Unyttig information og meningsløs research hos Hans Otto Jørgensen, Kristian Bang Foss og Lars Frost
Blogposten, der spiste sig selv, rekonstrueret [dobbelt LB 2011]:
I torsdags til Gyldendals marathon-show interviewede jeg Hans Otto Jørgensen, Lars Frost og Kristian Bang Foss, hvilket gik som henholdsvis en leg, en
finanskrise og en politirazzia, og fred være med det. Og med Bobi-Bar. Og Andys Bar. Men da jeg tidligere på dagen genlæste op på de tre forfatteres 2008-romaner,
Hestenes øjne,
Ubevidst rødgang og
Stormen i 99, slog det mig, at de alle tre bebyrdede mig med unyttig informatioin, som derfor - pga. unyttigheden - frydede mig umådeligt, og at lige pærcis det er en af de væsentlige forskelle på gode og slette romaner: den gode roman tilstænker dig (frydefuldt, og frydefuldheden går begge veje, romanen fryder sig også) med unyttig information (og ikke mindst unyttigt
lingo, helst et helt nonsensisk vokabular) den slette roman begraver dig (trøstesløst, og trøstesløsheden går
alle veje) i nyttig information.
Her informerer Hans Otto Jørgensen om sin barndoms dialekt:
"Vi snakker ikke andet end jysk, vi ved ikke, hvordan man bærer sig ad. Stald hedder
nøs, trillebør
hyvelboe, ko
kou, roer
rue, hø
hyk, det er det, vi ved noget om, men det er så også et sprog, der er gået i stå, det finder jeg ud af, fordi min bedstefars sprog gik i stå, så det er ikke bare jysk, det er jysk, som man snakkede engang før århundredeskiftet, som på Aakjærs tid, eller måske endda på Blichers tid, et i enhver henseende antikveret sprog, med samme udtale, samme bøjningsformer og næsten uden optagelse af nye ord.
Et hus hedder
jen hous, flere huse
flie houuse, en hest hedder
en heist, flere heste
flie heejst, et føl hedder
jen førl, flere føl hedder
flie førlle. Det er ikke underligt, der er ingen udenbys, der forstår, hvad vi siger, nevøerne og niecerne og grandnevøerne og grandniecerne er målløse, jo længere ud i familien, vi kommer, jo værre bliver det.
Hvornår hedder
hwie, hvor
hwae, hvordan
huen.
Vædder hedder
vaije, gået omkuld hedder
gawn i kåel, optærsket
optosken, silke
særlke, pjattehoved
pjahue, i morgen
i måe, næste efter
nejst ae, at spise middagsmad
å fo wo unen, at spise aftensmad
å fo wø næe, i aften
i javten, i aftes
i jaas, er du alene
er do aljanne, en lille smule syg
en grån fesel, en byge
en æel."
Her informerer Kristian Bang Foss om baggrunden for vanskelighederne med "plukningen" af jakken Mickey og bukserne Conrad på InWears lager på Amager i 1999:
"Det er værd at vide, at Part Two og Matinique også hører ind under InWear. Hængende Stock har store problemer med et Matinique-jakkesæt. Jakken hedder Mickey, og bukserne hedder Conrad. Asger har sagt, at Anton er den eneste, der må plukke Mickey og Conrad, for han er den, der har arbejdet i Hængende Stock længst og kender til problemet. Problemet er, at jakkesættene har forskellige nuancer. de sorte, som er dem, der sælges flest af, findes i flere forskellige dessiner. Man ser det ikke i lagerets dunkle neonlys - hvis man tog en jakke og et par bukser, der ikke matchede, med udenfor, ville man på en solrig dag måske kunne se det, men ikke indenfor. Så hvis en uerfaren medarbejder plukker Mickey og Conrad og kommer til at blande to dessiner, vil det først blive opdaget ude i den forretning, der har bestilt jakkesættene, og tøjet vil blive sendt retur, det vil ende i returafdelingen, hvor Nanna lige er blevet ansat. Og Nanna vil efter alt at dømme hænge tøjet forkert på plads, hun aner ikke noget om de forskellige dessiner, hvor skulle hun vide det fra?"
Til gengæld ved nu læseren ca. alt om Mickey og Conrad - til ingen verdens nytte!
Her informerer Lars Frost - via ingeniør og synsvinkelbærer Eriks læsning af et nummer af
Mad&Gæster - om grillstegning, i 70'erne og til alle tider:
"Grillstegning, læser han. Stegning over gløder er den ældste stegemetode, man kender, læser han. Ja, det er der vel noget om, tænker Erik. I de senere år er der kommet flere effektive [endeløst diskuterede forfatter, redaktør og korrektulæser, har Frost fortalt, den rette (70'er)flertalsfórm af grill: grills? griller, men det endelige bud blev altså:] grill til husholdningsbrug i handelen, læser han videre. Ja, det fortæller min kone mig, tænker Erik. Grill i den gedigne udførelse, der betinger et godt resultat, formaner artiklens forfatter. Men hvad kendetegner grillstegning til forskel fra andre stegemetoder? spørger artiklen og svarer selv, at definitionen må blive en stegning over meget kraftig varme, cirka tre hundrede grader, fremkaldt dels af strålevarme, dels af kontaktvarme fra risten. Desuden er det en stegning ved tør varme - i modsætning til almindelig ovnstegning i et lukket ovnrum fyldt med dampen fra maden. Sådan beskriver de grillstegning i Mad&Gæster. Erik løfter øjenbrynene, ser man det, tænker han og læser videre. Det er slet ikke uinteressant og meget uventet, det overrasker ham at finde den slags omhyggelighed i et blad som Mad&Gæster, saglige artikler om et så i og for sig usagligt stofområde som madlavning og livsstil. Interessant. Det tørre ved grillstegningen kommer sig simpelthen af den frie luft, hvori grillstegningen foregår, ja, det foregår jo udendørs, simpelthen, eller læser Erik videre i artiklen, eventuelt i et inderum, for eksempel en pejs, med passende aftræk og ventilation."
Det er jeg så glad for ikke at have brug for at vide. Hvor er det det dog helt fantastisk uinteressant!
