Primetime Kanon

Erotisk-poetisk kanon I

(reciteret ved arrangementet Erotik, tak, fredag 18. september i Huset)

Motto for begge kanoner af Ludvig Holberg, født 1684 (digtere fødes, de dør ikke):

Claudine rødmer dybt, hvis elskov blot man nævner.
For selve tingen dog hun viser sjældne evner.

1.
Ambrosius Stub, født 1705:

Epitaphium Over Brude-Sengen

I dette moersom leyested
  Er levende begravet
Et Par, som er i Sandhed med
  Reen Kiærlighed begavet
Her døer de tit den søde Død
  Men faaer igien til Live
O! gid de faaer hvad Held og Brød
  Guds Forsyn har at give.

2.
Thomas Kingo, født 1634:

Gæt hvis Ønske

O! var mit Skød en Kakkel-Vraa,
  Naar frøssen Kingo kommer!
Lyksalig jeg mig sagde da
  For alle Rosens Blommer
O! var min Kind en Kakkelovn
  For Kingos kolde Næse
Den stegtes da, til den blev brun,
  ja gern' af hende hvæsed.
O! var min Barm en Kakkel-Tud,
  Mig Kingo nytte skulde,
Sin Lomme-Mad og Hvede-Strud
  Der måtte tø tilfulde.
O! var min hals et lidet Søm,
  Ret hart hos Ovnen slagen,
Hans Hosebaand og Bukserem
  Det skulde gerne drage.
O! at det kunde skikke sig,
  Jeg blev et Fyre-Bækken!
Det skulde ej fortryde mig,
  Jeg langs ad Lagnet trækked
Og Varme satte i hver Traa,
  Hver Fjer, hvert Straa til Bunde,
At naar ham Søvnen gik oppaa,
  Han om mig drømme kunde
Og sige ved sig sagtelig:
  "Du dejlig Sommer-Lille,
Naar jeg engang faar favnet dig,
  Sig Vinter vel skal stille."

3.
Thomas Bruun, 1959
(fra Timeglas i dansk Sahara, 1959):

og
jeg må
samles
for at
løsne
min
dugmund
fra
din
brystroset

sugekopsult
en som
jeg er

4.
Emil Aarestrup, født 1800:

Hvilke Spaltninger og Ridser;
Hvilken Slangelinie ender
Disse Strækninger og Spidser,
Denne Albu, disse Hænder!

Hvilke Tinter til at male!
Hvilke Rundinger og Kupler,
Hvilke Høider, hvilke Dale,
Skabte for en eensom Grubler!

5.
Jørgen Sonne, født 1925
(fra Eroterne, 1977):

Røde nydelse -
med to små toppe op
fra lutter bug af kvinde
og dybe lår om ridsen
i det saftens kar
som om lidt
klukker -

6.
Klaus Høeck, født 1938
(fra Heptameron, 1989):

       jeg presser dig
          hårdt ned i
            min seng
         min nål peger
           mod nadir
(det vil sige imod yemen)
             om lidt
          vil din krops
         aftryk stå som
      et grønt bas-relief
             på dette
        lagen af orange
         faldskærmsstof

7.
Juliane Preisler, født 1959
(fra Uden, 1983):

Din hjortkrops
dirren
dirt brune blik
- på tårekant -

I elgflugt
banker du tungt
næste øjeblik

Mens du
hastigt
indtager
et læbespring

Og din sky
åbenhed
skælver sent
i smil

I
langsommelig
iver

Næsten

8.
Lone Hørslev, født 1974
(fra Tak, 2002):

Jeg prikker øjnene ud
og bærer fisken
i hullerne
nej nej nej det er ikke sådan
man gør siger Claus og viser
hvordan det er
man gør det rigtigt hér
under granernes strittende fingre -
Så smider vi endnu mere brænde
på bålet
og mere så ilden omsider
begynder at slikke
på sølvpapirsfisken og asken den
springer på bålet
den danser
hen over mine arme øjenlåg mine snobrødshuller
Claus
fylder dem op med syltetøj
                     og suger til

9.
Jens August Schade, født 1903
(utrykt/censureret digt fra manuskriptet til Kællingedigte, 1944):

"Sno halen lige", sagde kællingen til aben, som hun holdt i hånden
"så vil jeg røre lidt i kaffen med Din hale"
så slubrede hun kaffen i sig fra dens hale.
Men ikke nok med det, så tog hun fløden
og sagde "pisk mig nu lidt flødeskum"
og stak dens hale ned i fløden. Langt om længe
svulmede den op. Hun stak sin tunge
slaskende og slikkende i skummet
som en anden hale gennem rummet
og sagde "ah" og smaskede med munden
til dens hale havde nået bunden.

10
Pia Juul, født 1962
(fra i brand måske, 1987):

*
det er et dyr

det der. er os i forening. lad os
bygge gården ud
til en labyrint. inderst
kan du bo. så
bor jeg i ydergangen. snegle
agtig. af og til løbsk. og
kukkuk kan vi råbe. en gang
imellem. skjul kan vi lege.
mødes vi ses vi. ellers ikke.
det her. er os i forening.
det trækker vejret

Alfabetnyhederne

ABCDEFGernesHøeckIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ

Jeg må lige fortælle om to fantastiske alfabeter, som jeg faktisk godt kendte, men ulykkeligt havde glemt, og i sidste uge blev introduceret til igen, lykkeligvis:

Det ene alfabet er Poul Gernes' kæmpestore malerier af stribede (små!) bogstaver fra 1965, hvoraf 3 er udstillet og til SALG (for over 100.000 pr. stk., jeg har fortrængt de præcise priser, for jeg har ikke råd, jeg har ikke råd, jeg har ikke råd) i Galleri Bo Bjerregaard på Flæsketorvet (hedder det det? det gør det!), nærmere bestemt o og j og g - med det lille twist at j og g er spejlvendte (hvilke kan hænge sammen med at Gernes var ordblind): Se de bogstaver straks (ovenikøbet kan man for sølle 20 kr. købet et smukt katalog, med en stor og god rodeartikel om Gernes af "broderen" Per Kirkeby, der har kurateret udstillingen, som også indeholder en række hypnotiserende prikker og striber fra samme år) - og deltag med mig i eftersøgningen af de resterende: de har tre på AROS i Århus (men hvor mange hænger egentlig fremme lige nu?), h og s og ø, (mindst) to er i familie(/fonde)ns eje og kan ses i kataloget Invitation til en kop mælk - og alt godt fra Poul Gernes, 2001, i og t, et har avantgarde-lektor (og min gamle specialevejleder) Tania Ørum (som liiiige om lidt udgiver sit storværk om Gernes og de andre ta'- og eksskole- og abcinema-drenge (og ikke så mange -piger (ud over hende selv))), den heldige rad, hængende derhjemme, d, tre optræder (i alfabetisk rækkefølge) på et gammelt s/h-udstillingsfoto i kataloget Poul Gernes på Sophienholm, 1979, z (igen spejlvendt!) og æ og ø. Det vil sige, at jeg savner (oplysninger om/ (mentale) billeder af) 17 måske 18 bogstaver: a og b og c og d og e og f og k og l og m og n og p og q og r og v og w (?) og x og y og å. I aktion, informanter!

Det andet alfabet er apropos forrige blogpost om det Å(h/h), mit Råbealfabet (ubevidst, jeg sværger) havde stjålet fra Søren Ulrik Thomsens Hjemløshedens alfabet, der nemlig er tilegnet Klaus Høecks Hjem, som ved siden af af alt muligt andet (af så godt som alt) også indeholder et alfabet, tidligt i det nederste KULTUR-spor - der skal læses fra højre mod venstre; ligesom jeg i blogposten citerede Thomsens alfabet i omvendt rækkefølge, og ligesom Gernes' spejlvendte bogstaver!!?? For at forøge mystikken så var jeg faktisk i gang med (begejstret) at genlæse Hjem, da en digteren nærtstående informant informerede mig om Høecks alfabet. Der løber gennem de tre første afsnit, SPROG, REKLAMER, GRAFFITI + det første digt (Å for Åboulvard) i i femte afsnit, GADENAVNE, GADER, i sekvensen BYEN, og hvis vi nu laver et rim på Gernes' tre bogstaver på Flæsketorvet og citerer digtene om/med/for o og j og g (som er den (igen!) omvendte rækkefølge i kataloget):

Er o'et helligt. Eller var det i sin?
- Javel, Oma margarine nu. Det er
ikke til at. Således. Hvor sin og din.
Altså o i bleg margarine. Fedtet. I
kke i forundring. Så steg dét o. Di
n forundrings o vil syde i enhver r
estaurant. hele døgnet.

J for Jockey. Bukserne der sidder.
Og bus er kørt med dig. J dit og vo
rt bogstav. Svinger dér. Bus svinger.
Kun kun reklame kun reklame. Re
klame for Jockey. Bogstavet sving
er. Byen fuld af tegn. Hænger mel
lem hængende alfabet. Bussen dér.
J'et.

                    du nærmer
                      dig h'et i et
                      digt der ind
                 fanger tiden i
            graffiti rummet i
              cement du ser
                                h'ets glans som
                           mønje bag bog
                stavet hvidhed
                fylder hvidheden
                          således kom et
                   tegn til verden

Poul Gernes fik aldrig lavet en forside til en bog af Klaus Høeck, ærgerligt nok, men han har har portrætteret ham på bagsiden og ryggen af den eneste rigtige 70'er-antologi (fra 70'erne), Borums og Schnacks Ung Dansk Poesi fra 1979.

Og vi undgår ikke til allerallersidst Kurt Schwitters' "Alfabet bagfra" oversat (med stort besvær) af mig selv i Anna Blomst og andre digte, der, hvis man er heldig, stadig kan fås for kun 30 kr. i Det Nye Store Bogudsalg på Rådshuspladsen:

å  ø  æ
z  y  x
w  v  u
ts  r  q
po  n  m
lk  j  i
hg  f  e
dc  b  a

Åh! ÅH!

Alfabettyv melder sig selv til litteraturpolitiet

Da Klaus Høeck fyldte 70 torsdag 27. november sidste år skrev jeg en tillykke-blogpost, som burde skulle have indeholdt Søren Ulrik Thomsens "Hjemløshedens alfabet", offentliggjort i Politiken i februar 1985 som en hyldest til Høecks (første) kæmpestorværk Hjem, men ingen steder i mørnede bibliotek lod det sig opspore. Heldigvis og HÅRDT NOK inkluderes teksten som et blandt flere bonus-tracks i Thomsens nye essay-opsamling Repremiere i mit indre mørke, der udkommer om fjorten dages tid. Hårdt nok fordi teksten til allersidst afslører, at årsagen til udklippets mystiske kispus må være, at jeg (ubevidst) ville undfgå at afsløre (over for mig selv), at JEG HAR PLANKET SØREN ULRIK THOMSEN, og ikke hvad og hvor som helst: slutningen på hans Hjemløshedens alfabet og mit eget Råbealfabetet (som i mit sølle forfatterskab er helt andeledes centralt - både økonomisk: masser af copydan-penge! og kunstnerisk: som det udløsende tandhjul i mine Alfabeter fra Pluto - end hans alfabet i hans bølle-forfatterskab), oprindeligt trykt 1995, er nøjagtig DEN SAMME!!!

Råbealfabet lyder i omvendt rækkefølge (jf. Schwitters!)  således:

ÅH! ØV! ÆV! ZAP! YT! EX! WHAT! VROOM! UGH! TOP! SLAM! RAP! QUIZ! PYH! ORK! NIKS! MØF! LUK! KLOP! JEP! IH! HA! GAK! FLOP!  EJ! DONG! CRASH! BANG! AV!

Hjemløshedens alfabet lyder i omvendt rækkefølge således, SATANS OGSÅ:

Åh for Åh! [originaludgaven havde ikke udråbstegn, oplyser SUT (så måske har han det fra mig ... yeah right)))// Ø for den store ødselhed,/ at kaste ønsker i grams i systemernes ørken// Æ er for æstetikken/ dens æstsende flamme ret op i intet// Z er for de glødende zoner/ hvor digtene tavst glider ind i hinanden// Y er for at nå til de yderste grænser// X der som stor systempoesi/ spejler og gengir sig selv,/ drejes og vendes omkring sine akser// V for en varig viden/ for vers der vender/ i viden om varighed// U er for det umuliges mulighed// T for Taurus, for tiden og tyngden,/ for tro og for træthed efter en kamp// S for skriftens spor af/ Skytten der aldrig standser/ men sigter mod det som ingen har set// R for roen og regnen/ for runernes radier// Q for quartzurets tyste omløb/ q for q// P for prisen der betales/ for poesiens præcision og kaos// O for overgivelsen til ordenes orden/ for ofret og overlevelsen// N for nåden at sove/ nøgen i nattens duvende net// M for det maskuline/ magt over sprogets mangfoldighed// L for lyset og lettelsen// K for katastrofens kalligrafi/ kvinden i vinduet overfor/ kroppens udråbstegn i mængden// J for januar 85// I for viden om Intet/ der standser enhver/ for intet at vide/ og ikke at standse// H for den hjemløses hemmelighed/ hvilen/ hotellet ved havnen// G for gådens form, pegende ind i sig selv,/ grænsen og grænseløsheden gemt i hinanden// F for formens gåde/ der må løses forfra og forfra igen/ og fanger enhver som vil ud// E for erkendelsen/ for 11 ensomheders sang bag panden// D for døden// C for computerens ceremoni/ sonetternes cirkler/ cementen vi går på// B for bygningen brændt/ begærets bro slået op/ A for arbejdet udført,/ aftnen hvor varmen fra asken/ strejfer dit ansigt" 

Som jeg (derfor!!??) udbryder i Eder og forbandelsers alfabet, under S:

SYRME-YRLME-THYMSME!

Poetisk dobbeltprisning

Priset er lykkeligvis Niels Frank og Klaus Høeck

TILLYKKE TIL NIELS FRANK MED MONTANA-PRISEN FOR SMÅ GUDER!

(som jeg så ham få overrakt i et specialopbygget, dunkelt og ligesom kultisk scenerum i Testrup Højskoles store sal, hvor prismodtageren, da han omsider, efter en overflod af suspense (inkl. en tale om reolens kunst), blev afsløret, forlegent måtte gå spidsrod mellem stejle stolerækker af lutter applauderende højskolekursister, der havde han rigtig godt af)

TILLYKKE TIL KLAUS HØECK MED KRITIKERPRISEN FOR PALIMPSEST!

(som han først får overrakt torsdag den 5. marts 2009, kl. 16 i Kunststyrelsens lokaler på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh. V.  mød op og vær runde datamaskiner!)

POESIEN ER VINDENDE!

Tilfældigt tillykke til Klaus Høeck

I mangel af antikvarisk hyldest-alfabet, for syv Søren Ulrik!

Jeg ville have ønsket det store danske, digtersystem Klaus Høeck tillykke med de 70 via af en afskrift af det skønne alfabet-hyldestdigt, Søren Ulrik Thomsen publicerede i Politiken, da Høeck i 1985 udsendte  Hjem og som aldrig er blevet genoptrykt, altså digtet, ikke bogen, og som jeg plejer at opbevare i mit eget eksemplar af den hvide mursten (indkøbt i april 1988, sikkert på et (sent) bogudsalg), men det er sgufandeme fløjet bort og ikke hen i mit

Jeg ville have ønsket det store danske, digtersystem Klaus Høeck tillykke med de 70 via af en afskrift af det skønne alfabet-hyldestdigt, Søren Ulrik Thomsen publicerede i Politiken, da Høeck i 1985 udsendte  Hjem og som aldrig er blevet genoptrykt, altså digtet, ikke bogen, og som jeg plejer at opbevare i mit eget eksemplar af den hvide mursten (indkøbt i april 1988, sikkert på et (sent) bogudsalg), men det er sgufandeme fløjet bort og ikke hen i mit SUT-chateque, det er helt, helt væk, og det er jeg virkelig forbandet over, men som jeg stod og bladrede og bladrede og bladrede i Hjem, slog det mig, at det eneste alternativ var at slå tifældigt op og citere løs, for det har altid været en perfekt, hvis ikke den perfekte måde, at læse Høeck på, og det burde jeg også have gjort under alle omstændigheder, Thomsen skulle for søren ikke have haft hele ordet her på den rigtig store Klaus' festdag; OK, here goes, , 1, 2, 3, bladr, opslaget side 232-233, først 232:

Svigt ikke tagrørene
i Sorø Sø. Vi må betragte
dem som vore venner.
De giver os stadig
så meget: nytte, skønheden
og den besynderlige
susen indicerende transcendens.

Da vi når tilbage til
bådebroen, lægger vi to over kors.
        to skønheder in
den gud rører du mig med
        din sjæl din stemmes
        solare vinde
suser igennem mig med
        transcendens to syn
        der senere (o
ver korset) tilgiver du
        mig min syndelse

Nu går jeg ind i sakristiet.
En kold vind trækker gennem
murens og sjælens sprækker.
Jeg har gåsehud og
ondt i solar plexus.
Så siger jeg med hæs
og rystende stemme: Gud,
jeg tilgiver dig dine synder.

Og side 233:

En dag ror vi over søen
til vores hemmelige bugt
(der skærer sig ind bag Bøg
holmen) fuld af hvide åkander
blot for at bekræfte blomsternes
tilstedeværelse. En ældgammel,
nedarvet sygdom. Jo, dér flyder
disse blændende mandalaer rundt
nøjagtigt midt i sjælen.

        ord for ord blomstrer
du videre fra din mid
        tes hemmelige
        åkande ord for
ord bekræfter du din til
        stedeværelse
        i min sjæl ord for
ord lever du videre
        i min mandala

Alt har du taget fra mig
undtagen ordet. Så tag også
dét som en straf for min
ulydighed mod din høje gotik.
Du kan tage mine negle eller
mine briller, mit liv. Jeg er
ikke bange for elfenbenskamrene.
Intet kan være værre end dette.

YOU'RE SO MUCH YOUNGER THAN THAT NOW,
TILLYKKE DIN FODRAPPE KATEDRALBYGGER!