Pardannelser: Cohen, Coens, m.fl.

I toget hjem fra Århus i går aftes den åndssvagt irriterende og småaggressive fulderik – ”jeg er gammel erhvervsfisker!” – der pludselig fik selskab af en to meter høj, så godt som bevidstløs, vistnok finne med cowboyhat og vodkaflaske, der nu åndssvagt irriterede ham, hi!

Sister C’s mange spiraltekster, der cirkler både udefra og ind og indefra og ud, i Maja Magdalena Swiderskas til stadighed vildt anbefalelsesværdige debutbog The Border Breaking Bunch & Ursula Andkjærs 2 x 2 overskårne rundtekster – der bare bøjer først nedad og så opad, men til gengæld er håndskrevet med, i ét virvar, små og store bogstaver – ”Himmel”/ ”Helvede” og ”Civilisation”/”Pacificering”, i hendes oprømt ambitiøse 200 sider tykke digtbog Havet er en scene, der udkommer fredag (og som jeg, undskyld, Ursula, ikke har nået at anmelde på dagen, fordi jeg for helvede var slået ud af influenza mandag og tirsdag, og fordi den i al sin fygende intensitet sgu da ikke er gennemskuet, nej gennemLEVET, med en eller to gennemlæsninger, et hovedværk i forfatterskabet og dansk, nej international poesi er jeg slet ikke i tvivl om, at der er og/eller bliver tale om, men jeg skal for syv søren også sige ET ELLER ANDET fornuftigt om dens sublime redelighed). Og hvis jeg nu kunne scanne bogsider ind på bloggen (så ville jeg ikke gøre andet!), men det kan jeg (endnu) ikke, så her kommer UDSTRAKT en Sister C-tekst af Swiderska og første halvdel af Andkjærs ”Himmel”:

”How to find Sister C.. Sister C har allieret sig med et smuthul. Snører alt sammen, springer hun derned. Alle tror, det er fup. At man ikke sådan kan forsvinde. Med ét og puf. Men Sister C er snu og har fundet buet låg. Så næste gang du kommer forbi en cirkel, så se godt efter, om ikke Sister C skuler ud.”

”Et hårrejsende Himmelsmykke skal Lindre deres kNaldRøde KRAbbehjerters Sakse/ som Nu eR fangne bag Hvert sit Blodskudte skørt af gelé. De skal Briste/ ud i fjeRpragt og virkelighedfsPerler vil de Få – i/ dét sekund – som øjne. Og Ligesom en kåbe& Skal Hænge OVER Dem én Eneste/ uhÆmmet PAlmehavE.”

Det er så tæt jeg foreløbig kommer en fortolkning af Havet er en scene: den er en uhæmmet palmehave, én eneste poly-U.

Tredje pardannelse: Igen Ursula Andkjær på den ene side, nemlig side 30 midt i den halvdel, der hedder ”SLØR SIGER”, af den hovedsang, der hedder ”ELVERSKUD”, og det er en så temmelig indbildsk, men til hver en tid også fortumlet elverdronning, der taler:

Forventningerne til smerten er

ulige fordelt. Suveræn er kun dén der er

troløs og kosmopolitisk: Dén der kan gro overalt. Dén der

behersker undtagelses

tilstanden: at bære den rundt i lommen i øjet

mens den skifter ansigt som den

frække

forvandlingskugle den er. At gå på vandet: det er som at

opdage at man kan gå på vandet.

På den anden side Das Beckwerk, nemlig side 161 i hans/dens desværre hårdt kedsommelige roman, Suverænen, som jeg nok faktisk anmelder i fredagens avis; parret Nielsen & Rasmussens Demokrati-projekt beundres kælent og politisk korrekt af New Yorks kunst-kliker, og det bryder de sig virkelig ikke om, Det er Rasmussens, der raser:

”Nej, nu hvor vi for få timer siden med vores gennemført pinlige optræden i klubben endelig har nået bunden, så må vi overgå vores bødler, gå et overraskende skridt videre og vupti! Vende billedet af den totale fornedrelse om til billedet af den absolutte suveræn! Som Carl Schmitt sagde: Suverænen er den, der hersker over undtagelsestilstanden, den der sætter loven og derfor står udenfor den! – Aha, sagde jeg [= skriverkarlen Nielsen], - hvem? – Ligemeget, sagde Rasmussen afviftende, - det var det tyvende århundrede, og det var som bekendt ikke videre forbilledligt, bortset fra kunsten, som trods alt havde sine interessante momenter med alle sine fragmenter og fravær og lort på dåse, næh, vi befinder os, som De forhåbentlig ved, Nielsen, i det enogtyvende århundrede, og nu viser det sig, eller rettere, sagde han, - det er det, vi nu inden for det næste døgn med vores egne nøgne kroppe som indsats har til opgave at bevise: at den virkelige suveræn i det enogtyvende århundrede, det er den fuldkomment fornedrede, den non-citizen, kort sagt det nøgne menneske, Homo Sacer, der på stedet, on location, som illegalt gidsel i denne lejr, på denne ø, i dette kunstens Guantanamo, og inden for de givne rammer med et kunstgreb i ét nu kan forvandle sig fra Det Nøgne Menneske til billedet af den absolutte suveræn!”

Ursulas elegant og akkurat elveragtige Schmnit-ironisering overfor Beckwerkest bastante og rådvilde.

Nu er Nielsen og Rasmussen jo ikke de første til at ville indføre demokrati, omsider, i Amerika. Tilbage i 1992 proklamerede (canadieren) Leonard Cohen med anderledes fyndig tvetydighed, at ”Democracy is coming to the U.S.A”:

It’s coming to America first

the cradle of the best and the worst.

It’s here they got the range

and the machinery for change

and it’s here they got the spiritual thirst.

It’s here the family’s broken

and it’s here the lonely say

that the heart has got to open

in a fundamental way:

Democracy is coming to the U.S.A.

Og for nu at parre Suverænen helt ud af boldparken, så er dens USA-satire mildest talt lam sammenlignet med Brd. Coens nye film Burn After Reading, som jeg så til en pressevisning for et par uger siden: Den ufrivillige pengeafpresser med det rene hjerte og høje, høje hår, Chad Feldheimer, perfekt spillet af Brad Pitt, iagttager desperat og gemt i et garderobeskab – med parodisk link til Blue Velvet – den stressede polykvindebedrager Harry Pfarrer, George Clooney, gå i bad – og fem minutter efter er han død af et pistolskud, Chad – ved endnu en forpulet, forbandet fejltagelse, der er fantastisk forfærdelig sjov.