tilgi'r ikke Lars i dag

Vel er jeg ikke teateranmelder, men alligevel giver jeg Line Knutzons Guitaristernes jul en hel regnskovfuld julestjerner

Kritikken rimer sørgeligt (og sikke våde retoriske spørgsmål dog kan være!?): Afslutningen på Lasse Horne Kjældgaards anmeldelse af mine Alfabeter fra Pluto i Politiken søndag: "Er det ikke på tide at komme videre?" Afslutningen på Per Theils anmeldelse af vinder af HA!-Præmien - Det Ny Humoristlegat 2008 Line Knutzons Guitaristernes jul i Politiken i dag mandag: "Hvor er det, Line Knutzon egentlig vil hen ..."

Men hvorfor er det, at vi skal nogen steder, Line og mig? Hvis vi nu foretrækker at være helt præcist rundt på gulvet!?

Nå, jeg var også inde og se Guitaristernes jul til premieren i Gasværket lørdag aften, og jeg (og min hustru og min søn) morede os formiddabelt og grinede vildt og inderligt, og så forlanger jeg (og vi) ikke mere. Og da slet ikke struktur og dramatisk kurve, som der eftertrykkeligt ikke er meget af i stykket, heldigvis! Men der er fire kostelige karakterer, de tre af dem gengangere fra forgængeren Guitaristerne, 2005 (uundværlig bogudgave 2006), matronen Grethe Lock Andersen (Kirsten Lehfeldt), noksagten Kim Larsen (Mia Lyhne), hystaden Ulrik Hesselholm/Hesselhud (Carsten Bjørnlund), liderbuksen Ulrik Bismark (Christian Tafdrup), der i en generalprøve juleaftensdag på den afdøde visesanger og tolvtonekunstner John Hansens hidtil ukendte krybbespil PÅ SKIFT! spiller fire andre, lige så kostelige karakterer, ynkeligt seloptagede John Hansen, hans to ynkeligt trofaste venner Lars og Svend og hans hysterisk rige nabo Erik Markmann (plus jo faktisk rivalen Morten Ishøj (på tv)), og guitarspiller og afsynger med stor ildhu de 11 tilhørende sange, "Morten Ishøjs succes", "Det rige svin skal dø 3", "Dårlig gave", "Man skal gi'", "Prøver at tilgive Lars", "Du praler", "Sangen om Morten Ishøjs urimelige succes", "Svend er begyndt at lugte", "Sangen om det hvide brød", "Har fået kritik" (en anti-anmelder-sang!), "holder jul". Der er altså ved siden af eller oven på hinanden de fire guitaristers smågroteske skærmydsler og barnlige magtkampe og syngespillets forløjede, men rigeligt afslørende versionering af John Hansen & co.'s begrædelige ynk OG de 11 sanges (for de flestes vedkommende) hvinende ærlige bekendelser og socialrealisme. Ét omkringvæltende kompleks af et sort og brunt humoristisk tabernakel. Også forgængeren snublede sig frem til både plat og latrinær slapstick, men denne gang rundt er der som vel den modsatte yderlighed tillige et par (herligt unødvendige!) kolbøtter ud i absurd fantastisk involverende dels Bismarks eventuelle hale og dels Kims ueventuelle for mange tæer! Lehfeldt og Tafdrup er bette to solidt gode og skægge, Carsten Bjørnlund gør en eksplosiv tour de force af sin figurs indebrændthed, mens Mia Lyhne sgu er decideret sublim, sublimt mærkelig nemlig, som hun helt umuligt artikulerer sine små, skæve pip med altid lige en konsonant for meget.

Hey, det lignede næsten en rigtig teaternamedelse (jeg glemte at sige noget om den gråt spektakulære parkeringsplads- og højhustags-scenografi ved Kim Witzel, og at det er Nikolaj Cederholm, der slagkraftigt har instrueret, og at Jens Helleman har skrevet de onde, catchy melodier til John Hansens sange), en rigtigt god én!

Den eneste skuffelse: At det ikke var en cd (ligesom sidst), der lå i inde cd-æsken sammen med bookletten med prgram og sangtekster, men en dvd med en (skøn nok) video med så kun sangen "Svend er begyndt at lugte" Og så ved jeg slet heller ikke, hvordan den fra forestillingen bortredigerede, men særdeles lovende sang "De 10 små onde nisser" lyder afsunget og guitarspillet, jeg har kun ordlyden, og den lyder sådan her:

De ti små onde nisser
Har været her igen
Ka' se det på min hoveddør
Jeg syns den stod på klem
De ti små onde nisser
Har stjålet mine sko
De kom forbi imorges kl. 9.02
De 10 små onde nisser
Har været på besøg
De spiste alle mine sild fra christiansø
De ti små onde nisser
Har drukket mine øl
Jeg ved jeg havde fire
Jeg havde lagt på køl

Hvilket jo i hvert fald lyder helt utroligt og grinagtigt LINESK!