The Daily Avantguardian 14

Mandag 23. marts (falsk dato 12): Rasmus Graffs lirede langlinjer og kemiske cut-ups

Rasmus Graff: Patchwork. 16 sider, 20 kr. Forlaget 28/6, 2008 (udsolgt)

Rasmus Graff: Som levende begravet her. 24 sider, 20 kr. 28/6, 2009 (udsolgt)

Rasmus Graff er en ung og lovende og aktivistisk digter, redaktionelt aktiv i både Arena og 28/6, og på sidstnævnte, lige så flittige som bittelille forlag har han sensommeren 2008 og foråret 2009 udgivet to poesihæfter, der på talentfuld og eksemplarisk vis demonsterer yderlighederne og dermed spændvidden i det der måske er den nye generation (født i de 80'ere, hvor jeg for fanden debuterede): fikst, men inderligt vs. følsomt, men yderligt:

Det ret simple trick i Patchwork opdagede jeg flovt nok ikke umiddelbart: jeg læste bare lige ned af siden med dens skiftevis sorte og grå linjer, og hverken når jeg læste de sorte og grå linjer sammen eller tog dem hver for sig, hang det forbandet sammen, hvilket jo var ekstra meget irriterende, når jeg af sammenhængsløsheden sagtens fornemmede talentets dynamiske virren; jeg kan ikke huske, om det var på egen hånd, jeg løste gåden, eller jeg fik hjælp af Tue Nexøs omtale af hæftet i Information, men løsningen er i hvert fald, at de sorte linjer går på TVÆRS af bogen fra side til side, således at linjeskiftene, dem allesammen, først finder sted på sidste side, og at teksten altså et ét digt bestående 11 12 sider lange linjer! De grå linjer er så de sorte linjer i omvendt rækkefølge, hvilket, hvis man forsøger, giver en helt umulig, sehlende zigzaggende baglænslæsning. Skøn (og køn!) fikundik så sandelig. men genuint fedt bliver miniværket jo kun, hvis brødteksten også bider til fastelavnsbolle, og det gør den: sirligt og flosset sammenvævende/ævlende privat, gerne anekdotisk bekendelse og urolig, forgrublet (og forlæst) refleksion og vrængende, samtidskritisk kommentar og løst, poetisk digresserende sentensmageri - som en alt i alt og tilsammen solidt elastisk nu-skrøbelighed. Her 5. linje in toto:

hed for kroppe og sprog. du siger det hele starter med en god kop kaffe. i like my sugar with coffee and cream. min kæreste har drukket kaffe siden hun var tre. jeg husker ikke min barndom særlig godt og regner ikke med at beskæftige mig særlig meget med den nogensinde. jeg har kendt en med bulimi. er det at skrive en form for bulimi eller er det en form for anoreksi. afsamg. uddrivelse. forkastelse. at overspise, brække sig, for at vise en form for tilstedeværelse. hun spytter på sin finger og maser den op i røven på ham. hun smiler og hun ligner en gris. han lier en gris og han grynter som en der griner. donau er det der løber i dit blod hvis du virkelig mener det. hva'ba. ansigt er landskab. fregner forsvinder i lyds vind. horisonter opløses. øjne sprænges af kunsthistorien. hår blæser for alle blæste. de har begge deres munde fulde af sperm. ethver organ kan fortolkes, overføres, transformerees. sygdom der fremkalder stammen etc. baude

Som levende begravet her har undertitlen og genrebetegnelsen "Södergran-installationer" og består af tre systematiske cut ups af den finlandssvenske modernist Edith Södergrans fem digtsamlinger: I "O-logik" oplistes bog for bog alle ord, der begynder med 'O', i "Sista raderne" citeres bog for bog alle digtes sidstelinjer, og "Edith Södergran" er én firkantet tekstblok - en "gravsten" kalder Graff den i en note - bestående  af alle digtlinjer, der begynder med ordet "Jag". En kølig intervention i et ildfuldt værk, der virker voldsomt godt, især hypnotiserer "O-logik", med dens hvide cirkal-støj af "och" & atter "och" afbrudt lidt og meget af så automatisk akutte, konkurrerende (tit negative) o-ord, og jag-teksten "Edith Södergran", en sgu næsten uudholdelig intens sytem-hymne. Her fjerde o-tekst (med -o-ord fra Framtidens skugga , 1920):

och och omvända orm o och ohörbara ord och och om och och och och och okända oss och orädd onda om obarmhärtigare oräkneliga och och och och omöjlighet omöglighet o och och om omkring och och och och om och och och ordna och och och och och och och om och och och och och och och och och omkring och och och och och om omkring och o oemotståndlig och offerhällar och ord och ohc olustig och otillgänglig o och och och och och omkring oss o o o ord och ovädren och och och och oöppnade och ord och och och oförutsedda och om ormar och och obruten oöverträffligt om och obekymrad och och och oberörda och och och oss och och o och oss oss om och o ord otillräcklighet ofattliga

og rasmus og graff og så og videre og

Hveden er i lade

Jeg knuger superrealistisk Hvedekorn nr. 1, 2009

Og der er 2 fejl selvfølgelig, selvom korrekturlæsningen som altid har været neutronkneppende nærsynet! Rasmus Graff har fået nogle små kasser/boxes med i sine to første digte, som min computers formatering af hans tekstfiler angiveligt har tilføjet, men heldigvis finder han dem selv ved nærmere eftersyn helt sympatiske: "det er lidt som om at man kan sætte kryds eller flueben/vingeben i dem, hvis man synes sætningen, udsagnet, lever op til digterkonventioner eller omvendt eller er sjovt eller om det kommenterer sig selv korrekt. Held i uheld, og det er vist meget heldigt." 1 point til tilfældet! Den anden fejl er bare en digtlinje, der er blevet en digttitel, i debutanten Julie Hornbek Tofts sidste, sjove tekst, "Empiri": "Højde: 170 cm (måske uden sko)" er ikke en digttitel, men en digtlinje. Hvilket generer mig langt mere end den mystiske kasse-invasion, fordi tilfældet her ikke er kreativt, men bare en sjuske.

Der ikke en udgivelsesdato endnu, men skal vi ikke bare sige, at nummeret udkommer LIGE NU, det er i hvert fald på tide! I skal så bare gå ned i jeres lokale boghandler og plage dagligt, indtil det smukke, af Anna Fro Vodder dekorerede nummer omsider er i hånden som en anden forårsbuket!
Dette er digterne: Jac, Aidt, Graff, Tind Kristensen, Hornbek Toft, Monrad Graunbøl, Laugesen (Gerd), Jensen (Ingelise), Grumløse (!), Madsen (Jeppe), Thomas (Thomas Bo), Færch Svensson, Carl (Mikkel), Raasted, Wolf, Daugbjerg, Riiskjær (Rasmus), Gjedsted, Mygind, Buch Kristensen, Møller (Martin Johs.), Daniel (oversat af Nissen).

Og her er sørme pressemeddelelsen som råber nærmere op:

ØJNENE SKAL ITUDRILLES

Hvedekorn nr. 1, 2009, indledes med ikke et farvel til prægtige F.P. Jac, der forbandet utidigt døde juledag, men et GODDAG til tre nye, umiskendeligt snurrige digte, han i august forærede Hvedekorn med opfordringen ”Håber I vil synge med på dem!”.

Der er ikke noget vi hellere vil! Og så er det kun en ekstra gevinst, at Jac målrettet ”itudriller” tidens coacheri: 

Telefonen er tyk,

side op og side ned med verbale coacher,

fra ansigtangrende til ålegårdsbesættelse.

En ægte sensation er vi ikke blege for at kalde den betydelig(st)e halvfemserdigter (og vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2008) Naja Marie Aidts HvedekornsDEBUT, med en gnistrende digtkreds fra Brooklyn, hvor hun for øjeblikket residerer, ”stirrende ud af vinduet/ langt væk hjemmefra/ med et amputeret sprog”.

Og naturligvis indeholder nummeret et yderligere HIMMELBJERG af skyskrabende god poesi: bl.a. besynger den unge trio Mads L. Mygind, Sigurd Buch Kristensen og Martin Johs. Møller Danmarks 10 største byer, om Esbjerg bemærker førstnævnte: ”Måske var det vestenvinden der tog kynismen/ med sig”

+ ikke færre end 9 debutanter, 4 piger og 5 drenge, for hvem der nu ikke længere er nogen vej tilbage, fra poesien, og bl.a. Sofie Daugbjerg, født 1987, der klassisk klager sig: ”Det er ikke til at holde ud/ når sommeren fortvivler”.

Sofie står skulder ved skulder med trubaduren Arnaut Daniel, ca. 1180 – ca. 1210, der er helt enig: ”Således forvandles mit hjerte til negl.”

Den Store Sproger er død, men sprogningen lever – i bedste vildgående!

The Daily Avantguardian 4

Fredag 13. marts (falsk dato 2): Martin Johs. og co.'s fornøjeligt dødelige kollektiv- og reality-ævl

 

Rasmus Graff, Sigurd Buch Kristensen og Martin Johs. Møller: De helvedes lambier ødelægger mine sandheder, 80 sider, 70 kr. Forlaget 28/6

Christian Bjoljahn og Martin Johs. Møller: Flytning. 208 sider, 80 kr. Forlaget 28/6

To kollektivværker fra forlaget 28/6 - stiftet samme dato i 2008 på Hald Hovedgaard af de unge digtere Rasmus Graff (også aktiv i Arena), Sigurd Buch Kristensen og Martin Johs. Møller (som i dag mandag har nedlagt sin blog, begrædeligt nok, så er The Daily Avantguardian helt alene i verden med sin undergrunds-illumination (og allerede dybt forsinket!): de helvedes lambier ødelægger mine sandheder, seks "suiter" skrevet af forlagets tre stiftere over seks midnatssessions på Hald Hovedgaard (i ugerne før forlagets stiftelse) og Flytning, en verbatim-transkription (med et par få tidshuller) af al snak udgående fra Martin Johs. Møller og endnu en ung digter Christian Bjoljahn og de mennesker (herunder yderligere unge digtere), de støder ind i den lange dag, de bruger på at flytte en bunke af Martins sager fra Odense (som de først skal ankomme til fra Kbh.) til København. Ung smalhed kan næsten ikke blive mere demonstrativt selvfed, men jeg må sgu indrømme, at jeg morede mig ikke så lidt, dvs. alt i alt alt NOK. Midnats-suiterne imploderer uafladeligt i indforstået, tvangsinspireret pjank, men ikke så snart har de tre gutter skrevet hinanden ned under bagatelgrænsen, før de ikke hiver hinanden OP, men udæsker hinanden til bagatel-battle, og forunderligt nok bliver de enkelte tekster gennem de seks seission bedre og bedre, indtil de til sidst er elektrisk venskabelige(/fjendtlige), sådan her fx (og om digtet(teksten er kollektivt eller solo-skrevet (af hvem?) aner jeg ikke, alle muligheder står, så vidt jeg kan læse, åbne):

er der nogen der gider sætte sig ned
og slappe af i kurvestolene
bare holde kæft til jeg siger værsgo

jeg er toastmaster men mit selskab er væk
det hele skete da de læste mine digte
om call girls og striptease

jeg går ikke hjem før der er spist op
jeg piller lige laurbærbladene af flæskestegen
kom så vovse

(nederst på siden står så en slags grummere skyggetekst: "og de røvhuller/ de spurgte aldrig mig/ om jeg ville ha øl/ nu kan de kravle/ hele vejen til viborg/ på nedskudte knæ/ må jeg købe hass/ må jeg købe hass")

Flytte-transkriptionen vil og skal være enerverende nær-ulæselig, men er det altså ikke mere end som så, fordi den opfører et eksemplarisk (og diverterende) sammenstød mellem de to unge digteres højttravende (og blaserte) ung digter-diskussioner om poesi og poeter og alt det eksotisk trivielle, fra Ikea til MacDonalds (og en håndbold-transmission, der en tid lang har temmelig meget at skulle have sagt), som de tvinges til at konfrontere sig med, kulminerende i en en lang, kostelig episode ret præcist midtvejs, hvor ung digter Bjoljahn med stort besvær forsøges interviewet af en ivrig, fynsk radiojournalist, de har helt fantastisk svært ved at kommunikere med hinanden, de to:

TA (journalisten): Ja, ja. Og vi har altså¨... vi har et skidegodt publikum, som lytter til os, ikke?
C (digteren): Ja.
TA: Som ... jeg tror ... jeg har taget den modsatte bevægelse af jer, ikke? Jeg er flyttet fra København og hertil, ikke? Da jeg så, hvor mange, der cykler rundt med en violinkasse på cyklen der, ikke? Oplevede hvor åbne folk er for kunst her, da blev jeg sgu meget rørt. Det synes jeg slet ikke jeg kender i København. Vi skal komme dem i møde, ikke? Lige bortset fra, at der er den stolthed over det, ikke? Der er sgu en fra Svendborg, der er i gang med et eller andet spændende, ikke? Udforsker Sydpolen, ja, ja. Ja, men som du siger så rigtigt, så er det mig, der holder øje med, hvad der kan klippes over, tre dele egner sig til det og så videre og så videre. Det skal nok gå. Vi kører videre. Så, i virkeligheden tror jeg vi har gjort en fejl, ved ikke, som vi aftalte i starten at tage udgangspunkt i den røde bog der.
C: Ja, det er ligesom et samlingspunkt.
TA: Ja, og så må vi se hvor hovedkulds de andre ting kommer, Men i princippet har du ikke sagt noget endnu, overhovedet. Og det har du måske heller ikke sagt om fem minutter. Bare vær fuldstændig tidsløs, ikke?
M (digter 2): Blank.
TA: Ja, kortitidshukommelsen svigter. Skal svigte hos os, bevidst.
C: Ja, man skal huske at tage vare på sin dårlige hukommelse.
TA: Ja.
C: Den er der af en årsag.

Sådan en totalt syret ikke-samtale kan man jo for fanden ikke finde på, men man kan beslutte at lægge en fælde for dens potentialitet, og tage sig det allerhelvedes besvær med, når den er fanget (på bånd), at sætte den i skrift-bur (= skrive den ud), og denne ikke ubetydelige indsats fortjener sgu et tydeligt bifald: Med flere km slår Flytning de fleste af tidens generationsromaner og afslører dem nådesløst som intet andet end åndfuldt forskønnede = åndløst banale båndudskrifter af nøjagtig samme flyttbils-konversation.

(og ja, ja, Warhol og Kenneth Goldsmith har været der før, og hvad så, det er aldrig et argument mod trivi-samtidsromanerne, at Hans Kirk og Nexø har været der før, men det burde det måske være ...)