undskylde os i redaktions-spektaklet - ØL, ØL, JEG SVEDER - vi glemte i hastværket den første sætning i artiklen og forbinder nu: "S o m f r i e f u g l e f l ø j i d a g, m e n s j o r d e n d r e j e r s i g u n d e r m a s k i n e n i d e n s t r å l e n d e s e p t e m b e r s o l - KOMMODE-TYVEN OG HANS TRE KÆRLIGHEDS-FRUER p å v e j m o d "h v o r h e n - v i d e s - i k k e" - telegrammerne vælter sig som tele-plasma over bordet, vi nøjes med brudstykker: "vi ser Fyn i eftermiddags-lys, den skønne ø i det skønne land med en kikkert - dérnede gik kommode-tyven i sin barndom og plukkede blomster -" "han så mod himlen og tænkte: dérop vil jeg flyve engang" - intervieweren spørger: "Tror de på kærligheden?" - Kommode-tyven ser blot op mod himlen - - højere op end han allerede er - - - Månen stiger højere og højere. Nu er den hvid. Og lokkende breder tre unge damer deres arme ud og siger: "My love", "kiss me" o.s.v. "I hate you", siger én til en anden af de unge, fine engle, "because of your being in love with my love - but I love you so much for it - he's the love of our all, and we'll drink love from him and forget our hate more and more deliciously to night. We'll be spirits on the bloom of his soul, and ranindrops on the bloom of his lips, because we are in god's great sphere of immoratl heavenly love."
Og fra nu af vil jeg altid forestille mig kommode-tyven med et fint malet moustache under det poetiske snydeskaft.
Scharx!
E t e j e n d o m m e l i g t b r y l l u p f a n d t i d a g s t e d i d e t f o r a l l e m u l i g h e d e r å b n e f r i e D a n m a r k. Som frie fugle fløj i dag en amerikansk flyvemaskine (det bør noteres, for det ville aldrig kunne finde sted i s e l v e landet på grund af gamle, vedtagne love, men landet lærer jo nok af o s, der lader menneskene ordne deres pirvate sager, som de vil og ønsker - med henblik på naturlige, sociale hensyn, som vi altid tager her i Amerika, de frie menneskers land, som byggede sin kultur op på naturfolkenes (indianernes, eskimoernes, sydhavsboernes og andres) frie moral og samfunds-kærligheds rige traditioners hensyntagen til menneskenes naturlige følelser - og kulturfolkenes (mange europæere, asiater og andres) åndelige vurderingsevne af sociale porblemer og evne og vilje til indtrængen i det sanselige og åndelige livs mysterier) - en klar, kølig og høj dag er det derovre i landet på den anden side af jorden, som ligger og drejer i septembersolen - således telegraferer man fra flyvemaskinen - skovene ligger vidt og bredt i den klare luft - vi modtager i dette øjeblik telegrammet, der løber ud på bordet foran os - "vi ser måne stige op som en lyserød rose, efter som flyvemaskinen stiger - den stiger hurtigere end sædvanligt - månen, mens jorden daler --", men vi glemmer i hastværket - rotationspressen venter på stoffet, dette utrolige stof, som vi har eneret på - købt for 100.000 DOLLARS af vor fremsynede bladledelse, Horatio Adams - vi venter - nej, rotationspressen venter - vi glemmer i hastværket - hold kæft, Joe Smith, dumrian, idiot - der er et telegram om en kongelig forlovelse - hold kæft, siger jeg - tre tankestreger, siger jeg - s t o r e t y p e r - vi frygter i hastværket, at diktafonen har modtaget enkelte lyde eller ord, som vore læsere må undskylde os i redaktions-spektaklet - ØL, ØL, JEG SVEDER - vi glemte i hastværket den første sætning i artiklen og forbinder nu: "S o m f r i e f u g l e f l ø j i d a g, m e n s j o r d e n d r e j e r s i g u n d e r m a s k i n e n i d e n s t r å l e n d e s e p t e m b e r s o l - KOMMODE-TYVEN OG HANS TRE KÆRLIGHEDS-FRUER p å v e j m o d "h v o r h e n - v i d e s - i k k e" - telegrammerne vælter sig som tele-plasma over bordet, vi nøjes med brudstykker: "vi ser Fyn i eftermiddags-lys, den skønne ø i det skønne land med en kikkert - dérnede gik kommode-tyven i sin barndom og plukkede blomster -" "han så mod himlen og tænkte: dérop vil jeg flyve engang" - intervieweren spørger: "Tror de på kærligheden?" - Kommode-tyven ser blot op mod himlen - - højere op end han allerede er - - - Månen stiger højere og højere. Nu er den hvid. Og lokkende breder tre unge damer deres arme ud og siger: "My love", "kiss me" o.s.v. "I hate you", siger én til en anden af de unge, fine engle, "because of your being in love with my love - but I love you so much for it - he's the love of our all, and we'll drink love from him and forget our hate more and more deliciously to night. We'll be spirits on the bloom of his soul, and ranindrops on the bloom of his lips, because we are in god's great sphere of immoratl heavenly love."
Og fra nu af vil jeg altid forestille mig kommode-tyven med et fint malet moustache under det poetiske snydeskaft.
Scharx!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar