Det er faktisk et ret stillesiddende job at være hare

Cool nysselige nytårs-knap-nok-bøger af Olesen og Mathiesen

Eske K. Mathiesen og Annete Blæsbjerg Ørom: Souvenir. 32 sider, ? kr. (altså også spørgsmålstegn til om der overhovedet er en pris), privattryk/nyårshilsen/ (fra?) Gullanders Bogtrykkeri a/s, Skjern)

Peter H. Olesen: [Jeg er her kun midlertidigt]. 48 sider, 90 kr. Privattryk (kan fås i Møllegades Boghandel, Kbh, og i netkiosken Butik Melodika ( nybog@melodika.dk )

Det er et særligt problem for Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris, som hidtil kun har knyttet sig til udgivelser af Eske K. Mathiesen, men i disse dage har jeg fra både Mathiesen og Peter H. Olesen modtaget Bet-anglende bøger/hæfter, betitlet henholdsvis Souvenir og [Jeg er her kun midlertidigt] med nytåret som udgivelsesØJERBLIK, og hvilket er de så udkommet : 2008 eller 2009???

Mathiesen-bogen indeholder et enkelt, sirligt frivolt 12-linjet digt af Eske aftrykt, suspensefyldt, 1 linje ad gangen overfor lige så mange livligt systemdigteriske håndarbejde-værker af Anette Blæsbjerg Ørom, her lige præcis de første 6 linjer:

Kamé-skæreren på Guldsmedens Bro
har netop med sit bor ramt det blegrøde lag
bag konkylieskallens hvide,
da hans elskerinde ham uafvidende lader budet
fra fiskehandleren gøre ting ved sig,
som selv kamé-skæreren næppe ville få lov til.

(...)!

Olesen-bogen er, efter sidste års ekskurs med Gyldendal-romanen Korrekturlæseren, en opfølger omsider til digt-, notat, aforisme-, liste-samlingerne Jeg vil være hvor jeg ikke er, 2004, og Apropos alt, 2006, hvoraf mindst 1 blev indstillet til Bukdahls Bet; flere af teksterne har haft deres urpremiere på Olesens mildest talt fine blog Mildest talt og tidsskrifter som (bare fx) Hvedekorn, men de klæder hinanden lige så pokkers godt som kløvere på en kløvermark. Det er tekster, der er så små som spilfærdigt muligt, sentens-poesi kunne være en genrebetegnelse, udspillende sig i (anti)pointeret ikke-ironisk naturidyl ret præcist midtvejs mellem Mathiesens og idolet Laugesens jagtmarker: "Slet ikke tyst her/ hvor alting vågner og straks/taler i tunger" - når stedet ikke bare, ca. hver tredje gang, er rent/beskidt eksistentielt: "At grave sin egen grav/ hvis ikke jeg/ hvem skulle så". True! Digtet lige før: "Jeg holdt den forsigtigt/ som var det/ en fugleunge// Tegningen af Malevitij", nemlig, og lige efter: "Det gør ikke noget/ om det så bare er et parcelhuskvarter/ bare der er en baghave/ med et par træer/ og noget buskads/ De har ikke selv valgt/ navnet skovspurv." Netop! Og modsat de gamle 70'er-avntgardister Laugesen og (i hvert fald for det mester, jeg skal lige tjekke) Mathiesen tør den gamle postpunker H. Olesen godt tage herrens navn finurligt (til allersidst):

Den store landskabsmaler
ham man på disse kanter kalder gud
har været ude med sin efterårspalet
Selvom han helt sikkert har skævet
til Kirkeby og nok også Weie
overgik han i år
de andre mestre

Overmoden underfundighed fås ikke sprødere.

Og selvfølgelig kan/skal de bare kandidere to, nej tre gange.