Critic's Cut 1 (??!!!!)

Før-tekst (rimer ikke på Føtex) fra denne fredags WA

Ubrugte overskriftforslag til Yndlingsaversion nr. 52:

OPSLEMMET SLAM-SLUM

ONKEL UDEN TAND I

BORDTENNISBEAT

KARMA KUMMEFRYSER (favoritten)

Min egen underrubrik lød i sin helhed nemlig således:

YNDLINGSAVERSION NR 52 (den næstsidste) er de dorske, de skrattende og de helt håbløst fade Dan Turèll-kloner, der er den sure creme af dansk Performance Poetry

Længere og uforståeligere udgave af anmeldelsen af Peter Adolphsens og Ejler Nyhavns Katalognien - medsamt nævnelse af navnet på en fransk avantgardist, der begynder med Q:

Peter Adolphsens og Ejler Nyhavns eksempelkatalog over 33 lyriske former, Katalognien, med den lettere misvisende genrebetegnelse ”En versroman”, nydes bedst som rent, lysteligt formaliseret ordgøgl, fra et ”abcedarium”: ”Adolphsen/ Bruger/Cæsuren/ Dårligt;/ Ejlers/ Fedtspil/ Gør/ Heroiske/ Indfald/ Jammerlige”, over hexametereposet: ”Jordisk almægtige Exokemi! Fortæl mig om tørken;/ Lån din sanger en mund der vil synge med hærdede lunger/ Om de rædselsuger, hvor ’udsolgt!’ meldte hver dealer,/ Dengang alle mand genrøg chillumens sortsvedne udskrab” til vrøvledigtet: ”Ejner gnifled’ tut en pipdylt,/ Peter bimsled’ straks en mere./ Begge glap de  puftigt dibsylt:/ Fnumgrafaten briled’ plere.”

 Uden videre diverterende, synes i det mindste jeg, med så dygtig og regelret en frivolisering af digtdansk. Og sikke fin og udstrakt en diversitet også: på bedste attituderelativistiske vis rækkende fra klassiske former som alexandrinere og blankvers over folkelige faconer som lejlighedssangen og et free style battle  til avantgardistiske julelege, de fleste udviklet af digterbroderskabet OULIPO, som ”beau presént” (digt der kun anvender bogstaverne i den elskedes navn) og ”monovokalisme” (digttitel: ”Regelret svensk scene”).

 Hvad angår indholdet, der hældes på de sært- og velformede flasker, stikker det i fire-fem retninger: nogle digte nøjes med patiche-perfekt at være og agere sig selv, visse beskriver meta-pædagogisk deres form, mens den udfoldes, andre udforsker, med Adolphsen og Nyhavn som opdagelsesrejsende, titlens fabelland Katalognien, hvor byerne på ikke voldsom anskuelig vis er bogens digtformer, atter andre fortæller muntre røverhistorier om de helst og gerne hashomtågede Peter og Ejler i deres naturlige habitat, staden og hovedstaden, og endelig har vi de digte, der zoomer ind på Ejler Nyhavns biografi som en gennem 25 år selvforsmået digter og ”klubværelsesmuldvarp”, der af vennen Adolphsen poetisk revitaliseres gennem nærværende bogprojekt.

 Det bliver i forhold til den skarpe buket af versformer en vel mudret flerhed, synes jeg nok, og især Katalognien-ekspeditionerne har det med at løbe ud i kviksandet; med held kunne forfatterparret have koncentreret sig om den skæve folkekomedie og digterskæbnefortællingen, så var projektet i mindre grad blevet stiløvelser ud i det flaksende blå og i højere grad målrettet udsyrende monomani a la forbilledet Raymonds Queneaus Stiløvelser, der fortæller den samme kedelige anekdote i 99 stilarter.

 Og det var blevet meningsfuldere, at akkurat et katalog over lyriske former officielt skulle oute den virtuelle legende Ejler Nyhavn som om ikke virkeligt, så i hvert fald bogligt eksisterende digtereksistens. Legenden er skabt på ”venne”-sitet Facebook de sidste par år, hvor Nyhavn formummet bag solbriller og langt, velplejet fuldskæg har udsendt en sand strøm af snurrige status-meddelelser, og elektrificeret af en gennemgribende tvivl om den eventuelle – af Adolphsen mastermindede? – pseudonymitet; jeg mødte ham, i selskab med Adolphsen, på Bogmessen sidste år og har måttet sværge på det lige siden.

 Det er derfor med solid poetisk ironi, at titlen som bogens stærkeste tekst suverænt vindes af det udfoldelige, plakatstore ”figurdigt”, der bare hedder – og ligner - ”Ejler” og som nemlig består af en alfabetisk opremsning af samtlige (!?) Ejler Nyhavns status-meddelelser på Facebook, flere af dem hentydende til katalogskriveprocessen, men de fleste forskruet poetiserende indtagelsen af spiritus og sjov tobak; dén åndssvage genre, statusmeddelelsen, har Nyhavn gjort til sin egen finurlige, det er ham, kommende katalogianere skal skrive i nakken på, og derfor er dette katalog i kataloget figurligt skabt i hans billede:
  ”Ejler er langsomt ved at vågne. Ejler er lidt for ladt. Ejler er medicinalindustriens lystknægt. Ejler er meget træt. Træget mat. Ejler er midlertidigt absintheret. Ejler er mindre end dagklar.”

 Og fik jeg sagt, at Katalognien er en formidabel omgang ordgejl af et stykke boggøgl?

  

 - Og nu jeg er i gang, ærgrer jeg mig også over, at et par af de bedste sound bites ikke nåede med i Djævlens Advokat-interviewet i dagens I Byen: Jeg talte om Politikens seksstavelses-anmeldere (MBZ & LHK) og sammenlignede de unge digtere, jeg tog under mine vinger, med bonsaitræer, jeg tvang til - i mine øjne - dekorativ misvækst, der gør dem aldeles uplantelige i kanons blomsterkasser, før jeg syrede helt ud i visioner af logo-tatoverede pukkelrygge ...

Min egen pukkel er efterhånden blevet decideret labyrintisk, men det skal der, som det fremgår, nu rettes op på: Knæk og bræk!