KomMertzBankRådgivning
Jeg fik i forgårs et billigt hammerslag på det fineste lille billede af Albert Mertz, (u)forestillende en blå, ligesom stirrende, nøgleagtig figur omringet af hvide plamager og beskrevet på bruunrasmussen.dk som bare "Composition. Signed AM 27-11-59. Watercolour on paper. Sheet size 34 x 49 cm." og i går var jeg ude i Bruun Rasmussens skræmmende betonbunker på Sundkorgsgade og hente billedet, som i samme øjeblik, det kom ud af sin plastichateque, rullede sammen i min hånd som et lille, skræmt dyr. Da jeg forsigtigt rullede det ud igen, kunne jeg se, at Mertz på bagsiden ren faktisk havde noteret en titel, som jeg umiddelbart læse som helt enkelt: "Jeg vinker". Hvilket nemlig er det perfekte svar på det lille Sven Dalsgaard-maleri i vores stue, der sort på hvidt bogstaverer budskabet: "SE/ MIG", dialogisk billedkunst fra væg til væg:
Jeg fik i forgårs et billigt hammerslag på det fineste lille billede af Albert Mertz, (u)forestillende en blå, ligesom stirrende, nøgleagtig figur omringet af hvide plamager og beskrevet på bruunrasmussen.dk som bare "Composition. Signed AM 27-11-59. Watercolour on paper. Sheet size 34 x 49 cm." og i går var jeg ude i Bruun Rasmussens skræmmende betonbunker på Sundkorgsgade og hente billedet, som i samme øjeblik, det kom ud af sin plastichateque, rullede sammen i min hånd som et lille, skræmt dyr. Da jeg forsigtigt rullede det ud igen, kunne jeg se, at Mertz på bagsiden ren faktisk havde noteret en titel, som jeg umiddelbart læse som helt enkelt: "Jeg vinker". Hvilket nemlig er det perfekte svar på det lille Sven Dalsgaard-maleri i vores stue, der sort på hvidt bogstaverer budskabet: "SE/ MIG", dialogisk billedkunst fra væg til væg:
SE
MIG
MIG
Jeg vinker
Jeg så godt, at ord nr. 2 med lidt god vilje kunne læses som "vinter", men ingen tivl om at første ord var "Jeg", og der kunne jo ikke stå "Jeg vinter" (jo, det kunne der vel netop godt!), så jeg opretholdt læsningen "Jeg vinker" lige indtil min søn kom hjem fra fægtning, kastede et kort blik på titlen og sukkende meddelte mig, at der selvfølgelig stod "Is vinter", hvilket der selvfølgelig gør, og hvilket jo er mildest talt passende for ikke bare denne sene, sure januar men også for det blåfrosne nøglebarn dér midt i snemasserne. Men alligevel vil billedet, for i det mindste mig, altid halvt hedde "Jeg vinker", for det gør det altså også, og ikke kun til Sven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar