Erik Stinus
DRAMATISK SOLOPGANG
Det har længe villet skrives
gennembruddet, strækningens forvandling.
Længe mødte de rejsende ikke solen
deres ansigter var gustne kloder
de råbte om kap for at holde varmen
og skutted sig under byrden af tøj.
Men en morgen brød ruden i tø
varmet af fingre og ånde
en morgen brast frostens hud
en stråle blod bøjed af mod glasset
der med eet, mat og orange
luned de stavende hænder.
Solen stammede, ville knap være sig bekendt
men branden lod sig ikke tæmme
den havde tag i sneen
et myldr af koral og tårer
krydsede ulvens veje
en brand uden aske
kold som månemørket
red ud på de hvide grøfter
i dødelig galop.
Gnister sprang fra de voksende klipper
der opsamled skyggernes pile med foragt.
Lyset i skår bag hegnets træer.
Senere: solens triumferende middag
når stammerne grønnes
ikke med blade, med mos
med snyltere.
Det har længe villet skrives
det har længe villet synges.
- fra Hvedekorn 3, 1958, redigeret af Torben Brostrøm
DRAMATISK SOLOPGANG
Det har længe villet skrives
gennembruddet, strækningens forvandling.
Længe mødte de rejsende ikke solen
deres ansigter var gustne kloder
de råbte om kap for at holde varmen
og skutted sig under byrden af tøj.
Men en morgen brød ruden i tø
varmet af fingre og ånde
en morgen brast frostens hud
en stråle blod bøjed af mod glasset
der med eet, mat og orange
luned de stavende hænder.
Solen stammede, ville knap være sig bekendt
men branden lod sig ikke tæmme
den havde tag i sneen
et myldr af koral og tårer
krydsede ulvens veje
en brand uden aske
kold som månemørket
red ud på de hvide grøfter
i dødelig galop.
Gnister sprang fra de voksende klipper
der opsamled skyggernes pile med foragt.
Lyset i skår bag hegnets træer.
Senere: solens triumferende middag
når stammerne grønnes
ikke med blade, med mos
med snyltere.
Det har længe villet skrives
det har længe villet synges.
- fra Hvedekorn 3, 1958, redigeret af Torben Brostrøm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar