Fredag 13. marts (falsk dato 2): Martin Johs. og co.'s fornøjeligt dødelige kollektiv- og reality-ævl
Rasmus Graff, Sigurd Buch Kristensen og Martin Johs. Møller: De helvedes lambier ødelægger mine sandheder, 80 sider, 70 kr. Forlaget 28/6
Christian Bjoljahn og Martin Johs. Møller: Flytning. 208 sider, 80 kr. Forlaget 28/6
To kollektivværker fra forlaget 28/6 - stiftet samme dato i 2008 på Hald Hovedgaard af de unge digtere Rasmus Graff (også aktiv i Arena), Sigurd Buch Kristensen og Martin Johs. Møller (som i dag mandag har nedlagt sin blog, begrædeligt nok, så er The Daily Avantguardian helt alene i verden med sin undergrunds-illumination (og allerede dybt forsinket!): de helvedes lambier ødelægger mine sandheder, seks "suiter" skrevet af forlagets tre stiftere over seks midnatssessions på Hald Hovedgaard (i ugerne før forlagets stiftelse) og Flytning, en verbatim-transkription (med et par få tidshuller) af al snak udgående fra Martin Johs. Møller og endnu en ung digter Christian Bjoljahn og de mennesker (herunder yderligere unge digtere), de støder ind i den lange dag, de bruger på at flytte en bunke af Martins sager fra Odense (som de først skal ankomme til fra Kbh.) til København. Ung smalhed kan næsten ikke blive mere demonstrativt selvfed, men jeg må sgu indrømme, at jeg morede mig ikke så lidt, dvs. alt i alt alt NOK. Midnats-suiterne imploderer uafladeligt i indforstået, tvangsinspireret pjank, men ikke så snart har de tre gutter skrevet hinanden ned under bagatelgrænsen, før de ikke hiver hinanden OP, men udæsker hinanden til bagatel-battle, og forunderligt nok bliver de enkelte tekster gennem de seks seission bedre og bedre, indtil de til sidst er elektrisk venskabelige(/fjendtlige), sådan her fx (og om digtet(teksten er kollektivt eller solo-skrevet (af hvem?) aner jeg ikke, alle muligheder står, så vidt jeg kan læse, åbne):
er der nogen der gider sætte sig ned
og slappe af i kurvestolene
bare holde kæft til jeg siger værsgo
jeg er toastmaster men mit selskab er væk
det hele skete da de læste mine digte
om call girls og striptease
jeg går ikke hjem før der er spist op
jeg piller lige laurbærbladene af flæskestegen
kom så vovse
(nederst på siden står så en slags grummere skyggetekst: "og de røvhuller/ de spurgte aldrig mig/ om jeg ville ha øl/ nu kan de kravle/ hele vejen til viborg/ på nedskudte knæ/ må jeg købe hass/ må jeg købe hass")
Flytte-transkriptionen vil og skal være enerverende nær-ulæselig, men er det altså ikke mere end som så, fordi den opfører et eksemplarisk (og diverterende) sammenstød mellem de to unge digteres højttravende (og blaserte) ung digter-diskussioner om poesi og poeter og alt det eksotisk trivielle, fra Ikea til MacDonalds (og en håndbold-transmission, der en tid lang har temmelig meget at skulle have sagt), som de tvinges til at konfrontere sig med, kulminerende i en en lang, kostelig episode ret præcist midtvejs, hvor ung digter Bjoljahn med stort besvær forsøges interviewet af en ivrig, fynsk radiojournalist, de har helt fantastisk svært ved at kommunikere med hinanden, de to:
TA (journalisten): Ja, ja. Og vi har altså¨... vi har et skidegodt publikum, som lytter til os, ikke?
C (digteren): Ja.
TA: Som ... jeg tror ... jeg har taget den modsatte bevægelse af jer, ikke? Jeg er flyttet fra København og hertil, ikke? Da jeg så, hvor mange, der cykler rundt med en violinkasse på cyklen der, ikke? Oplevede hvor åbne folk er for kunst her, da blev jeg sgu meget rørt. Det synes jeg slet ikke jeg kender i København. Vi skal komme dem i møde, ikke? Lige bortset fra, at der er den stolthed over det, ikke? Der er sgu en fra Svendborg, der er i gang med et eller andet spændende, ikke? Udforsker Sydpolen, ja, ja. Ja, men som du siger så rigtigt, så er det mig, der holder øje med, hvad der kan klippes over, tre dele egner sig til det og så videre og så videre. Det skal nok gå. Vi kører videre. Så, i virkeligheden tror jeg vi har gjort en fejl, ved ikke, som vi aftalte i starten at tage udgangspunkt i den røde bog der.
C: Ja, det er ligesom et samlingspunkt.
TA: Ja, og så må vi se hvor hovedkulds de andre ting kommer, Men i princippet har du ikke sagt noget endnu, overhovedet. Og det har du måske heller ikke sagt om fem minutter. Bare vær fuldstændig tidsløs, ikke?
M (digter 2): Blank.
TA: Ja, kortitidshukommelsen svigter. Skal svigte hos os, bevidst.
C: Ja, man skal huske at tage vare på sin dårlige hukommelse.
TA: Ja.
C: Den er der af en årsag.
Sådan en totalt syret ikke-samtale kan man jo for fanden ikke finde på, men man kan beslutte at lægge en fælde for dens potentialitet, og tage sig det allerhelvedes besvær med, når den er fanget (på bånd), at sætte den i skrift-bur (= skrive den ud), og denne ikke ubetydelige indsats fortjener sgu et tydeligt bifald: Med flere km slår Flytning de fleste af tidens generationsromaner og afslører dem nådesløst som intet andet end åndfuldt forskønnede = åndløst banale båndudskrifter af nøjagtig samme flyttbils-konversation.
(og ja, ja, Warhol og Kenneth Goldsmith har været der før, og hvad så, det er aldrig et argument mod trivi-samtidsromanerne, at Hans Kirk og Nexø har været der før, men det burde det måske være ...)
Christian Bjoljahn og Martin Johs. Møller: Flytning. 208 sider, 80 kr. Forlaget 28/6
To kollektivværker fra forlaget 28/6 - stiftet samme dato i 2008 på Hald Hovedgaard af de unge digtere Rasmus Graff (også aktiv i Arena), Sigurd Buch Kristensen og Martin Johs. Møller (som i dag mandag har nedlagt sin blog, begrædeligt nok, så er The Daily Avantguardian helt alene i verden med sin undergrunds-illumination (og allerede dybt forsinket!): de helvedes lambier ødelægger mine sandheder, seks "suiter" skrevet af forlagets tre stiftere over seks midnatssessions på Hald Hovedgaard (i ugerne før forlagets stiftelse) og Flytning, en verbatim-transkription (med et par få tidshuller) af al snak udgående fra Martin Johs. Møller og endnu en ung digter Christian Bjoljahn og de mennesker (herunder yderligere unge digtere), de støder ind i den lange dag, de bruger på at flytte en bunke af Martins sager fra Odense (som de først skal ankomme til fra Kbh.) til København. Ung smalhed kan næsten ikke blive mere demonstrativt selvfed, men jeg må sgu indrømme, at jeg morede mig ikke så lidt, dvs. alt i alt alt NOK. Midnats-suiterne imploderer uafladeligt i indforstået, tvangsinspireret pjank, men ikke så snart har de tre gutter skrevet hinanden ned under bagatelgrænsen, før de ikke hiver hinanden OP, men udæsker hinanden til bagatel-battle, og forunderligt nok bliver de enkelte tekster gennem de seks seission bedre og bedre, indtil de til sidst er elektrisk venskabelige(/fjendtlige), sådan her fx (og om digtet(teksten er kollektivt eller solo-skrevet (af hvem?) aner jeg ikke, alle muligheder står, så vidt jeg kan læse, åbne):
er der nogen der gider sætte sig ned
og slappe af i kurvestolene
bare holde kæft til jeg siger værsgo
jeg er toastmaster men mit selskab er væk
det hele skete da de læste mine digte
om call girls og striptease
jeg går ikke hjem før der er spist op
jeg piller lige laurbærbladene af flæskestegen
kom så vovse
(nederst på siden står så en slags grummere skyggetekst: "og de røvhuller/ de spurgte aldrig mig/ om jeg ville ha øl/ nu kan de kravle/ hele vejen til viborg/ på nedskudte knæ/ må jeg købe hass/ må jeg købe hass")
Flytte-transkriptionen vil og skal være enerverende nær-ulæselig, men er det altså ikke mere end som så, fordi den opfører et eksemplarisk (og diverterende) sammenstød mellem de to unge digteres højttravende (og blaserte) ung digter-diskussioner om poesi og poeter og alt det eksotisk trivielle, fra Ikea til MacDonalds (og en håndbold-transmission, der en tid lang har temmelig meget at skulle have sagt), som de tvinges til at konfrontere sig med, kulminerende i en en lang, kostelig episode ret præcist midtvejs, hvor ung digter Bjoljahn med stort besvær forsøges interviewet af en ivrig, fynsk radiojournalist, de har helt fantastisk svært ved at kommunikere med hinanden, de to:
TA (journalisten): Ja, ja. Og vi har altså¨... vi har et skidegodt publikum, som lytter til os, ikke?
C (digteren): Ja.
TA: Som ... jeg tror ... jeg har taget den modsatte bevægelse af jer, ikke? Jeg er flyttet fra København og hertil, ikke? Da jeg så, hvor mange, der cykler rundt med en violinkasse på cyklen der, ikke? Oplevede hvor åbne folk er for kunst her, da blev jeg sgu meget rørt. Det synes jeg slet ikke jeg kender i København. Vi skal komme dem i møde, ikke? Lige bortset fra, at der er den stolthed over det, ikke? Der er sgu en fra Svendborg, der er i gang med et eller andet spændende, ikke? Udforsker Sydpolen, ja, ja. Ja, men som du siger så rigtigt, så er det mig, der holder øje med, hvad der kan klippes over, tre dele egner sig til det og så videre og så videre. Det skal nok gå. Vi kører videre. Så, i virkeligheden tror jeg vi har gjort en fejl, ved ikke, som vi aftalte i starten at tage udgangspunkt i den røde bog der.
C: Ja, det er ligesom et samlingspunkt.
TA: Ja, og så må vi se hvor hovedkulds de andre ting kommer, Men i princippet har du ikke sagt noget endnu, overhovedet. Og det har du måske heller ikke sagt om fem minutter. Bare vær fuldstændig tidsløs, ikke?
M (digter 2): Blank.
TA: Ja, kortitidshukommelsen svigter. Skal svigte hos os, bevidst.
C: Ja, man skal huske at tage vare på sin dårlige hukommelse.
TA: Ja.
C: Den er der af en årsag.
Sådan en totalt syret ikke-samtale kan man jo for fanden ikke finde på, men man kan beslutte at lægge en fælde for dens potentialitet, og tage sig det allerhelvedes besvær med, når den er fanget (på bånd), at sætte den i skrift-bur (= skrive den ud), og denne ikke ubetydelige indsats fortjener sgu et tydeligt bifald: Med flere km slår Flytning de fleste af tidens generationsromaner og afslører dem nådesløst som intet andet end åndfuldt forskønnede = åndløst banale båndudskrifter af nøjagtig samme flyttbils-konversation.
(og ja, ja, Warhol og Kenneth Goldsmith har været der før, og hvad så, det er aldrig et argument mod trivi-samtidsromanerne, at Hans Kirk og Nexø har været der før, men det burde det måske være ...)
