Apropos Klaus Rothsteins blogpost nedenfor/ved siden af, der citerer fra hans anmeldelse i fredagens bogtillæg af Jens Christian Grøndahls nye roman Fire dage i marts, men kun (fra?) det meget lange referat, ikke det mindste pip røbes af selve smagsdommen, så den er jeg nu mildt spændt på. For spørgsmålet er, om en lov kan formuleres for sammenhængen mellem referat og smagsdom: jo længere referat jo positivere smagsdom (og jo loyalere referat, Rothsteins referat er lige så meget loyalt, som det er meget langt), og jo kortere referat jo negativere smagsdom (og jo illoyalere referat). I min egen praksis er det i hvert fald en regel, jeg af bedste evne forsøger at rette mig efter, selvom jo et tvingende langt referat af en god bog kan risikere at påvirke smagsdommen i negativ retning, jf senest min anmeldelse af Kirsten Hammanns En dråbe i havet, hvor jeg direkte stønner og giver mig undervejs. Nå, men jeg satser mine matadorpenge på en karakter, efter den nye skala, på ca. 10.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar