The Daily Avantguardian 8

Tirsdag 17. marts (falsk dato 6): Jan Hjorts lumsk lystfulde personlighedskærnespaltninger

Jan Hjort: nipsonanomimatamimonanospin. 40 sider, 60 kr. Forlaget 28/6

Jan Hjort debuterede ivrigt eksperimenterende under det fulde navn Jannik Hjorthave i 2001 med PI lyrik+fysik - en af de få rene (ikke Forfattererskoleuddannede) undergrundsdebuter, hvis ikke (når vi ikke tæller B16-hæfter med) den eneste, der fik markeret selvstændig omtale i min mursten Generationsmaskinen - siden har han på lige så forsvindende små forlag udsendt yderligere to selvstændige bogsager, Ihuskommelse, 2003 (bestående af væsentligst readymades) og narkotika, 2005 (som jeg skammer mig en smule over ikke at have omtalt det mindste (men det var jo også før The Daily Avantguardian)) og avantgarde-heroisk stået for den store Palle Jessen-opsamling Tingene, 2005. Meget rimeligt er det forlaget 28/6, der udsender Hjorts fjerde værkting med den offensivt usælgelige titel nipsonanomimatamimonanospin, angiveligt verdens længste palindrom (og græsk for: vask dine synder og ikke kun dit ansigt). Ligesom debuten og narkortika er der tale om en stærkt og insisterende broget samling teXter med stort X, med så måske lige flere (tilsyneladende og sådan cirkus) personlige, centrallyriske numre midt imellem de blærede og drilske pastiche-øvelser, ny er også parløbet mellem de (meget) gerne aforistiske kortdigte på bunden af siden og (måske)hovednumrene i toppen; at læse Jan Hjort er at blive løbet over ende af af forvandlingskugle af en skriftbowlingkugle fermt og frenetisk rullende afsted alle andre steder end bowlingbanen, Og lige så glad man blivet for fx denne overgearede rable-litani om modernistisk hjemløshed:

your life
will be roads i den saga
hvor du har hjemme
med en halvlang halvkvædet vise
om halsen hypper du derudaf
med dine sammensvorne
ikke nogen marsk her
kun kviksand kongens bud
med mudrede ambitioner
ufuldendt statsambition
mislykket offentlig elsker
hvad skal det blive til
passér gaden tiden er gået
ryk tilbage i den fortid
du allerede tilhører
tilbage under den sten
nør i thy
far vild i dine stier
gram i hule
far vel drenge
ebbe & flod mødes
og stander med
våde sokker

Lige så ellevild kan man blive med den forunderligt vellykkede og autentisk klingende falske tekst fra Asger Jorns og co.s undergrundstidsskrift Helhesten, hver fald er titlen "helhest 1934", og sådan lyder slutløbet:

(...) knagerække hue pjækkert gasblus madam blaa ser vante spejlstump fuldskægsdada radmager mis udstoppet andalusisk hund paa hylden revnede rygge beskeder vægge tapetseret med collager monteret med billig lim kollegerne kalder ferniseret dekadence aah ak og ve livet er et fantasiforladet fængsel hvor alle spiller flugtkonger men det er jo blot et kedeligt faktum der ikke har nogen gang paa jorden gesundheit naa du kan faa varmen med en kaffepinch før du lægger tøjet og gaar i gang igen.

Det er vigtig at fremhæve hvor underholdende sådan en viljefast maskerade er, og at der en sejhed i og imellem de enkelte forvandlingskunster (kortdigtene er de mindst interessante (og underholdende) fordi de er de mindst sære og viltre (pga kortheden simpelthen!)), der er personlighedens umiskendelige stempel, hvor meget så end Hjort besværger, at der ikke er noget af finde bag masken: "du sniger dig om bag mit ansigts potemkinkulisse/ men opdager intet afslørende i regibemærkningerne/ finder din plads igen og afventer tæppet), for jeg har slet ikke lyst til at snige mig bag om ptemkinkulissen, når den rasler så gennemgribende!

Og selvfølgelig har Viggo Madsen illustreret med erotiske collager, selvfølgelig!