Der vendes for få mærkværdighedssten

Bukkefar forbliver ked af det

F.P. Jacs digt-føljeton BUKKEFAR del V:

Man er en stor båltale indeni, ja, årets litterære skraldemand,
men bare vejret er tækkeligt, så bestyres butikken med ro og orden,
men irritationer, kan også hobe til vrede, og udmyntes i strandtæsk.

Jeg sidder og drømmer om en bog "Bol så pokkers med" af Vita Andersen.
Men hun har endnu ikke skrevet den, så jeg nøjes med tiden, blid og purpur.

Laugesens Brabrand hilsner er sikkert med i næste sending, oh forbarm,
for sprogklisteret tørrer for hurtigt i disse år, mangelen på de ægte modviljer,
alle vil på langtur efter selve hittet, der vendes for få mærkværdighedssten.

Så går det bedre med puslespillet, et par bogstaver lyser over havet,
to brikker slår pjalterne sammen, AR, det må være slutningen af ordet.

Det hele samler sig nu om det indre, et lille hul af sol, tja måske?
spillet er for børn så det burde snart smælde, nøddeknækkerkvasen,
men hele kajforspillet minder om en Tom Kristensen brandert, dybdeflugt.

Strunge ville være fyldt 50 d. 19 juni, men erkendelsen var brugt op.

Så er anmeldelserne til denne weekends rumklang afsendt, med pension.
Lad så jorden favne sit urimelige tag-fat, bare der er nogle at kalde på.
Jeg har intet tilgode ud over søvnen i dig, skal vi så spise?

Vejret har løftet mig til de sidste brikker, så lørdagen får helt fred.

Al betydelig begyndelse er svær, selv glider B smalt ned.
Pludselig er alt så logisk, de sidste kærtegn af en kanalrundfart
Og der glider det så i sin kanalsuite, med BUKKEFAR i nyslået sølv.

SØLVERNE NEDBØJET OVER GULDDRENGENS DØD,
FØLJETONEN ER LUT