St. Naja

(2. blogpost på Blogdahl. den fri version 2.0. 1./2 2009)

Dette er den sidste blog-post, jeg skrev på Weekendavisens hjemmeside, publiceret natten til onsdag 25. november, næste nat skete bagholdsangrebet. Jeg kan ikke læse det hele, fordi det er en en spøgelsesversion, som jeg ad kringlede veje er nået frem til, gennem Infomedia bl.a. , men jeg tror min rekonstruktion er sådan cirkus korrekt. Underrubrikken var "Seje kvinder i mandtal i uge 48" og dette var brødteksten:

1. Naja Marie Aidt i går i Kritikersalon på Forf.skolen, efter Theis Ø, og før vi, mig og Tue og Lars, ævlede fantastiskheden ned: Hendes toughe, toughe sødme, fx sådan (og det læste hun ikke op, men det var som om hun gjorde):

En eller anden
besvimer på gaden
iført perler og lak.
Et hegn, et våben,
himlen gul som gift.
Så blev jeg til en voldelig
mand.
En dag er noget nok,
et hul i hovedet,
er det ensomhed
her stinker af?
Hæsligt.
Flugt over pigtråd
halsende hunde
nogen råber mig an.
Dette er ødeland,
dette er kviksand.
Nu køres jeg væk
i en ramponeret vogn:
skæbne uvis,
ukendt identitet.

2. St. Vincent i Vega her til aften, som opvarmning til tralle-soniske Grizzly Bear, hendes søde, søde toughness, dukkefjæs og elektrisk guitar, fx sådan:

You're a supplement, you're a salve
You're a bandage, pull it off
I can quit you cut it out
You're a patient, iron lung

You're a cast signed broken arm
You're an actor out of work
You're a liar and that's the truth
You're an extra lost in the scene

You´'re a boxer in the ring
With brass knuckles underneath
You're the curses thorugh my teeth
You're the laughter, you're the obscene

You're a supplement, you're a salve
You're the bandage, pull it off
I think I love you, I think I'm mad

Forumprotestdigtning

Pryds + Schnack gik mod den anti-poetiske strøm

Jeg havde i en kommentar i fredagens WA harceleret over den eklatante mangel på poetiske indslag på årets Bogmesse, og søndag overværede jeg to gedigne protestaktioner; den ene blev inititeret af mig selv, da jeg som start på min samtale (om den umulige arkæologiske roman Hej menneske) med Merete Pryds Helle bad hende oplæse et digt fra Hvedekorn 4, 2007, hendes debut i bladet - og jo også for at fejre, at Rosinante&Co har overtaget Hvedekorn: YEEEEEEH! -  og det gjorde hun gerne, og gjorde hun flot:

Han kunne forestille sig
at jeg var en mand
indeni selvfølgelig
jeg kan lide bøssetelefoner, bøssehunde
og kører hurtigt i bil på solsvedne italienske motorveje
med aramanisolbriller imod en hvid sols genskin i asfalt
og bokser
og fars pige, forkert, fars dreng.
Altid forkert.

Den anden aktion stod mr. Bebop, Asger Schnack, for, da han til slut i sin samtale med Christian Braad Thomsen om dennes nye jazzbog inisterede på at oplæse Erik Knudsen elegi for Charlie Parker (fra Sensation og stilhed, 1958), skønt insisteret (og jeg lyttede på med den perfekte medlytter, T.S. Høeg):

Stilheden under urolige stjerner.
Stilheden i et hjertes eneværelse.
Stilheden før den blege dag vågner
og fejer os bort som brugte billetter.
Stilheden når stemmerne synker,
når tiden sætter sig ned og lytter:
Blev ingen toner tilbage?
intet ekko
fra smertens lange erfaring?

Kun en vinkende hånd,
dråber af sol, den sidste perron

og toget vi aldrig slipper ud af.

- og næste år har DR (sort på hvidt) lovet sin Forum-scene bort til Hvedekornsdebutanter. Guerillakampen (mod neddøvningen) er rullende!

Ingen pis * Pia Vandt!

En sindssygt god digter vinder Danske Banks Litteraturpris for en åndssvagt god bog: Crazy!

300.000 kr.
til Pia Juul
for Mordet på Halland:

Der er sgufandme retfærdighed til

(hvis hun altså så også lige får Montana- prisen, Kritikerprisen, DR-Roman-prisen, De Gyldne Laurbær, Weekendavisens Litteraturpris og hvad fanden den nu end hedder, Berlingskes og Bibliotekernes pris?)

*

Det er spild
af den god urin
at skylle den ud
i kloakken
Tænk på alt det
den ku testes for
- sukker og syre
sære sygdomme
graviditet
Og Hvad nu med dem
jeg ku ha pisset på
- en stråle så
ætsende sur der
ramte plet
og plettede silken
og rygtet
og æren
de troede at ha
i behold
Det er spild af urin

- fra Sagde jeg, siger jeg, 1999

Og hvad sagde jeg: Pia skulle vinde, og det gjorde hun og fik pennies fra a/s heaven.
TILLYKKE, poetisk prosaiske væsen!

Solen stammede

Erik Stinus 1934-2009

Erik Stinus

DRAMATISK SOLOPGANG

Det har længe villet skrives
gennembruddet, strækningens forvandling.

Længe mødte de rejsende ikke solen
deres ansigter var gustne kloder

de råbte om kap for at holde varmen
og skutted sig under byrden af tøj.

Men en morgen brød ruden i tø
varmet af fingre og ånde

en morgen brast frostens hud
en stråle blod bøjed af mod glasset
der med eet, mat og orange
luned de stavende hænder.

Solen stammede, ville knap være sig bekendt
men branden lod sig ikke tæmme

den havde tag i sneen

et myldr af koral og tårer
krydsede ulvens veje

en brand uden aske
kold som månemørket

red ud på de hvide grøfter
i dødelig galop.

Gnister sprang fra de voksende klipper
der opsamled skyggernes pile med foragt.

Lyset i skår bag hegnets træer.
Senere: solens triumferende middag
når stammerne grønnes

ikke med blade, med mos
med snyltere.

Det har længe villet skrives
det har længe villet synges.

-  fra Hvedekorn 3, 1958, redigeret af Torben Brostrøm

Absolut jolifanta

Nonsenscensur

Et ALTafgørende afsnit er brutalt skåret ud af min (med rette!) hysteriske kommentar bag på WA Bøger (og nedenunder Lars Vegas' fine, fine Hvedekorn-tegning), et nonsensafsnit nemlig, fremhævet her med FED:

POESIFORBI På Bogforum denne weekend er ikke-Bennysk poesi inderligt bandlyst, og langsomt, men dødsikkert lukkes luften ud af kvalitetsprosaen - med et sssssssuk

Bogmiseren

af Lars Bukdahl

Blandt de 850 programpunkter i programmet til årets Bogmesse i Forum har jeg optalt i alt 4 (fire!) punkter, hvor poesien på en messescene eller en forlagsscene spiller hovedrollen:

  Lørdag kl. 15:20, multi-forlagsscenen Under Uret, ”Benny Andersen læser op af sin nye digtsamling ”Kram” – med efterfølgende signering” (ikke af Benny, men af hans bog, formoder vi). Lørdag kl. 18:00, messescenen Scenen, ”Benny Andersen i samtale med Thomas Thurah om ”Samlede sange” samt sin nye digtsamling ”Kram” Også (!) lørdag kl. 18:00, messescenen Bogcafeen, ”Peter Adolphsen og Ejler Nyhavn [som har begået et snurrigt bind parodiske/pastchiøse vers, men vel ikke til hverdag kalder sig poeter, hvilket jeg er ret sikker på, at Benny Andersen til hverdag (og fest) gør LB] i samtale med Kamilla Löfström om ”Katalognien”. Søndag kl. 11:20, multi-forlagsscenen Under Uret, ”Peter Adolphsen og Ejler Nyhavn præsenterer sammen deres versroman ”Katalognien””.
  Det er betydeligt sølle, rekord-sølle! Og ikke bare for dårligt, men også for dumt, i forhold til hvor meget lyd og show og gammeldags spektakel, der er i poesioplæsninger nu om stunder, sammenlignet med den gennemsnitlige, solidt hensnorkende forfattersamtale; rent oplevelsesøkonomisk fatter jeg simpelthen ikke, at poesien ikke har en kæmpe Benneweis-manege akkurat midt i Forum.

   Ser man nøjere efter imidlertid, står ikke bare poesien i særdeleshed, men den gode skønlitteratur i almindelighed absolut sløjt repræsenteret på årets bogmesse, rekord-sløjt. Jeg prøvede at opliste forfattere, jeg (helt, halvt, pletvist) respekterer, med selvstændige optrædener på messe- og forlagsscener (i rollen som skønlitterære forfattere, Dorrit Willumsen og Inge Eriksen fx har i år skrevet erindringer, og erindringer og SAMTALEBØGER elsker messen). Så få ca.: Andersen, Adolphsen/Nyhavn, Bodelsen, Fupz, Guldager, Helle (Pryds), Jepsen, Jessen, Juul, Leine, Madsen, Marx (Vibeke!), Mortensen, Rifbjerg, Svendsen, Thomsen, Zola (Christensen!).
   Med den kvalitative bundrekord in mente bliver det jo desto absurdere, at en af messens absolutte hovedbegivenheder er afsløringen af, hvem der får ”Danmarks største litteraturpris”, Danske Banks nemlig: Pia Juul for romanen Mordet på Halland (som I har at klikke til sejr, på danskebank.dk/litteratur ), Juliane Preisler for romanen Privatpersoner eller Søren Ulrik Thomsen for essayopsamlingen Repremiere i mit indre mørke, alle tre farveægte digtere med vægtige lyriske forfatterskaber bag sig (og, tror vi på, foran sig).
  Juul har to optrædener, Thomsen en enkelt, mens Preisler slet ingen steder er til at få øje på! Dvs. heller ikke på hendes forlag Gyldendals egen Tranescenen, hvor den skønlitterære nedskalering så også er radikalt blodig: 65 forfattere i alt, hvoraf kun 11-12 stykker – inkl. kriminalister, som jeg godt kan have overset et par stykker af - optræder i rollen som skønlitterære forfattere. Rekord-flovt! Ud over Preisler har de ikke plads til fx vinderen af Nordisk råds Litteraturpris 2008, Naja Marie Aidt, på sjældent besøg fra NY og aktuel om et par uger med digtsamlingen Alting blinker; hun må nøjes med en perifer panel-optræden oppe på balkonen apropos en noir-antologi.

  Gyldendals trøstepræmie til sine skønlitterater var anden årgang af København Læser-arrangementet ”12 timer med litteratur, samtaler og musik hos Gyldendal” i deres eget lokale Trykkeriet i onsdags, her optrådte både Abildgaard, Aidt, Boberg, Fruelund, Jensen (Louis), My Jones, Jørgensen, Llambías, Marstrand-Jørgensen, Moestrup, Preisler, Skinnebach, Sørensen (Knud), Ørnsbo (Tore) og Ørntoft, men i sammenligning med horderne i Forum er det jo nærmest at betragte som en privat fest, hvilket sgu er en trist mahogni-vinkling af egen litterære skønhed.
   Nej, den rigtige, ambitiøse, viltre bogmesse pågik for tre uger i ÅRHUS som en ”Poesifestival, Publikationsmesse & Udstilling” i Århus Kunstbygning under det smukke navn – hentet fra syredigteren Johs. L. Madsen udsyrede roman - Verbale Puiller. Her havde alle de bittesmå forlag fra Arena til * [Asterisk], der lige nu står for mindst 50 % af kvalitetspoesien, deres helt egne stande, og her oplæste for fuld udblæsning smalle koryfæer fra norske Jan Erik Vold og finlandssvenske Cia Rinne til elektrisk pæredanske Vagn Steen og Niels Frank og Peter Laugesen, der med pokefjæs og malmrøst gav et dadaistisk lyddigt af Hugo Ball til bedste, så god en poetisk kendingsmelodi som nogen:
  ”jolifanta bampla ô falli bambla/ grossige m’pfa habla horem/ égiga goramen/ higo bloiko russula huju/ hollaka hollala/ anlago bung/ blago bung/ blago bung/ bosso fataka/ ü üü ü”   
  Til den forkerte bogmesse i Forum foreslår jeg følgende, enkle huskeråd fra Naja Aidts nye digtsamling som usynlig, allestedsnæværende jingle:
  ”hvis du kommer til Danmark/ kan du klæde dig ud som/ wienerbrød/ så kan du bo/ i bagerens vindue/ indtil du bliver spist/ eller smidt ud/ så ligger du ingen/ til last.”

HVEDEKORN ER FANDME TIL

Rosinante&Co overtager Hvedekorn fra 2010 og 1000 år frem, yeeeeeeeeeeeeeeees!

Den afgørende brik, tror jeg på, var Henrik Nordbrandts smukke, bevægende oplæsning af titeldigtet i F.P. Jacs samling Jeg er fandme til, der udkom på forlaget Swing í 1979, til Jac-mindeoplæsningen på Palæ Bar onsdag aften:

smælde af fuld hals
smælde af fuld hals,

forover ind i dit liv
for overalt springer farver og identiteter
frem i en overvældende glæde,

se de smukke kvinder
marchere gennem gaderne,
med lyse råb til friheden,

og alle os forfængelige bag afspærringerne
der sidder og rubricerer dem
i virkeligheder der fortælles igen og igen,

for alting ændrer sig i disse nætter
og spontaneiteten
bliver den eneste reelle virkelighed
der også gør friheden til et syn,

af fuld hals synger vi
og slår vores sommerhænder
igennem parader af sinkende vinduesfag,

og her står vi så
og pryder hinanden i venskaber
mellem glasstykker og blodansamlinger,

vi føler vi er til som udvalgte genfødte
når vi sødt indtager vores pladser
blandt de vandrende i byens rå gader,

overalt fyldes gaderne
og menneskemængderne
er ikke til at skille ud
fra de elskende par,

vi er fandme til
vi er fandme til

Så var der ingen vej udenom, at Hvedekorn fandme var til atter, og her til formiddag røg følgende pressemeddelelse ud i alle rørsystemerne, mission frydefuldt accomplished, tak for hjælpen, Henrik (i Hvedekorn siden 1966) - og Flemming (i Hvedekorn siden 1977 og med igen i nr. 3, 2009):

PRESSEMEDDELELSE, 13. NOVEMBER 2009

Rosinante & Co overtager Hvedekorn

Rosinante&Co har overtaget kunst- og lyriktidsskriftet Hvedekorn fra Borgens Forlag.
Hvedekorn udkom første gang i 1920. Tidsskriftet redigeres af forfatteren og
litteraturanmelderen Lars Bukdahl sammen med billedkunstredaktøren Christian Vind.
Lars Bukdahls forgængere på redaktørposten har bl.a. været Halfdan Rasmussen, Ivan
Malinowski, Torben Brostrøm og Poul Borum. Mange af de største danske digtere, som
fx Benny Andersen, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg, Peter Laugesen, Michael
Strunge og Søren Ulrik Thomsen er debuteret i Hvedekorn.

Forlægger Jakob Malling Lambert fra Rosinante&Co siger: "Som et litterært forlag er
vi begejstrede for aftalen. Hvedekorn har gennem 90 år været et pejlemærke for dansk
poesi. Det skal blive en fornøjelse at få lov til at videreføre tidsskriftet, som
Borgen har forvaltet så fornemt i mange år. Jeg er glad for at Rosinante&Co kan
tilbyde trygge rammer for bladet og byder velkommen i et levende miljø af forfattere
og forlagsfolk."

Lars Bukdahl siger: "Jeg er på Hvedekorns og poesiens vegne ovenud lykkelig over, at
Rosinante&Co har sagt ja til at blive Hvedekorns nye forlag. Hvedekorn har brug for
et trygt forlagshjem med litterært højt til loftet, og det er akkurat, hvad det får
i Rosinante&Co. Nu kan unge, ustyrlige talenter også fremover få svar på tiltale, og
vi andre kan sort på hvidt få lov at følge deres første, tøvende skridt, side om
side med veteraners drevne og dristige dansetrin. Tak til Borgen for deres hjerterum
i 45 år! Nu begynder en ny, poetisk æra hos Rosinante&Co, og jeg glæder mig vildt!"

Som noget nyt indgår Hvedekorn fremover i et fast samarbejde med DR. Hvert nyt
nummer af Hvedekorn vil være repræsenteret med forfattere og tekster i DRs digitale
litteraturklub for ny litteratur, DR Testklubben. Og en række af de talenter, som
Hvedekorn graver frem, vil fremover løbende indgå i DRs litteraturprogrammer og
events.

Borgen udgiver endnu ét nummer af Hvedekorn i begyndelsen af 2010, hvorefter
Rosinante&Co tager over.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Lars Bukdahl, 26 81 04 13

Jakob Malling Lambert 29 64 08 58

Hvedekornskomiteen now in session

Supervisiret på plads!

Medlemmerne af Hvedekornskomiteen (også kaldet Klinte-kontroludvalget), seks poetisk sindede hæderspersoner

Lone Hørslev, digter, født 1974, i Hvedekorn siden 2000

Eske K. Mathiesen, digter, født 1944, i Hvedekorn siden 1969

Morten Søndergaard, digtere, født 1964, i Hvedekorn siden 1987, lyrikredaktør af Hvedekorn 2002-2007

Anne Marie Mai, litterat, født 1953

Ferdinand Aham Krag, billedkunstner, født 1977, Hvedekornskunstner i nr. 2, 2009

Andreas Brøgger, billedkunstkyndig, født 1970, billedkunstredaktør af Hvedekorn 1996-2005

- ser de ikke godt OG RIGTIGE ud, hver for sig og tilsammen!?

(!)

(!)

(!)

...

...

...

Dobbeltpoetisk Vega this evening

Gy- og Hvedekorn-debutanterne Theis og Nicolais hemmelige identitet som popstjerner

I aften er Twins Twins opvarming til koncerten med Oh No Ono på Vega, hvilket nemlig også er en POETISK begivenhed  - før i tiden ville digterne frygtelig gerne være popstjerner (Jørgen Leth backstage i Spoken Word-teltet på Roskilde efter øredøvende bifald: det må være sådan, det er, at være Mick Jagger). I dag ER digterne popstjerner - VED SIDEN AF at være digtere (Jørgens søn Kristian har skrevet et par glimrende digtsamlinger og er samtidig forsanger i gruppen The William Blakes): Forsanger i Twins Twins er Theis Ørntoft, som dette forår med debuterede med offensivt charmerende Yeahsuiten på Gyldendal, keyboardspiller i Oh No Ono er Nicolai Koch, som debuterede med  6 sirligt (og sitrende) hermetiske digte i Hvedekorn 3, 2009 (og var blandt de nominerede til prisen som Årets Skovhuslyriker). Og fordømt, at jeg skal i noget så håbløst gammeldags i teatret i aften (bortset fra at jeg sgu heller ikke vil gå glip af Jokums burleskedrama), ellers havde jeg været der som et (rustent) søm! Her et digt, der ikke er en popsang (og dog!), af Nicolai (i bladet skæmmet af en trykfejl, som er rettet her, omsider):

det sker du løber blind
nærmest filmisk passet
ind mellem to sæler i brystet

midt på stien
stiger du mod tvivlen
tviner mod vinden som et luftskib

under dig skærer
en sild sine bønner
udbrændt og besvimet af bevægelse

Og her et digt, der næsten er en popsang (og dog), af Theis:

Det er bare lunt

Den her gråvejrsdag kommer som sendt med regnen
det er sindssygt lunt, 10-15 grader - så kan det jo ikke blive lunere!
og himlen er virkelig, virkelig grå
det er de faktuelle facts

imens er jeg lige så langsomt gået hen og stået på bussen

musikken jeg hører er vildt udmærket
det er nok noget af det mest udmærkede musik jeg nogensinde har hørt
det er relativitet på realplanet
og imens er jeg gået hen og stået af bussen
og imens er jeg gået ind i gården og imens er jeg gået op ad trappen
og imens har jeg låst mig ind

hver gang jeg tager et valg mister jeg alt andet

jeg åbner døren og går ud på mit værelse
ud på tynd is

- god koncert, poeter!

Evig skildpadde og udødelig flodhest

Viggo får livsvarigt!

Kære Nils Gunder Hansen, søde Morten Søndergaard og rare Christina Hesselholdt i Kunstfondens litteraturudvalg har i deres dugfriske visdom besluttet at indstille Viggo Madsen til Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse med følgende (vel)oplagte begrundelse:

Forfatter Viggo Madsen, f. 1943

Viggo Madsen er født i Esbjerg, uddannet bibliotekar og debuterede med romanen Brandmand på to hjul i 1966. Siden har han udgivet en lang række digtsamlinger, prosa– og børnebøger. Hans forfatterskaber har bevæget sig fra naivisme og sprogorienteret poesi til popkunstnerisk inddragelse af massekultur i sen-60'erne hen mod en mere særegen og mere udfoldet absurdisme op gennem 70'erne, 80'erne og 90'erne. Bøgerne er ofte kommet på undergrundsforlag, for det har været en bevidst strategi hos Madsen at afsøge og dyrke afkrogene i både det litterære og det sproglige. Det er i randen og i det upåagtede at ”lyset vælter sin kegler”, ”gulvtæppet synger for tapetet” og ”ansigtet vender udad”. Der er noget velgørende i den Madsenske insisteren på, at alt kan tage sig anderledes ud set gennem Viggo-briller, og at sproglige kastevinde kan blæse læseren helt andre sted hen, sådan som det ofte sker i læsningen af hans digte. Madsen modtog Emil Aarestrup-medaljen i 2000 og har tidligere modtaget Kunstfondens 3-årige arbejdsstipendium. Viggo Madsens forfatterskab har hele vejen igennem dyrket det glade vanvid, forstået som både en glæde ved galskaben og et skarpt blik for det absurde og det sprogligt krøllede. Lige siden debuten har Viggo Madsen stået for at udføre sin egensindige og galgenhumoristiske manøvre med det danske sprog, der i sproglige glimt og udladningen får læserne til at ane nye forbindelser mellem sprog og verden. Madsen tager faste vendinger under kærlig behandling og stiller skarpt på hverdagssituationer, så de står frem i et sprogligt modlys, der både gør dem absurd morsomme og foruroligende. Eller som han selv siger det: ”Jeg er ikke syg. Det er bare min indkøbsvogn, som trækker skævt”. Det sproglige overskud kommer også til udtryk i bogtitler som for eksempel Livet er den fattige mands udgave af evigheden (1983) eller Længslen er sin egen vampyr (1976). Viggo Madsens bøger hører til blandt de mere gakkede, paradoksale, naive, fabulerende, løjerlige, pornografiske og sære kreaturer i det danske litterære reservat og bliver forhåbentlig ved med at dukke op længe endnu:  

Skønheden er en flodhest
Der græsser på en mark.
Varsomt ser den op mod solen,
lyse stråler varmer den om
munden.

- Hørt! Med stor, hjertestyrkende glæde (Flodheste-digtet er (jo) fra Madsens i mange år uudgivne debutdigtsamling fra 1964-65, En flodhest går om hjørnet).

TILLYKKE MED LIVRENTEN, DIGTER (jeg skrev først: UDSIGTER!)! MÅ DEN VARE I MANGE ÆONER (en anden Madsen, Svend Åge, svarede forleden jysk tv, da han på sin 70 års fødselsdag blev spurgt, hvor længe han ville blive ved med at skrive: måske ikke 70 år, men noget i den retning ... Hørt! Èn Madsen, Johs L., døde alt for tidligt, de resterende skal blive ABSURD gamle!)

Lad mig selv - i min glædeligt overraskede målløshed - tilføje endnu et zoologisk digt, fra Viggos seneste bog, J&J-høftet (jeg skal nok få dem anmeldt, skal, skal nok!) Luns af det levende, kvinden kan være staten så:

ORNEKRONE

   det mærkelige ved kærligheden er dens forsvinden
sagde kvinden, så sked hun en fisk, det har nok været en
   en havtaske, den vendte sig i hvert fald en omgang

Rocker-fuckere, en hymne

Den lyriske kærne i Jan Sonnergaards nye novellesamling frisat

Rocker-fuckere, en hymne

Der blev også budt rundt af rocker-fuckere, disse joints med dansk pot, som skal foræres væk og aldrig må sælges for penge. Fra hemmelige marker i Nordsjælland og på Falster, den helt nye trend og den mest moderne måde at omgås cannabis på: At håndtere det som negationen af et kommercielt produkt, at betragte det som en gave og kun som gave, i modsætning til pusherne og rockerne, som tjener penge på det. Jappe kaldte dem ikke kun rocker-fuckere, men også "Altruist-Joints" ... den eneste profit er social og symbolsk, værdiforøgelsen ligger udelukkende i det fællesskabsproducerende element i gaven og det reciprokke i at give og tage, dét Roland Barthes kaldte Potlatch-logikken (...)

Vi vil vist ikke nogen noget ondt. Køber økologisk og giver penge til Care og Amnesty og bruger ikke coke fordi alle pengene går til hardcore mafiafolk i 'Ndranghata eller camorraen eller rockerne, og de af os, der ryger cannabis, gør et stor nummer ud af kun at ryge de såkaldte "rocker-fuckere", som er ikke-kommercielt dyrket økologisk dansk pot, som pr. definition skal foræres væk. Hashpenge er blodpenge, "befri din pot -forær den væk"  og så videre. Vi sidder på barer og cafeer og restuaranter og diskoteker og gør ikke en skid!

og oppe i baren smiler de og vinker og den lille Bastian smider en hel pakke med sødligt smagende rocker-fuckere (økologisk dyrket pot, der cirkulerer i kunstnerkredse og kun må foræres væk, red.) ned i skødet på Søren, der ler højt og føler, at han aldrig har haft en bedre dag i hele sit liv. Han ligner alt andet end det, han i virkeligheden er. Han ligner en rar og kærlig gammel mand, som kun vil sine medmennesker det bedste.

- citater fra side 11, 70 og 193 i Jan Sonnergaards Gamle historier

Fab ab

Støtteerklæring til støtteabonnenterne

ABONNEMENTSTEGNINGEN
TEGNER
LYST!
LYSTEGNINGEN
TEGNER
ABONNEMENT!

Efterstræbt mobbeoffer

Alle vil give Hvedekorn en hånd, en arm, en arm med samt skulder, en arm på skulder med samt hoved (helst)

blev interviewet af stor morgenavis i dag

skal tale med middelstort forlag på tirsdag

venter på mail om samtale med ikke-københavnsk forlag, jeg må hellere ringe igen

enmandsforlag ringede i går aftes og ville høre til økonomien

enmandsforlaget ringede en time senere og havde udgrundet plan om samarbejde med ikke-litterær instititution

en digters frue, ringede hun og fortalte i aftes, havde konfronteret forlagsdirektør til anden digters fødselsdag og fået positiv respons

bestyrelsesmedlem fra lille, smalt forlag ringede i eftermiddags og spurgte, om de kunne hjælpe

redaktionsmedlem fra smalt, lille forlag spurgte i eftermiddags, via Facebook, om de kunne hjælpe

og alskens bare rigtig gode vibrationer fra alle sider, håbet er lyserødt

Seventy Years' Madness

Tillykke til Svend Åge Madsen med en gammel bog af ham til mig

I dag er det Svend Åge Madsens 70 års fødesldag, ARRUH, ARRUH, ARRUH! To gange bliver dagen fejret i det virkelige Århus, med et surprise-party og med en ikke-overraskelses-reception, og samtidig udkommer to bøger, et festskrift, At fortælle Madsen, som jeg stærkt forhastet har bidraget til (og som er anledningen til surprisepartyet), og en stor, svimmelsolid roman, Mange sære ting for, som jeg anmelder på fredag i WA (og mangler ret præcist 30 sider i). Her på bloggen vil jeg fejre fødselsdagen ved at citere halvdelen af en sjælden bog af Madsen, som jeg for en måneds tid siden købte i den gamle, labyrintiske Clausens Boghandel i Århus, som nu er den nye, knap så labyrintiske Vangsgaards Boghandel i Århus, der halvt er en boghandel, halvt en café og halvt et antikvariat, - altså en dyr gave til og af fødselsdagsbarnet, som jeg har givet mig selv! Titlen er Modsatterne og omvendterne, forlaget Borgen og genren billedbog, med illustrationer ved Kirsten Ruth Mikkelsen, og der er både en tekst foroven og en tekst forneden, der imildertid vender er på hovedet (hvis det ikke er omvendt jo). Her er teksten på hovedet forneden (hvis ikke omvendt):

Ole Omvendt hed Ole Omvendt
fordi hans efternavn var Ole,
og hans efternavn var Omvendt.

Mor Omvendt havde altid meget travlt.
Når hun havde god tid fortalte hun sin dreng Ole
om menneskene nede i jorden, som man kalder Modsatterne,
fordi de er præcis ligesom menneskene oppe på jorden,
men bare modsat.

Mor Omvendt fortalte Ole,
at når Ole går på jorden og fløjter,
så går det måske en dreng mage til Ole nede i jorden,
og måske synger han, og måske hedder han Mads.
Og når Ole tænker på Mads,
så tænker Mands måske på hvad Ole mon tænker på.

Oles mor blev ikke helt færdig med historien,
for hun kom pludselig i tanke om, at hun havde meget travlt.
Og så måtte Ole gå ud og lege i stedet for,
men det var jo lige så godt.
Udenfor kom Ole til at tænke på historien.
Hans prøvede at gøre den færdeig selv, og han tænkte på,
om der nu skulle være en Modsatter lige nede under ham,
nede i jorden.

Ole tænkte på,
at hvis han slog et ordentligt slag i jorden,
så kunne han måske ramme en af Modsatterne lige oven i hovedet.
Men med et fandt Ole noget mystisk.
foran ham var der et stort hul i jorden,
men der var nogen, der havde prøvet at gemme hullet,
og havde fyldt det helt op med jord,
så det var meget svært at finde.

Ole tænkte sig om,
og fandt på den måde ud af, at det hul, som man havde gemt,
måske var lige nedenunder ham,
og så var der bare lagt lidt jord ovenpå for at narre
alle dem, der kom forbi.
Og han prøvede at give et stort bump i jorden for at se,
om det var et hul der.

Ole Omvendt tænke sig om en gang til.
Og nu fandt han på at lægge øret helt ned til jorden
for at høre om han kunne høre hullet dernede.
Ole kunne godt høre et eller andet, måske,
men han vidste ikke rigtig, hvordan huller plejer at lyde,
så han var ikke sikker på noget.

Ole skulle aldrig have lagt øret til jorden,
for lige med et får han et kæmpestort gok,
som om hele jorden pludselig bulede opad.
Måske var det hullet, han havde hørt,
måske var det en Modsatter, der havde gjort det for at drille ham.

Ole blev mere og mere sur i skralden over det bump,
han havde fået af menneskene nede i jorden,
og så skulle han nok finde dem,
og så skulle han nok lære dem,
så de holdt op med at bumpe på den måde.

Ole Omvendt skyndte sig at grave så hurtigt, som han
overhovedet kunne,
for at få det gjort, mens han stadig var gal i skralden.
og hans hul skyndte sig med at blive dybere og dybere.

Selv om Ole gravede og gravede i lang tid,
mødte han ikke en eneste Modsatter nede i jorden.
Han syntes, det var mærkeligt,
og til sidst kravlede han ned i bunden af hullet
for at se, om han snart kom til mModsatterne.

Nede i bunden af sit hul fandt Ole noget spændende.
Det var et lille hul i hullet.
Hans prøvede forsigtigt at stikke det ene ben ned i det.
Og da der ikke skete noget ved det prøvede han meget forsigtigt
at stikke det andet ben ned i det også.
Og lidt efter var han ved at kravle helt ud
gennem det lille hul.

[her kan man vælge at svinge bogen rundt en halv omgang til teksten nedenunder, det gør jeg så ikke]

Det blev meget lyst for øjnene af Mads,
og så blev det lige så mørkt,
og så blev det lyst igen.
Og Mads så sig meget fortumlet om,
og han anede ikke, hvor han var kommet hen,
og hvordan han var blevet så møjbeskidt.

Mads var lige ved at komme til at græde.
Han var blevet helæt bange for,
aty han var braset igennem jordskorpen og var havnet
på den anden side.
Men så opdagede han heldigvis sin egen bakke igen.
Og nu var han klar over, at han bare var rutschet
hele vejen ned ad den,
dengang han blev så bange.

Efter den tur skyndte Mads sig hjem.
Han tænkte på sin bakke, og på at han måske ikke behø-
ved at have lavet den for at slippe væk fra menneskene
nede i jorden,
for det findes nok alligevel ikke sådan nogen i virkeligheden.

Da Mads kom hjem til Mor Omvendt, havde hun meget travlt.
Men Mads fik hende alligevel til at fortælle en historie.
Og den handlede om en dreng og en mor, der sad nede
i jorden og fortalte historier.

- og Mads og Ole voksede op og blev på 1 gang Svend Åge Madsen (også kaldet Seven Age Madsness, hvis ikke, som i den nye roman, Alian Sandme). Ekkýllit til og med ham!

Digtstøtte

fra Cecilie Lind, født 1991, bidragyder til Hvedekorn 4. 2008, og 2, 2009

lille Hvedekornshymne

Hvedekorn
dit kanylesugede
samplingsbreak i forhindrede
tanker eller ord det er mere andet end rytmeridt i
krageben
afklaret
ytringseskapadepromenade lige
der
der
der her hører det ikke og atter og aldrig op
sat af efter feber ved
strande uden planter eller lyrisk animeret hysteri det
er ikke det
darling på druk og i søvne bare og bare
fordi det fortsætter i
vinklet sult efter skrift
på nye
tunger slikkes
frimærker
snart
tekst i afsindig progression hindres ikke
af destrueret økonomisk
overambition
sprogspankuleringsleg
(eller sprogsorgsspekuleringsbleg!?)

kh Cecilie

Ud & Se, men ikke læse

Gå ikke over sporet: der kommer piratnovelle!

Christian Yde Frostholm har fået en novelle til Ud & Se censureret, fordi en fiktiv opdatering via mobiltelefon tidligt i novellen angiveligt (men uden nærmere forklaring) udgør en sikkerhedsrisiko - eller måske rettere en sikkerhedsrelativering eller en sikkerhedsmistænkeliggørelse (og hvad så med min egen Ud & Se-novelle for 100 år siden, hvor en terrorist ved navn Skæbnen Hansen hærgede?) - nemlig denne:

"Man kunne overveje, om det overhovedet er forsvarligt at beholde et tog i rute, når lyset er gået i samtlige vogne?"

Nej, det hverken kan eller må man overveje åbenbart!

Derfor deler forfatteren og kumpaner novellen ud som flyveblad, i perfekt Ud & Se-layout, til mandagens togpassagerer i Storkøbenhavn - en pdf-fil kan downloades fra CYF' blog, hvor man også finder en nærmere udredning af hans sammenstød med Kafkaekspressen - og hvis jeg så bare havde haft nogen steder at tage hen i dag, på torsdag skal jeg til Sønderborg, hvilket er en hæslig lang rejse, hvor jeg nok kan få brug for piratnoveller, men i dag sidder jeg bare på min pind og pipper min respekt til novellepiraten!