Viser opslag med etiketten Wilhelm Freddie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wilhelm Freddie. Vis alle opslag

lørdag den 7. februar 2009

Gnid øjnene, men forstå ikke noget

Tillykke med de 100 skår til Wilhelm Freddie

På falderebet en hyldest til den farveægte surrealist Wilhelm Freddie, som i dag den 7. feburar 2009 ville være fyldt 100 år; jeg sad og bladrede psykofotografisk i Rolf Læssøes store monografi fra 1996, mens (den tidligere absolut surrealistiske stand-up-komiker) Steve Martins rædderlige Lyserøde Panter-film flimrede forbi på tv-skærmen, og fandt uden besvær tre perfekte citater, det første er Freddies introduktion til en litografimappe fra 1937:

frøken! lad os nu være mennesker, vi vender atter tilbage til virkeligheden, der i øjeblikket kan synes dem fremmed, men vent nu blot lidt: vi to opretter et uvidneskabernes selskab, vi to, og jeg er den, der siger det guddommelige ord, der introducerer dem i det, i dem selv værende, uopdyrkede rige, hvor meningsløshedens logik hersker uindskrænket, gnid øjnene, men forstå ikke noget af det, og smid skoene, men træd varsomt, for det ligger måske tegnestifter på jorden -------- de må styrke dem, lad os derfor indtage dinér'en, som er drømme, instinkter en naturel ----------- jeg lovede at introducere dem. amen!
freddie

Det andet citat er et udddrag af Freddies poetiske drejebog, "billede for billede", til filmen Spiste horisonter, 1950, omtalt i et en tidligere blogpost, hvor nemlig et brød spiller en central rolle, hvis ikke selve hovedrollen:

7. Lysalighedens teater har også sin portal trods hundens pis, og her finder jeg mit brød, der i sin overdådige selvudslettelse udsender en stråleglans så voldsom, at solen formørkes.
8. En kvinde af det vidunderligste rosenbløde marmor og med de fine blodårer liggende tæt under den duftende glashud er et længslens alter, hvor bryster, varme som gammelt guld, fingerer som dok for mit nu centnertunge brødskib.
9. Kærlighedens rektangler i hendes stærke knæ tager mig helt i sin besiddelse, og brødet er nu templets ypperstepræst.
10. "BAEL, AST AROTH, FORRAS, nu hører jeg jernet slå med støvlerne". Nattens udvalgte træder med purpurfarvede skridt ind i det vældige rum, hvor navlen er lyset i loftet, og brød tåler ikke lys.


Det tredje citat er et dagens digt fra 1931 af Bror Mika, pseudonym for Per Barfoed (mest kendt i skrift-rollen som P. Sørensen Fugholm), der bruger en interview-udtalelse af Freddie (""Surrealisme er, det er en Over-realisme, som, simpelthen, foirnægter den ydre Virkelighed, som kun er et Blændværk, og fører Brændpunktet over paa den indre Virkelighed") som undskyldning for sin egen surrealistiske tappenstreg, fuldt på højde med (og måske faktisk en hommage til) Aage Hermanns grønne ansjos:

Kan du mærke Bananernes blodgule Bjæf,
kan du se, der er Trællenatur i et F.,
har du Kraft til at udforske Hvidløgets Jeg,
kan du se Ironien i Hollændervej?

Kan du maale en Vandhanes grønne Humør,
kan du føle en Vognstangs ovale Kulør,
kan du grave dig ind i en Tepottes Sjæl,
Kan du Livsløgnen se i din Grandtantes Hæl?

Kan du høre en Kulskovls skotskternede Suk,
kan du Livsgaaden løse i tre Pletter Mug,
kan du udfylde Vandmandens isvarme Sprog,
kan du forme din Aand med et Hatæskelaag?

Kan du male en Græshoppes Aandsproduktion
og det blegfede Tankeliv hos en Makron,
er du muligvis ikke komplet Delirist,
det kan være, du bare er Surrealist.

Det var Freddie bare, helt komplet, og sagtens kunne han male en græshoppes åndsproduktion, for slet ikke at tale om det blegfede tankeliv hos en makron: Piece of cake! Med overskæg på.

(7/2 2009)

onsdag den 31. december 2008

Surrealistisk hævn

Den bedste julegave du ikke måtte købe (eller bytte dig til)

Den mest cool danske dvd i lang tid, mundret betitlet Danske eksperimentalfilmklassikere 1942-1958 er i følge filmbladets Ekkos hjemmeside trukket tilbage fra markedet af dens udgiver Det Danske Filminstitut, fordi de glemte at spørge Wilhelm Freddies bobestyrer om lov. For 70 år siden var det staten, der beslaglagde Freddies stødende kunstværker, nu er det åbenbart payback time, hvilket man godt kunne fryde sig over, hvis det ikke var fordi især dvd'ens to Freddie-film, Det definitive afslag på anmodningen om et kys og Spiste horisonter er komplet uundværlige for alle ægte surrealisme- og avantgarde(film)entusiaster. 35 eksemplarer af dvd'en nåede at blive solgt, deudover er blogbestyreren i besiddelse af et anmeldereksemplar, og man er meget velkommen til kontakte mig via bloggens kommentarfelt for en privat, illegal visning (det tror jeg Freddie ville have være helt med på); når 25 har meldt sig, offentliggør jeg tid og sted, prisen bliver 1 udstoppet franskbrød (jf. (til den tid) Spiste horisonter). Jeg ville gerne have aftrykt min Ekko-anmeldelse af den nu ikke-eksisterende dvd, men lige før jul modtog jeg en mail fra min redaktør med følgende, meget korte, vedhæftede tekst:

Copyright
Artikler til Filmmagasinet Ekko må ikke være offentliggjort tidligere. De er forbeholdt magasinets trykte og elektroniske udgave og kan kun genoptrykkes efter aftale med Ekko. Chefredaktør Claus Christensen, 1. marts 2008

Det er lige i overkanten at komme i konflikt med 2 copyrightindehavere, så i stedet af trykker jeg nedenfor et lidet kendt prosadigt af Freddie fra 1937:

Mrs. Simpsons lyserøde sko

flettet af blomstrende timian, rejste alene med p.l.m. hvis man troede de små garnisionsbyers musikkorps spillede "madelon" ville det være at profanere de lyserødes højtideligte mission, tour eiffel, buckingham palace og statue of liberty nynnede den heroiske sang, der fik alverdens lommeure til at gå i stå. - 1937.
Også et filmmanuskript, klø på, Mr. Lynch!