Dette er en replika efter hukommelsen af den originale post, som forsvandt ved overførsel til nettet, bare så i ved det:
Ved CPH:LITT-festivalen stod Asger Schnack og jeg for en Jac-Memoarial, som vi straks var enige i stedet skulle være en Jac-TRIBUTE (ligesom vi var enige, RØRENDE enige (også med Jac i øvrigt) om at Jac var og er Danmarks største digter), vi startede med ekstensivt at oplæse tidlig poesi , hvorpå jeg, som aftalt, brød ud en spontan hyldesttale, hvilket blev fulgt af et dybdeborende interview med Asger om hans parløb med Jac som redaktør, kollega, poetisk samarbejdspartner og bedste ven - og højdepunktet, for både mig og puiblikum, var helt klart sagaen, fortalt for allerførste gang, om det lange forløb frem til den officielle debut sammen med Michael Strunge og Henrik S. Holck i 1978, hvor Schnack, som unge redaktør på Borgen, der fra 1971 til 1977 simpelthen havde debutstop (kriser på Borgen er ikke en ny ting, og de kan overleves, at vi ved det!) arbejdede i to-tre år på at få Jacs første (igen officielle, den genuine debutbog Spontane kalender-blade udsendte Jorinde & Joringel allerede i 1976, jo!) samling, Munden brænder på huden (der var først et helt tredje manuskript i spil, som nu er (forbandet!) forsvundet), og til sidst måtte Asger, for at overbevise Jarl Borgen, der fandt digtene komplet uforståelige, skrive en udlægning digt for digt af den hele bog (som forhåbentlig ikke er forsvundet!), og den overbeviste sgu! Og så brød Asger, som aftalt, ud i en spontan hyldesttale, og til slut læste vi ekstensivt op af sen poesi. Og rigtig mange gange klappede vi alle sammen af Jac og hans utrolige poesi, og det holder vi ikke op med, aldrig, aldrig, aldrig.
Halvvejs i min spontane hyldesttale bad jeg publikum om hjælp til at finde et positivt ord (og ikke en jacisme, dem er der masser af, fra "at sproge" og UDefter) for Jacs forvrængning og forvridning og forgørelse af det danske sprog. Med det samme meldte Asger sig med "OMKALFATRING", der sidder lige i øjet såvel som skabet, i skabet i øjet lige præcis; Ordbog over det danske Sprog (under "kalfatre"): "foretage indgribende ændringer ved noget, lave (kraftigt) om på; ændre (stærkt); også: vende helt op og ned på den forhåndenværende tilstand", og et citat (under "omkalfatre") af Carl Bernhard: "Bertrands Afskedsssang omkalfatret til en Vals". Nemlig! Og i imperativ bliver det for fanden:
OMKALFATR!
Kornede klip fra tributen kan ses inde på festivalens blog-side http://cphlitt.org (hvis man leder artigt) medsamt et indslag fra tidligere på lørdagen hvor jeg solo nolo oplæser en eksklusiv, måske decideret hjemløs tekst om og til streger, plus andet alt muligt og alle mulige andre (fx den besværlige påmontering af headsets på Claus Handberg, Lars Frost og Mikkel Bruun Zangenberg, inden deres diskussion om "Skiderikker i dansk litteratur"), desforuden nysgerrige reportager og sgu kloge diskussionsoplæg ved de tre bloggere Helle, Susannah og Anders, en netfest!Og jeg kan til slut ikke lade være - og hvorfor skulle jeg også det - med at citere fra det pragtstykke af poesi, der var min del af startsalutten, nemlig Jacs debutmanifestation i Hvedekorn 1, 1977, "9 optagelser fra mit båndanlæg", her optagelse VIII:
min hjerne er som afmægtigt smørrebrød
og jeg har ingen mulighed for at stoppe
det blomsterbed af stemninger
der krydrer nattehimlens flyve-skyer
mens dansen udleverer ingen
min hjerne er som afmægtigt smørrebrød
og jeg har ingen mulighed for at stoppe
det blomsterbed af stemninger
der krydrer nattehimlens flyve-skyer
mens majorens frøken smith danser nu
OG FOR ALTID OG ALTID OG ALTID OG ALTID OG ALTID
Ingen kommentarer:
Send en kommentar