Om at gå op i en lille spids
Det er en af den slags fikse bemærkninger, der lige generer i forbifarten og i al hast - pga. al hasten - tilgives, men da jeg så fiksheden gentaget i dag i Berlingskes Groft Sagt-spalte - af alle steder - hvor Egon Balsby ironiserer over bl.a. mine lovord til F.P. Jac i Olav Hergels Politiken-nekrolog, var der ikke længere nogen vej udenom en korrektion:
"Og sandt at sige fik den ikke for lidt. Indfølt interview med enken. Storslåede karakteristikker fra anmeldere og kolleger, der ikke tøvede med at betegne afdøde som det danske sprogs mest nyskabende digter. Bulderbassen Lars Bukdahl , Weekendavisen, fik lov at gå så langt som at betegne F.P. Jac som »en af vore store digtere, og så længe han levede den største nulevende«. Må vi lige være her. [nej, I må ej, det er akkurat det, Jac demonstrerede, at I ikke kan, og at han var og blev den største, er altså ikke noget posthumt påfund, det har jeg hævdet og argumenteret for i talrige sammenhænge, mest ekstensivt i min monografi Læberen sproges LB] Der er naturligvis intet i vejen med ægte entusiasme, og ej heller med F.P. Jacs liv og virke. Men balancen, kære Hergel. Balancen. Som Skyum-Nielsen konstaterede i sin nekrolog i Information, var det tydeligt, at »jo kortere der var mellem genstandene, jo længere var der mellem snapsene«. Det vidste selv F.P. Jac."
Det gjorde han nu ikke, han forblev stensikker på sit talents umådelige format, heldigvis. Den fikse påstand er Skyums, og sentensen lyder i sin helhed således: "Man kunne nok sige, at jo tættere der blev mellem genstandene i forfatterens liv, jo længere blev der mellem snapsene i hans bøger." Der er to usandheder i spil her, dels en kvalitativ smagsdom om forfatterskabet, der naturligvis er til diskussion, og dels en biografisk påstand om livsløbet, der enten er rigtig eller urigtig. Skyum dømmer, at der blev stadig længere imellem de poetisk optimerede Jacs i hans bøger, hvilket i en vis forstand er sandt, når det gælder den dramatik og (især) prosa, der blomstrede i det sene forfatterskab, og helt bevidst jo: for nemlig at give epikken: historierne og deres karakterer, luft til at ånde, men i poesien sprang sgu da stadig jacismerne som champagnepropper om øjnene på én. Objektivt usandt er det til gengæld, at Jac gennem årene drak mere og mere, han drak afsindigt fra han var 14-15 til han var ca. 30, men efter han midt i 80'erne mødte Bodil og flyttede til Allerød, blev der skåret kraftigt ned på indtaget og i flere perioder var han (så godt som!) på vandvognen, hvilket aldeles punkterer den implicitte moralisme i Skyums fikshed: jo længere der (ifølge Skyum) blev mellem snapsene i hans bøger, jo længere blev der også mellem de faktiske genstande; da Jac (ifølge Skyum, NU; dengang var han langt mere loren, jf. kapitlet Legendarisk levende i min monografi) var på toppen, omkring 1980, lå han i sprit sådan ca. 24 timer i døgnet (jf. de to erindringsbind, Fortælleren blev senere sig selv og Jeg er selv med i billederne).
En bedre og sandere morale: Det viljefaste naturtalent nærer sig på hverdag såvel som fest.
Det er en af den slags fikse bemærkninger, der lige generer i forbifarten og i al hast - pga. al hasten - tilgives, men da jeg så fiksheden gentaget i dag i Berlingskes Groft Sagt-spalte - af alle steder - hvor Egon Balsby ironiserer over bl.a. mine lovord til F.P. Jac i Olav Hergels Politiken-nekrolog, var der ikke længere nogen vej udenom en korrektion:
"Og sandt at sige fik den ikke for lidt. Indfølt interview med enken. Storslåede karakteristikker fra anmeldere og kolleger, der ikke tøvede med at betegne afdøde som det danske sprogs mest nyskabende digter. Bulderbassen Lars Bukdahl , Weekendavisen, fik lov at gå så langt som at betegne F.P. Jac som »en af vore store digtere, og så længe han levede den største nulevende«. Må vi lige være her. [nej, I må ej, det er akkurat det, Jac demonstrerede, at I ikke kan, og at han var og blev den største, er altså ikke noget posthumt påfund, det har jeg hævdet og argumenteret for i talrige sammenhænge, mest ekstensivt i min monografi Læberen sproges LB] Der er naturligvis intet i vejen med ægte entusiasme, og ej heller med F.P. Jacs liv og virke. Men balancen, kære Hergel. Balancen. Som Skyum-Nielsen konstaterede i sin nekrolog i Information, var det tydeligt, at »jo kortere der var mellem genstandene, jo længere var der mellem snapsene«. Det vidste selv F.P. Jac."
Det gjorde han nu ikke, han forblev stensikker på sit talents umådelige format, heldigvis. Den fikse påstand er Skyums, og sentensen lyder i sin helhed således: "Man kunne nok sige, at jo tættere der blev mellem genstandene i forfatterens liv, jo længere blev der mellem snapsene i hans bøger." Der er to usandheder i spil her, dels en kvalitativ smagsdom om forfatterskabet, der naturligvis er til diskussion, og dels en biografisk påstand om livsløbet, der enten er rigtig eller urigtig. Skyum dømmer, at der blev stadig længere imellem de poetisk optimerede Jacs i hans bøger, hvilket i en vis forstand er sandt, når det gælder den dramatik og (især) prosa, der blomstrede i det sene forfatterskab, og helt bevidst jo: for nemlig at give epikken: historierne og deres karakterer, luft til at ånde, men i poesien sprang sgu da stadig jacismerne som champagnepropper om øjnene på én. Objektivt usandt er det til gengæld, at Jac gennem årene drak mere og mere, han drak afsindigt fra han var 14-15 til han var ca. 30, men efter han midt i 80'erne mødte Bodil og flyttede til Allerød, blev der skåret kraftigt ned på indtaget og i flere perioder var han (så godt som!) på vandvognen, hvilket aldeles punkterer den implicitte moralisme i Skyums fikshed: jo længere der (ifølge Skyum) blev mellem snapsene i hans bøger, jo længere blev der også mellem de faktiske genstande; da Jac (ifølge Skyum, NU; dengang var han langt mere loren, jf. kapitlet Legendarisk levende i min monografi) var på toppen, omkring 1980, lå han i sprit sådan ca. 24 timer i døgnet (jf. de to erindringsbind, Fortælleren blev senere sig selv og Jeg er selv med i billederne).
En bedre og sandere morale: Det viljefaste naturtalent nærer sig på hverdag såvel som fest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar