Viser opslag med etiketten Jesper Elving. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jesper Elving. Vis alle opslag

torsdag den 2. april 2009

The Daily Avantguardian 9

Onsdag 18. marts (falsk dato 7): Jesper Elvings polynonsensiske tekstispinde og gummistaveplader

Jesper Elving: Vulkanudbrud. Ispinde i plastbeholder. 88 sider, 150 kr. Forlaget E+

Jesper Elving: Jeg arbejder i Danmark. Gummiark i æske (unik forside på hver æske). 46 sider, 200 kr. Forlaget E+
Jesper Elvings to alternative bog-tingester eller tingest-bøger, Vulkanudbrud og Jeg arbejder i Danmark, efterlyste jeg i det første The Daily Avantaguardian og har nu modtaget af digteren og hans enmandsforlag E+, og tusind tak for det! Jeg forbliver barnligt åndssvagt begejstret for konstruktive ikke-bøger, der ikke finder sig i at være bare endnu en bunke lige store papirer sammenlimet i venstre side, jf.til stadighed Martin Larsens genialske påhit med Svanesøsonetterne, et koncentreret sammenkrøllet papirkurvsindhold i en rigsarkivæske, og Elvings to udgivelser er begge genuint kvalficerede bud på boglige alternativer:

Vulkanudbrud har en fjern ætling i Johs. L Madsens legendariske ordtombola på Charlottenborg, hvor enkeltord angiveligt var påskrevet/påklæbet ispinde, Elving har stukket 88 ispinde, med hver en linje på 1-8 ord påklæbet, ned i en anderledes handy, smal, gul plastholder a la et meget enkelt pennalhus, og fx kan man så, i S-toget eller hjemme i stuen, udtrække sig en sonet:
fad
fen med sine venner
handske tykke plusser
deo bunk flitse

pels nåle
flere øje punch
fjelde på ved siden af byen
emhætta go go

har video vi pinse
sølvhistorie
tegnsætning n

for bruseren bagved trøjen stiller lilla
Channel sin kanin
bredmose tur k spole

Hvilket lyder fuldstændig rimeligt, ikke sandt! Ikke bare i springene mellem tekstpinde, men også i den enkelte linje (eller det enkelte ord) fopererer Elving flosset nonsensisk, forbumlet hermetisk (hærgende gennem et skævvredent hverdagsrum): som huskelister og dagbogsblade skrevet i (middags)søvne i et klubværelse, og derfor delvist i (jasket) drømmeesprog - og i en (ung avantgardists) (dag)drøm ville der jo ikke være noget underligt i en bog skrevet på ispinde - eller på (papir påklæbet) sorte gummiark i en manipuleret puslespilsæske, som tilfældet er i Jeg arbejder i Danmark, hvis tekster/digte helst består af flere linjer (men nu og da også af en bare en enkelt) og har samme enerverende/charmerende hardcore-distræte karakter, med måske lige en (u)klarere barok, surreel hældning:

motorvejen har store læber
Skanderborg kassettebånd
handsken hvidvin af fleecejakker
og stål modregner afprøver en af nero
plustabel prismo vex
rummet persiske tapeten en af
flisen ligger meget troldestål
og knyt kødet i en hånd
fåre jaxel a ska prulesta
mere
køkkenskaben tennisbollus
pro-cykel, det er væske polo
af hejren og plasterhyrde
Mikkel helia

Jeg ville kun have været halvt så positiv - dvs. mildt fornøjet - hvis de samme tekster havde stået i et gnidret lille hæfte, men nu er jeg heldsigvis dobbelt så glad, dvs. akkurat vildt fornøjet!

tirsdag den 10. marts 2009

The Daily Avantguardian 1

Tirsdag 10. marts; Anna Fro Vodders yndefulde auktionskatalog-cut ups

Anna Fro Vodder: 33 mulige titler (gemt i Anna Fro Vodder: Best of Anna Fro Vodder, 144 sider, (vistnok) 200 kr, Revolver Publishing (kan fås i Tom Christoffersens Galleri i Skindergade, Kbh. K)

Dette er en ny, DAGLIG føljeton, der skal tælle ned til nomneringerne af Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris og den højtidelige uddeling af samme i Smallegade. Hver dag vil jeg præsentere og anmelde et eller flere værker fra 2008 eller 2009, der opfylder de rent formelle betingelser for at blive nomineret (til så enten Bet 2009 eller Bet 2010), dvs at vi sætter klammer om ordet "fremragende" i følgende citat fra statutterne:

’Bet’ forstås både på engelsk som væddemål og satsning og gæt og på dansk – og næsten omvendt - som iflg. Ordbog over det danske Sprog: ”Bøde for tabt spil ell. for brud paa spillets regler, som opføres i regnskabet som straffeindsats (”skrives på brættet, i krøllen”) ell. med spillemærker betales til potten ell. modspillerne.”
Til prisen nomineres [fremragende] skønlitterære bøger/artefakter, som har et element af smal appel (og frygtelig gerne også uforståelighed). Jeg går efter den meget, meget eksklusive digtsamling eller kortprosasamling eller eksperimentalroman eller hybridhvadsomhelst (grundet de øvrige prisers almindelige poesidiskrimination kan enhver digtsamling nu om stunder gå for at være meget, meget, meget eksklusiv).
Bøger, der er nomineret til eller har modtaget andre priser, kan ikke nomineres til Bukdahls Bet. Bøger, hvis forfattere er blevet interviewet til ugeblade eller morgenaviser, kan ikke nomineres til Bukdahls Bet. Bøger, der uden reservationer helt ærligt er blevet anmeldt godt af Erik Skyum-Nielsen eller Erik Svendsen eller bare i Politiken (med reservationer overfor den stærkt labile Mikkel Bruun Zangenberg), kan ikke nomineres til Bukdahls Bet. 


Baggrunden for The Daily Avantguardian er et kvalificeret tids- og pladsproblem i forhold til at få især det helt nede i den dybeste undergrund hyper- og ekstremsmalle omtalt efter fortjeneste i avisen - eller for den sags skyld på bloggen. De hober sig op, de små skæve Hassan'er, og jeg får dem ikke øjnet ordentligt, hvilket resulterer i dels dårlig samivttighed og dels i en vis mainstream-slagside (hvis vi betragter forlag som Anblik og Arena som, på den smalle scene, lige så mainstream som Gyldendal og (stakkels) Borgen) i de endelige nomineringer, og så fortjener de jo også bare en ordentlig præsentation og en ægte kritik, Hassan'erne, de skal jo heller ikke tro, at de bare kan slippe afsted med hvad som helst, de er jo for fanden i helvede ikke poetry slammere; Martin Johs. Møller gør på sin blog et stort og kvalifceret forsøg på at holde øje, men kan jo ikke overkomme det hele (og er jo desuden også selv blevet forlægger og lider en smule af (ung)parnascentrering (og ikke så snart har jeg skrevet dette, før jeg opdager, at samme Møller opfordrer ikke mindst mig til at omtale overfloden af ny smalhed, jamen det gør jeg så nu, Martin, se bare:)), det vil jeg forsøge her, at overkomme det hele, eller i det mindste det hele af det, der er værd at overkomme, og når der ikke er mere tilbage at komme mig over, dérhenne i april engang håber og tror jeg på, er det omsiuder blevet tid for beten. Ergo skal der lyde en kraftig opfordring herfra til at gøre opmærksom på smal litteratur, der fortjener omtale i The Daily Avantguardian og levere den ekspedit til min postkasse (Vodroffsvej 7, 3 th, 1900 Frederiksberg C, hvad fx med de kuriøse (et klar +ord jo i bet-sammenhæng) (knap nok)bogobjekter af Jesper Elving, som Martin Johs. Møller omtaler i en gammel blogpost, bør jeg ikke få fingre i dem måske?!

Okay så, dette det første nummer af The Daily Avantguardian skal pege på en bog i en bog: gengivelsen af Anna Fro Vodders (formoder jeg) unika-bog 33 mulige titler i hendes, nye katalog/scrapbog The Best of Anna Fro Vodder (Vodder er også feautured artist i Hvedekorn nr. 1, 2009, som for filen da snart må udkomme). Det er et klassisk, helt enkelt cut-up-værk med til 1-3 titler/digte pr. side sammenlimede små 1-4 ord lange klip fra tydeligvis samme kilde, som Christian Vind, min medredaktør på Hvedekorn (og forfatter til en fin præsentationstekst i kataloget) har været så venlig at afsløre, men som den kvikke læser måske godt på egen hånd kan gætte sig til, nemlig auktionskataloger. Det bliver til en højst egensindig, på samme tid sirlig og poetisk og (kunstinstitutions)satirisk surrealisme, som slet ikke er til at stå for (for nu at tale kælent anmelderisk), her de første fire mulige titler:

Mandag den 10 feburar/ Regnvejr. Alt sælges/ Erindring om moms på 25 %
Tirsdag den 11. feburar/ kunstnerens adoptivsøn/ spiller Der Tapfer Helt/ på temaskine/ lidt senere mod slutningen/ er en ny stil med/ overvejende sandsynlighed/ brudt ud

Ifølge en lille/ pige der binder sin gyngehest/ til en sko er der ingen/ tvivl om at dyr angriber alting

den 14. feburar kl. 13/ en ung mand tænder en cigar ved sit skib/ en dame i Amalfi. et marsvin i en park./ "Ein lustiges Trio"

- Man ser dem svimlende for sig, billederne, der aldrig skal være, men ingen tvivl om, at titlerne helt reelt er poesi (og med denne blogpost helt officielt skønlitteratur). Og nu er klokken 9 og jeg skal stemple ind til min pligtskyldige avisanmeldelse af Søren Ulrik Thomsen, jf. bare temaskinen.