Er jeg den eneste, der kom til at tænke på Marcel Duchamps efterladte hovedværk Étant Donnés, da jeg så forsidefotoet på Politiken i lørdags? Ètant Donnés er en installation placeret i et lille rum i Philadephia Museum of Art, hvor man gennem to sprækker i en trædør kan øjne en skrævende kvinde, der liggende på et leje af strå og visne blade holder en gaslampe i sin højre hånd. Forsidefotoet på Politiken i lørdags (taget af Sara Galbiati) forestiller også en skrævende kvinde, der imidlertid er skåret over lige over navlen og ligger på et sort bord sammen et ben og et par hjortefostre, undertekst: "Et lille special effects-firmas i Esromgade på Nørrebro får Lars von Triers mareridt til at gå i opfyldelse med blod af sirup, kropsdele af silikone og skumgummi og silikone-kønsdele egnet til opskæring med en sløv, rusten saks." Materialerne brugt til Étant Donné er til gengæld følgende (citeret fra Philadelphia-museets hjemmeside): "wooden door, bricks, velvet, wood, leather stretched over an armature of metal, twigs, aluminium, iron, glass, plexiglass, linoleum, cotton, electric lights, gas lamp (Bec Auer type), motor etc. [! LB]". Den kunstige underkrop på Politikens foto er skabt på bestilling til den berygtede, få sekunder lange sekvens i von Triers nye film Antichrist, hvor den unavngivne kvinde, spillet af Charlotte Gainsbourg, skærer sin klitoris af med akkurat en sløv saks. I mere end 20 år har jeg længtes efter at kaste mit blik gennem de to sprækker i døren af træ, men i Dagmar fredag eftermiddag dækkede jeg krysteragtigt mine øjne. Marcel Duchamp tegnede et overskæg og et fipskæg på en reproduktion af Leonardos Mona Lisa og betitlede hærværket L.H.O.O.Q. (på fransk udtalt som: hun har ild i røven), Lars von Trier omskærer på film kvinden i Duchamps Ètant Donnés og betitler hærværket Antichrist. Kan det gå lige op?
Sært sammentræf: Natten til søndag bekendtgør Martin Larsen på sin blog, at han har fået ideen til et fantastisk og omfattende værk, som han i øvrigt ikke vil beskrive nærmere, men om selve den fikse ides indgivelse proklamerer han:
Jeg er overbevist om, at Duchamp må have følt præcis, som jeg føler nu, da han fik idéen til Étant Donnés. Det er et projekt lidt i samme skala. Rent fysisk mener jeg, og muligvis også tidsmæssigt. (Jeg er naturligvis helt klar over, hvor vildt det er at sammenligne sig selv med Duchamp).
Den dør spøgte den weekend!
Fra august til november kan man på Philadephia Museum of Art se en hel særudstilling om Ètant Donnés, og i efterråsferien er jeg i New York med familien, og hvordan lade være med at tage bussen til Philly - det tager kun 2½ time hver vej oplyser Amtrak - og sige undskyld på nationens vegne til kvinden bag døren?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar