Løvehost for Jac

Lige så fredeligt sidder jeg og blader i min søns danskbog, Vild med dansk 7 (7 fordi den er for syvende klasse), udgivet af Gyldendal i 2007; en sektion hedder ”LYRIK – LEGENDE [som i lege, formoder jeg LB], LEVENDE” og præsenterer fine tekster af Søren Ulrik Thomsen (”Forestil dig, at du er Søren Ulrik Thomsen” begynder en opgave, det synes jeg virkelig ikke, han skal, sønnike, tænk, hvis han ikke kan holde op igen), Simon Grotrian, Halfdan Rasmussen, Inger Christensen, Jens August Schade, Villy Sørensen, og hey, under overskriften ”Ordopfindelser”: F. P. JAC. Sådan, skolebogsredaktører. Jeg læser elevateret brødteksten:

”Den danske digter F.P. Jac er kendt for at opfinde ord i sin poesi. Ordene her på siden er udvalg af ord, han har fundet på. Mange af dem er sammensat af allerede kendte ord. I lyrikkens verden er det tilladt at være en kreativ og opfindsom regelbryder.”

Nemlig! Og til venstre er så oplistet 25 neologistiske jacismer hentet fra den 70 sider lange bog i bogen ”Jacistisk Ordbog. 1 udgave. Abnormtisser – Åtilstedetværelse” i min Jac-monografi Læberne sproges. Hokus Pokus F.P. Jac, 2005. I den originale ordbog markerer et årstal i parentes, hvilket år og værk ordet er fra; dette er skolebogens udvalg + årstal:

Anemonehår (1991) substantiv
Angstfeber (1986b) substantiv
Bagdelsgrin (1982) substantiv
Bamselun (1998a) adjektiv
Champagnekys (1981) substantiv
Dybdegræde (1998b) verbum
Dørtænkning (2005) substantiv
Erindringsslag (1998a) substantiv
Flommefyld (2004a) substantiv
Forpine (1984) verbum
Forårsblid (1994) adjektiv
Fællessnorken (1999b) substantiv
Glædesstrabadse (1991) substantiv
Himmelflugtsfobi (1998a) substantiv
Hjernet (2005) adjektiv
Hormonblær (1990) substantiv
Idylidioti (2004b) substantiv
Ikea-litteratur (1996) substantiv
Jordskredsskideballe (1998b) substantiv
Knallertrespekt (1999b) substantiv
Legelet (1999b) adjektiv
Lillepigehumør (1999a) substantiv
Livsliderlig (1980) adjektiv [hommage, tror jeg på, til Iggy Pops Lust For Life]
Lummerlun (1997) adjektiv
Ormeslugeri (1999) substantiv

Et glimrende og OK udvalg, der nemt kunne have været fyndigere, og hvorfor i alverden stopper det ved O? Der er i ordbogen ord begyndende med alle bogstaver undtagen Q, X og Z, så hvorfor ikke lave et Jac-alfabet simpelthen? Nå, det gør jeg da bare selv:

Alvorsstyrt (2005) substantiv
Brystæble (1981) substantiv
Cognacskånsesløs (1996) adjektiv
Decembernøgen (1984) adjektiv
Englepote (1986) substantiv
Forårstæft (1985) substantiv
Gæsterere (1998b) verbum
Hvedekorner (2002) substantiv
Industrismil (1980) substantiv
Jordbærrynke (1986b) substantiv
Krystalpirre (1982b) verbum
Lysspind (1999a) substantiv
Majsommelig (1992) adjektiv
Næseopkald (1994) substantiv
Opvågningswienerschnitzel (2000) substantiv
Propelkusse (1998a) substantiv
Riftrus (1999d) substantiv
Sindssygedebutant (1980) substantiv
Tidspøbel (2005) substantiv
Uafhændig (1976) adjektiv
Vindgrin (1982) substantiv
Weekendtømt (1998b) adjektiv
Yachtlokker (1982) substantiv
Æresridse (1998b) substantiv
Øllysning (1986a) substantiv
Åndetræt (1996) adjektiv

Og glad i låget bliver jeg selvfølgelig over, at min (ikke med min gode vilje) hemmelige monografi, solgt i lidt mere end 200 eksemplarer, får så eklatante kanoniske og pædagogiske følger: Selvstændigt Jac-afsnit med Jacistisk Ordbog-uddrag i Gyldendaludgivet (i stensikkert mange 1000 eksemplarer: klassesæt!) danskbog! Så heldig har jeg (endnu) ikke være med parallelle kanoniseringsforsøg som udvalget af Viggo Madsens poesi, Viggo Madsens åbenbaring, 2003, og opsamlingerne af Johs. L. Madsen og Eske K. Mathiesen, JLM Johannes L Madsen Samlede, 2003, og ESKE Eske K. Mathiesen Forsamlet peosi 1969-2004, 2004.

Men lågglæde varer ikke evigt; jeg slår op i tekstoplysningerne og finder: Ingenting! Ingen kreditering til ”Jacistisk Ordbog” og Læberne sproges og endnu mere kriminelt: ingen kreditering til F.P. Jac, hvilket helt kontant betyder: ingen Copydan-penge for kopier af ordbogsuddraget. Og det er jo simpelt tyveri x 2! Skolebogsforfatterne kunne intet ordbogsuddrag have lavet uden min ordbog (alt for mange forskellige steder fra stammer ordene til, at det på nogen måde er sandsynligt, at ordbogsforfatterne selv har samlet dem sammen), og det for helvede er og bliver da Jac, der har fundet på og skriftskrevet ordene. Og som jeg akkurat argumenterer for i min bog er ”Jacistisk Ordbog” ikke mindre et værk og en bog i Jacs forfatterskab end de fysiske, selvstændige bøger, bare fordi den går på tværs af de bøger og til stadighed (og heldigvis!) forbliver uafsluttet, måske tværtimod:

”Den anden grund [den første er, at det lader sig gøre! LB] til, at jeg har sammensat en jacistisk ordbog er, at det er en bog, der findes i forfatterskabet i forvejen, og hvis krav om at blive stykket sammen omsider jeg bare ikke har kunnet sidde overhørig. Neologismen er en koncentreret form eller – med en akavet neologisme af egen tilvirkning – en koncentrationsform, og på den led er Jacistisk Ordbog i sig selv et koncentrat af det hele forfatterskab. [det var fra kapitlet om ”Jacismen” 150 sider senere i kapitlet om ”Kanonen Jac” udbryder jeg]: ”Og så synes jeg naturligvis, at Jacistisk Ordbog ukomplet og uafsluttet og ukomplet som den må forblive, straks skal på kanon som et upåtvivleligt hovedværk.”

Elevopgaven lyder som følger: ”Udvælg 8 ord som I godt kan lide, og find på en ordforklaring til dem. Skriv også en sætning til hvert ord, hvori ordet indgår.” Jeg vil gerne udvælge 8 ord, som ikke står i skolebogsforfatternes udvalg og skrive en sætning, hvori de alle indgår, nej der simpelthen består af de 8 ord, som da vist ikke skal ordforklares, vel?:

Verbalsavlende forlagskrampe pervatterer slipsklemte, tetynde, erindringsnødige kreditsmil blegfattigt.

And that means you, Gyldendalskolebogsforfattere!

Nu er det ikke længere svært at se sig gal på skolebogens miniature-Jac-portræt også:

”Flemming Palle Jacobsen, som han kaldes, er født i 1955 i Glostrup. Debuterede i 1976 med digtsamlingen Spontane kalender-blade. Kaldes sprog-fornyer blandt forfatterkolleger, og hans forfatterskab ses som en lang lovsang til tilværelsen.”

For SUK! Ses af hvem? Af fx Søren Ulrik Thomsen, som det fremgår og på stedet modsiges i det forpulede FORORD til min bog:

”Jac siger hele tiden lige ud og jacistisk, hvad det handler om. Følgende sentens er f.eks. selve titlen på hans bidrag til antologien Hvordan jeg blev forfatter: ”Jeg ville fuldbyrde min totale angst til daglige vintersolhverv.” Det er det, det handler om, og hvad vildere er: Det er det, der hele tiden lykkes! Som skøn poesi og prosa! Og det er altså en helt anderledes radikal, intrikat og akut æstetik end den, Søren Ulrik Thomsen i forbifarten afviser i det vigtige firseressay ”Farvel til det blå rum”:
” (…) F.P. Jacs store åndedræt og generøse livsbesyngelse var fascinerende, men noget fællesskab med denne æstetik følte jeg ikke; jeg kunne og kan ikke være Bonkammerat med tilværelsen.” Som om Jac kan (og som om han har et stort åndedræt)! Det er bl.a. det, det hele handler om!”

Tag bare skolebogsforfatternes eget ordbogsuddrag: hvor tilværelsesbesyngende er helt ærligt ord som ”Angstfeber”, ”Dybdegræde”, ”Forpine”, ”Himmelflugtsfobi” og ”Ormeslugeri”?

Som registreret i Yndlingsaversion nr. 35 fik jeg denne onsdag F. P Jacs nye bog, Jeg er selv med på billederne, ind ad døren, og straks jeg var færdig med aversionen, slugte jeg bogen i én mundfuld, og vel er dette ikke en anmeldelse, men alligevel siger jeg: Den er skæppeskøn! Det drejer (”dejser” kom jeg, mere præcist, til at skrive) sig om en erindringsbog om 80’erne og erotikken, og jeg vil gerne citere et stykke fra bogens ”2. VADESTED/ Champagnelegatet lige ud til bøgeskoven”, der beretter om dengang Jac i 1980 fik titlens champagnelegat, for at demonstrere jacismens praksis i kontekst og hvorledes den blomstrer intensest, når tilværelsen knudrer sig stærkest, i snarere en løvsang:

”Jeg kiggede hele vejen igennem det aflange rum, ja, som en slentrer også ser ind over baren. Pludselig stod alting bare stille. Mine øjne var i afmagt i en andens altsigende synsfelt. Jeg havde ingen ord for koldsved, følte bare alting gik i stå. Groede fast i en unatur af lammelse jeg ikke kendte. Selv farven i mit ellers flabede jeg blev trykket ind til en helt paranoid påskyndelse. Der var sket mig noget, og det var ikke bare en farce. Jeg prøvede at bevæge mig, men kunne ikke sitre en flække. Det var som om en isforhindring smeltede imellem hende og kroppen. En verden var ligesom gået i arealnedsmeltning. Sikke en afstandsfølelse, men pludselig tog den af, og jeg kunne dreje i min vildelse og se op mod scenen, for nu begyndte det vist at handle om taler. Og en sådan hyldest var aldrig lagt på mine skuldre før. Jeg krympede min smule stolthed og andægtede mig.”

Man bliver et gavehoved (2002) af at læse Jac, så her er værsgo et hidtil utrykt outtake fra kapitlet ”Kanonen Jac” i Læberne sproges:

”Man kan sammenligne Jac med den amerikanske digter e.e. cummings (1894-1962), der var ugleset af både traditionalister og avantgardister: han var for avantgarde for traditionalisterne og for traditionel for avantgardisterne og i det hele taget bare for pjattet for alle parter. Han forenede idiosynkratiske typografiske og syntaktiske eksperimenter med følsom natur- og kærlighedslyrik og satirisk-humoristisk nonsensdigtning. Hvis nu Jac havde fulgt op på det konkretistiske hik i debuthæftet, kunne han måske være nået frem til at skrive noget i denne her retning, det ligner slet ikke noget Jacsk og ligner dog temmelig meget:

is there a flower(whom
i meet anywhere)
able to be and seem
so quite softly as your hair

what bird has perfect fear
(of suddenly me)like these
first deepest rare
quite who are your eyes

(shall any dream
come a more millionth mile
shyly to its doom
than you will smile)

Skal nogen drøm genert nå en mere millionte mil frem til sin undergang end du vil smile. Det er da en ren Jacisme!”

Nå ja, ”løvehoste” dukker op på side 43 i Jeg er selv med på billederne: ”Nu var Poul Borum i Hvidovre sammen med unge Holck. Og snart ville den daglige løvehoste, fra det gængse springbræt på 60-80 cigaretter, bryde løs fra Borums lungeparti.”

Hjertejac er han.

Jachjerte lider jeg af, gladelig.