Gnid øjnene, men forstå ikke noget

Tillykke med de 100 skår til Wilhelm Freddie

På falderebet en hyldest til den farveægte surrealist Wilhelm Freddie, som i dag den 7. feburar 2009 ville være fyldt 100 år; jeg sad og bladrede psykofotografisk i Rolf Læssøes store monografi fra 1996, mens (den tidligere absolut surrealistiske stand-up-komiker) Steve Martins rædderlige Lyserøde Panter-film flimrede forbi på tv-skærmen, og fandt uden besvær tre perfekte citater, det første er Freddies introduktion til en litografimappe fra 1937:

frøken! lad os nu være mennesker, vi vender atter tilbage til virkeligheden, der i øjeblikket kan synes dem fremmed, men vent nu blot lidt: vi to opretter et uvidneskabernes selskab, vi to, og jeg er den, der siger det guddommelige ord, der introducerer dem i det, i dem selv værende, uopdyrkede rige, hvor meningsløshedens logik hersker uindskrænket, gnid øjnene, men forstå ikke noget af det, og smid skoene, men træd varsomt, for det ligger måske tegnestifter på jorden -------- de må styrke dem, lad os derfor indtage dinér'en, som er drømme, instinkter en naturel ----------- jeg lovede at introducere dem. amen!
freddie

Det andet citat er et udddrag af Freddies poetiske drejebog, "billede for billede", til filmen Spiste horisonter, 1950, omtalt i et en tidligere blogpost, hvor nemlig et brød spiller en central rolle, hvis ikke selve hovedrollen:

7. Lysalighedens teater har også sin portal trods hundens pis, og her finder jeg mit brød, der i sin overdådige selvudslettelse udsender en stråleglans så voldsom, at solen formørkes.
8. En kvinde af det vidunderligste rosenbløde marmor og med de fine blodårer liggende tæt under den duftende glashud er et længslens alter, hvor bryster, varme som gammelt guld, fingerer som dok for mit nu centnertunge brødskib.
9. Kærlighedens rektangler i hendes stærke knæ tager mig helt i sin besiddelse, og brødet er nu templets ypperstepræst.
10. "BAEL, AST AROTH, FORRAS, nu hører jeg jernet slå med støvlerne". Nattens udvalgte træder med purpurfarvede skridt ind i det vældige rum, hvor navlen er lyset i loftet, og brød tåler ikke lys.

Det tredje citat er et dagens digt fra 1931 af Bror Mika, pseudonym for Per Barfoed (mest kendt i skrift-rollen som P. Sørensen Fugholm), der bruger en interview-udtalelse af Freddie (""Surrealisme er, det er en Over-realisme, som, simpelthen, foirnægter den ydre Virkelighed, som kun er et Blændværk, og fører Brændpunktet over paa den indre Virkelighed") som undskyldning for sin egen surrealistiske tappenstreg, fuldt på højde med (og måske faktisk en hommage til) Aage Hermanns grønne ansjos:

Kan du mærke Bananernes blodgule Bjæf,
kan du se, der er Trællenatur i et F.,
har du Kraft til at udforske Hvidløgets Jeg,
kan du se Ironien i Hollændervej?

Kan du maale en Vandhanes grønne Humør,
kan du føle en Vognstangs ovale Kulør,
kan du grave dig ind i en Tepottes Sjæl,
Kan du Livsløgnen se i din Grandtantes Hæl?

Kan du høre en Kulskovls skotskternede Suk,
kan du Livsgaaden løse i tre Pletter Mug,
kan du udfylde Vandmandens isvarme Sprog,
kan du forme din Aand med et Hatæskelaag?

Kan du male en Græshoppes Aandsproduktion
og det blegfede Tankeliv hos en Makron,
er du muligvis ikke komplet Delirist,
det kan være, du bare er Surrealist.

Det var Freddie bare, helt komplet, og sagtens kunne han male en græshoppes åndsproduktion, for slet ikke at tale om det blegfede tankeliv hos en makron: Piece of cake! Med overskæg på.

(7/2 2009)