Kritiske kadetter

Sværdslag for en Kritikerskole

Min søn var til sit første fægtestævne i weekenden og som jeg stod dér i gymnastiksalen på Asgård Skole uden for Ølby og betragtede de unge drenge og pige duellere på livet løs, angribe og undvige gesvindt, og med såkaldte "kropsledninger" tilsluttet deres stilige, hvide fægtedrager, der med røde og grønne glimt i en point-himstergims registrerede, når de blev ramt rent og pointgivende, kom jeg til at tænke på den store kritiker-muskerter Poul Borums gamle urealiserede plan om en kritikerskole, formulet således - og ikke alt for inciterende - i en enquete-tekst, "Som svar på deres ærede -", i Passage nr. 5, 1988:

"Ligesom vi nu har fået en Forfatterskole, en forsøgs-undervisning for professionelle forfattere, kunne man forestille sig en kritiker-uddannelse. Hvorfor ikke starte med uges seminar, arrangeret af Den Litterære Institution, Institut for Litteraturhistorie i Århus og tidsskriftet Standart - med foredrag, diskussioner og øvesler med deltagelse af 10 professionelle kritikere, 10 unge kritikere og 10 studerende, som et semester havde arbejdet med kritisk teori/praxis? Værsgo, bolden er givet op!"

For selvfølgelig bør fægtning med fleuret, kårde og sabel være den centrale disciplin i en eventuel Kritikerskoles gymnastikundervisning, ikke fordi kritikeren, i Dyrehaven, som i sin tid Edvard Brandes vs. skuespilleren Robert Schyberg (der ikke fægtede, men skød på hinanden, og skød langt forbi), eller i spalterne, skal duellere med den kritiserede forfatter/kunstner, det forbliver ørkesløs strid, men fordi kritikere i lang højere og elegantere og præcisere grad end det er tilfældet nu (jf. bare min såkaldte fejde med Jakob Levinsen, vi stod og skyggeboksede i hvert vores hjørne af kulturkamppladsen), bør duellere med andre kritikere, polemisere stålsat (og med kropsledning: BIIP!).

Kritikerkadetter, en garde!