The Daily Avantguardian 11

Fredag 20. marts (falsk dato 9): poul g exners inderligt vibrerende two- og oneliners

poul g exner: vildfarelsen. 122 sider, 140 kr. Forlaget Frother

poul g. exner er ligesom Jan Hjort, fra The Daily Avantguardian 8, medlem af den hemmelige grænsende til ikke-eksisterende fynske/odenseanske poesiundegrund; hans bog vildfarelsen har tidligere været på gaden i en anden udgave (i et andet format), som digteren har kendt ugyldig. Denne den endelig og korrekte vildfarelsen ligner en rigtig bog, paperbacklille og tyk, bortset fra at den begynder på forsiden og slutter på bagsiden og titel og kolofonoplysninger er tryk på et lille kort fastgjort til ryggen med en blå snor, fikst! Ingen tekst på venstresiderne og på højresiderne lutter enlinjere og toilinjere med nu og da et helt blankt opslag imellem. Linjerne er skiftevist helt nøgne og lige netop poetisk skruede udsagn af inderlig/eksistentiel karakter i et skiftevist nøgternt, elegisk og desperat tonefald; man kan sagtens læse de af blanke opslag indrammede linje-sekvenser som opklippede håbløst centrallyriske sjælekvide-digte, men opklipningen eller udspredningen har en en egen sval dirrende og hypnotiserende effekt (for nu ikke nu ikke at sige søvndyssende, selvom jeg går helt ind for kvalificeret søvndyssen), der på samme tid neutraliserer og forstørrer patosen, tilsner den så at sige og helt konkret(istisk). Det er i sagens natur svært at citere, men hvis jeg nu i en fuld sekvens - af de mere fyndige - markerer sidebladren, ser det sådan ud at læse bogen:

[blankt opslag]

[bladre]

alle mine bærende konstruktioner
består af papir

[bladre]

den eneste frihed
er at stave mit navn forkert

[bladre]

jeg har gået rundt om mig selv i årevis

[bladre]

det er umuligt at konstatere
om jeg er gået i stå

[bladre]

hvem tilhører denne kuffert

[bladre]

der er så dårlig forbindelse

[bladre]

jeg hilser da på andre

[bladre]

jeg skal da spiser

[bladre]

vand siger mig da for helvede ingenting

[bladre]

[blankt opslag]

- Man føler efter end læsning en summen i øjnene som var man selv en melankolsk baby af en ung digter - igen eller for allerførste gang, og det tror jeg sgu ærligt talt er sundt!