fra tegning til tekst til maleri til tekst, afledning uden ende, thi MIN NÆSE ER EN PENSEL!
Jeg var til fernisering i Århus fredag (hvis nogen ledte efter mig og undrede sig over mine whereabouts); på Galleri Møller-Witt i Vestergade ferniseredes min trofaste kumpan Lars Nørgårds forrygende udstilling SUNBEAM med hvidvin og snacks og en sympatisk flok af hvidhårede, pensions-forgyldte, århusianske kunstsamlere - ramt af en vis økonomisk nervøsitet, de købte ikke vildt løs. Jeg oplæste (2 gange) mit bidrag til det A3-store, skamløst prangende katalog, en tekst, der hedder "Scandix Grand Prix 1972-1975", og som jeg ikke skal aftrykke her - alle tekster skal for fanden ikke være lige lette at få fat på - men som er et direkte svar på en udfordring fra Lars: Udstillingen hedder SUNBEAM efter et gammel bilmærke, og ni malerier på papir er opkaldt efter svenske festorkestre fra 70'erne - nemlig følgende: Barracudas, Bob Candis, Profilarna, Nordlanspojkerne med Inger, Hux-Flux, Claes Lennarth Club, Shilling Banka, Selex Orkester, Skip'Z, Tage Öst Fyrklang, Tellus, The Milles, The Moonlighters, Tickies, Thor Erics, Tonix, Tre blå og en gul, Zenits - - fundet et fjernt sted på nettet (og (m.fl.) til bakkenbartoverflod afbildet på katalogets inderomslag). De to ting, bilmærket og festorkestrene, hang åbenbart sammen (for Lars), og jeg skulle så bare forklare hvordan! Og det har jeg så bare gjort!
Jeg var til fernisering i Århus fredag (hvis nogen ledte efter mig og undrede sig over mine whereabouts); på Galleri Møller-Witt i Vestergade ferniseredes min trofaste kumpan Lars Nørgårds forrygende udstilling SUNBEAM med hvidvin og snacks og en sympatisk flok af hvidhårede, pensions-forgyldte, århusianske kunstsamlere - ramt af en vis økonomisk nervøsitet, de købte ikke vildt løs. Jeg oplæste (2 gange) mit bidrag til det A3-store, skamløst prangende katalog, en tekst, der hedder "Scandix Grand Prix 1972-1975", og som jeg ikke skal aftrykke her - alle tekster skal for fanden ikke være lige lette at få fat på - men som er et direkte svar på en udfordring fra Lars: Udstillingen hedder SUNBEAM efter et gammel bilmærke, og ni malerier på papir er opkaldt efter svenske festorkestre fra 70'erne - nemlig følgende: Barracudas, Bob Candis, Profilarna, Nordlanspojkerne med Inger, Hux-Flux, Claes Lennarth Club, Shilling Banka, Selex Orkester, Skip'Z, Tage Öst Fyrklang, Tellus, The Milles, The Moonlighters, Tickies, Thor Erics, Tonix, Tre blå og en gul, Zenits - - fundet et fjernt sted på nettet (og (m.fl.) til bakkenbartoverflod afbildet på katalogets inderomslag). De to ting, bilmærket og festorkestrene, hang åbenbart sammen (for Lars), og jeg skulle så bare forklare hvordan! Og det har jeg så bare gjort!
Til gengæld har flere af de store og meget store oliemalierer titler efter en titelliste, jeg udarbejdede til Lars' og min såkaldte børnebog Larslars fra 2005, hvis kapitler på intrikat vis (eller ikke så intrikat vis. via en blå tøjpose fuldt af udklippede ord (taget op 1-10 af gangen)) er genereret af Lars' tegninger. Vi syntes vistnok, at Larslars var for blank en titel til vores udsyrede bog , hvilket den jo akkurat er og sgu da fandeme også skal være. fandt vi heldigvis ud af. Næsten alle titler hentyder til begivenheder eller motiver i bogen, fx har Lars overtaget titlen "Talende dyr skal holde deres mund!", der linker sig til bogens næstsidste kapitel, da hovedpersonen Larslars for alvor er blevet træt af af de væsener der evigt og altid kæfter op i hans nærhed, og det lyder sådan her, Kapitel 43:
Hunden lader sig ikke genere af flygelets voldsomme nedslag. Du undrer dig måske over, at jeg ikke har BUKSER på, men kun underbusker, siger den. Men det er altså nyeste mode blandt talende dyr, at du bare ved det. Tænk hvis en PROP i munden var nyeste mode blandt talende dyr, tænker Larslars. Han synes godt nok, at det er en noget utydelig HUND, men så opdager han, at det er fordi, det omsider er blevet aften. På himlen begynder STJERNER at titte frem. De siger ikke et ord. Det kan være, at stjernerne rent faktisk er udstyret med nogle vældige NÆB, men fordi de klogt holder deres mund, får vi det aldrig at vide. En HUND bør ikke sige andet end vov, men den her hund taler bare videre om, at drengen med ballonen havde lovet ham at spille yatzy med SUKKERKNALDER i stedet for terninger. Og for øvrigt ville hunden til slut have smidt en GLOBUS i hovedet på Larslars. Er der noget værre end at få hele verden i hovedet? Og hunden ved fra en pålidelig kilde, at næste års nyeste mode for talende dyr bliver et HALSTØRKLÆDE rundt om maven. Og har Larslars nogensinde set, hvad der sker, når man bruger en APPELSIN som elektrisk pære? Det har Larslars så sandelig ikke, men alligevel nikker han ja. Ja, ja, ja.
Her er så listen over titelforslag, dem Lars har brugt til sine (jo dynamisk, offensivt abstrakte) malerier har jeg sat i fed:
Larslars
Lars og atter Lars
Larslars og snepigen
Iskoldt begær
Larslars og co.
Larslars og sko
Bogen som fortæller sig selv
Bogen der siger sig selv
Den gale bog
Helt Forkert Helt
Vildspor på tilbud
Sokkehulsmysteriet [Lars' forbedrede version: "Sokkelhulsordenen" LB]
Det Store Løbehjuls-Leksikon
Løbehjulsbowling
Talende dyr er dumme
Talende dyr skal holde mund
Larslars står midt på en sø
Forklædt som flyvefisk
Cykellygten lyser sort (om dagen)
Min lineal er et kødben
Cykelhjul-armbåndsur
Appelsinen smager af terninger
En meget sjælden klovnefrakke
En ballon med skjorte på
En magisk sok
Nu ligner du en brødrister
Snepigens børnefælde
AV FOR MANGO!
Næsen er en pensel
Spiser spøgelser spegepølse?
Spøgelser med rottehaler
Sig som et søm
Spøgelsessweater
Dørmåtter med rottehaler
Min næse er en dunhammer
Snesaks
En regn af tigerneglesakse
Blæksprutten i honningkrukken
Hønen bag roret
Hund eller hest?
Den syngende skraber
En kop netstrømpe
Kongelige næser
Landskab i håret
Vulkan elsker mariehøne
Bogstavet E er min nye ven
Min hund Kuk
En vildt hemmelig kolibri
En stegepande kigger op
En råbåndsknob på en vanddråbe
Agurkerevolver
Tandbøjlerevolver
Spionbikini [brugt til et billede fra en tidligere udstilling LB]
Spegepølsemaddens styresnor
Gravko forklædt som campingvogn
Sommerfugl på cowboyhat
Undervandsløbehjul med egen åre
1000slips
Røgsaks
Bikinislips
Ingen tårer falder fra et blåt øje
Et hår i suppen er bedre end en paryk i vinen
En nål i høstakken er bedre end en lanse i blomsterkassen
Løbehjuleaften
Hvordan staver man til spejlæg
Larslars
Blandt de mange bøger, som Lars og jeg hele tiden planlægger at lave, er både en abstrakt billedbog (hvor jeg skriver til og om abstrakte malerier (som han selv har givet titel, på den nye udstilling fx Sæbeskib, Født som Croquis Monsieur" (?!), Svigermor, Indeni hovedpuden, Onkel Perle (meget aktuelt!), Firben (shit, nu SKAR jeg mig på kataloget, da jeg ville forhindre det i at glide ned på gulvet, det er så forpulet STORT!), Drømmere og børn, Papirbi, Pindsvinetanker (jeg bløder!)) og fra NU af en bog bestående af titler til malerier, som han ikke har malet og heller ikke MÅ male ( - men så måske kun tegne? den har jeg ikke helt regnet ud endnu ...). Er der ikke lige plads til et af de kaptiler fra Larslars, forlagets hårde ARK-kalkule tvang mig til at fjerne? JO, der er altid plads til én til nonsensisk børnetekst; det var dengang Kapitel 27:
Larslars’ spaghetti-slips blæser flot i farten. Der er en stor KNUDE på en af trævlerne, og han kan ikke huske, om det er fordi, han skal huske noget. Helt heroppe fra ligner færgen en PAPIRBÅD. Men så kommer han i tanke om snepigen og hendes papirbåd, og det er i hvert fald ikke hende, han skal huske på. For en sikkerheds skyld løser han sløjfen (snepigen var så glad for sløjfer) på sin sko og binder en knude i stedet for, så han kan huske, at han ikke skal huske snepigen. Larslars forstår ikke, at fuglene ikke får ondt i ryggen. Det er da hårdt sådan at flyve udstrakt på maven mil efter mil. Han ville ønske, at hans UNDERBUKSER var udstyret med en magelig STOL, gerne en barstol ligesom hønens. Så kunne han sidde og lytte til den syngende SKRABER, som han arvede fra sin far, Huberthubert. Skraberen sang altid den samme sang: Hvad gør vi nu, lille du? Og så var det meningen, man skulle svare: Vi barberer os! Hvilket Larslars også altid gjorde. Faren Huberthubert havde selv opfundet skraberen, og faktisk gav kongen ham et nedbarberet LÆRRED og en MEDALJE for opfindelsen. Larlars’ mor Birtebirte klippede straks medaljen i stykker med sin allerhårdeste SAKS, flintesaksen blev den kaldt, så alle fire familiemedlemmer kunne få en medalje hver. Saksen blev ellers kun brugt på faren Huberthuberts skæg, der var stridt som FISKEBEN.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar