Engle på stylter

Line Knutzon + Romeo og Julie + dukketeater + Frilandsmuseet = WHA-HA-HA-AT!?

Von Haekkenfelds Dukketeater: Romeo og Julie. Skrevet (efter Shakespeares foræg, ja, ja)  af Line Knutzon, instrueret af Lars Knutzon, spillet af Heid Colidng Hansem, Casper Crump og Peter Darger. Frilandsmuseet, tirsdag, onsdag, torsdag kl. 11 og 14, lørdag kl. 14, søndag kl. 12 og 14, indtil 16. juli

Er man fan eller man ikke fan! Jeg er fan af Line Knutzon, ergo var der ikke nogen vej udenom at tage til motherfucking Frilandssmuseet og i stegende hede og i selskab med indtil flere børnehave-ekskursions-hold og på bittesmå, skrøbelige træbænke overvære Von Haekkenfaldts Dukketeaters opførelse af Lines versionering af Romeo og Julie. Heldigvis! For jeg morede mig strålende, og det samme gjorde børnehave-ekskursions-holdene, jeg var så bare noget mere højlydt og ukontrollabel i mine latteranfald (jf. anmeldelsen af Lines Håndværkerne i The Daily Avantguardian 32) hvilket, bildte jeg mig paranoidt ind, resulterede i skeptiske blikke fra flere voksen-ledsagere (hvor var også de børn, jeg ledsagede!? Indeni!). Lines R&J er en punket-speedet komedie-version, med flere serlvopfundene, rent absurde - og hylende morsomme - (gentageses)numre: Julies far som opfinder af elastikken, Romeos far som opfinder af pudeholderen (Mercutio: Elastikken er en dille, glemt om tyve år), Mercutio der ikke vil være ved, at han konstant går til frisøren, eller bare den jyske betjent i starten, der skiller Thybalt og Mercutio ad: det' forbudt, det' forbudt (efter Romeo og Julies fædre er blevet uvenner, fordi de via Thybalt og Mercutio begge snyder i fisk!) I balkon-scenen siger Lines Romeo ikke et ord om om rosen, der med et andet ord ville dufte lioge så sødt, men foreslår i stedet, at de kalder sig Romeo Jensen og Julie Jensen og får en hund, der også hedder Jensen, og en Volvo, ærke-Knutzonsk! Line og instruktøren/spillerne har det - midt i al den kvikke, grove morskab - noget ambivalent med parrets renfærdige kærlighed: det ene øjeblik forelsker Rome og Juli sig i ordløs dans som dukker, det næste, efter brylluppet (hos storpruttende (Will Ferrell er en større inspiration for Line end Wililam S)) Fader Lorenzo), grimasserer de sig (herligt) åndssvagt og igen ordløst gennem deres første kys som humanoide skuespillere. På et tidspunkt begynder Line decideret at gøre grin med Romeo, der frempludrer blød new age-speak om, at hvis folk bare tog et kommunikationskursus, så ville de komme bedre ud af det med hinanden, hvorpå Thybalt tophysterisk vælter og ind og forlanger svar på, om Romeo har snavet med Julie! De kun tre spillere, der for fanden også er dukkeholdere, holder løjerne virtuost i gang foran og bagved og rundt og rundt om scenen, med mange fine sær-tricks undervejs (Romeo med humanoid-overkrop og dukke-underkrop syngede og dansende). Og selvom børnene hele tiden bliver advaret af den stortudende og hovedbankende (et centralt dukketeaterelement: at banke hovedet i scenekanten, igen og igen!) fortæller om, at det hele ender sørgeligt, fornemmede jeg, at mange lige slugte en klump,. da Romeo oig Julie rent faktisk og uigenkaldeligt var, men smart tænkt og smukt udført derfor med engle-forvandlingen til allersidst! Hun kan selv være en engel, Line, levende af grin!